Sundhedsudvalget 2023-24
B 12 Bilag 10
Offentligt
2869200_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 12
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2024
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om legalisering af aktiv dødshjælp
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup
(DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene
Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA). ]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Et flertal i udvalget (Socialdemokratiets, Venstres og Mo-
deraternes medlemmer af udvalget) finder, at beslutningsfor-
slaget er et vigtigt bidrag til samfundsdebatten om, hvordan
der i højere grad kan sikres en værdig afslutning på livet.
Flertallet påpeger, at flertallet ikke har taget stilling til
spørgsmålet om dødshjælp endnu.
Flertallet bemærker, at spørgsmålet om dødshjælp er
fyldt med svære afvejninger, følelser og holdninger. Det for-
tjener en større offentlig debat, hvor danskernes synspunkter
om de forskellige måder, som livet kan afsluttes på, inddra-
ges i forhold til de dilemmaer, der kan knytte sig til døden.
Flertallet finder det derfor positivt, at der er nedsat Ud-
valget for en mere værdig død. Udvalget skal inddrage dan-
skernes forståelse af de forskellige måder, som livet kan
afsluttes på, og udvalgets arbejde skal munde ud i et reflek-
sionsoplæg til regeringen, som skal hjælpe til at nuancere
regeringens beslutningsgrundlag for en dansk model for en
mere værdig død. Flertallet lægger vægt på, at en model
skal ses i forlængelse af traditionen for palliativ behandling i
Danmark.
Flertallet noterer sig, at Det Etiske Råds udtalelse om
dødshjælp fra oktober 2023 er et væsentligt bidrag til debat-
ten, som Udvalget for en mere værdig død skal anvende til
at kvalificere og befordre den offentlige debat om emnet.
Flertallet noterer sig endvidere, at der i forbindelse med
det forberedende arbejde til regeringens kommende Kræft-
plan V vil blive set på, hvordan det palliative område kan
styrkes.
Flertallet mener derfor på baggrund af ovenstående, at
stillingtagen til dødshjælp bør afvente reflektionsoplægget
og regeringens modtagelse heraf.
Flertallet støtter på den baggrund ikke beslutningsforsla-
get.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. oktober 2023 og
var til 1. behandling den 10. november 2023. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på beslut-
ningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer
B 12 - 2023-24 - Bilag 10: Udkast til beretning
2869200_0002.png
2
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om beslutningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål
til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Lars Arne Christensen
formand