Socialudvalget 2023-24
B 118
Offentligt
2865937_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3262
Doknr.
859340
Dato
13-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 25. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1
til B 118 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 1 til B 118:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder om indhentelse af
straffeattester, når kommunerne og private aktører ansætter personale til f.eks.
bo- eller dagtilbud, samt når kommunerne og private aktører ansætter
personale til hjemmeplejen, plejehjem mm.?”
Svar:
Det følger af § 12 a i lov om socialtilsyn, at sociale tilbud, der søger om
godkendelse, eller som er godkendt af socialtilsynet, skal, inden de ansætter
personale og ledere, indhente straffeattest for disse personer. Indhentelse af
straffeattest efter denne bestemmelse gælder også ved ansættelse af vikarer,
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.
Forpligtelsen efter § 12 a gælder for tilbud, der er omfattet af
anvendelsesområdet for lov om socialtilsyn, bortset fra plejefamilier.
Forpligtelsen gælder derfor for eksempel for børne- og ungehjem for anbragte
børn og unge efter barnets lov eller for midlertidige eller længerevarende
botilbud for voksne efter §§ 107 og 108 i lov om social service.
Indhentelse af straffeattester er ikke reguleret herudover på social- og
ældreområdet. Det vil for eksempel sige, at arbejdsgivere i hjemmeplejen eller
plejehjem ikke er omfattet af en pligt til at indhente en straffeattest forud for
ansættelse af personale.
Arbejdsgivere på social- og ældreområdet har mulighed for at indhente en
straffeattest efter de gældende regler i bekendtgørelse om behandling af
personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret) (herefter
kriminalregisterbekendtgørelsen).
Kriminalregisterbekendtgørelsen hører under Justitsministeriets ressortområde.
For så vidt angår reglerne efter kriminalregisterbekendtgørelsen om
henholdsvis offentlige myndigheder og private aktørers adgang til at indhente
straffeattester skal jeg henvise til Justitsministeriets bidrag til ældreministerens
besvarelse af SOU alm. del
spørgsmål nr. 83 (2023-24), der vedlægges som
bilag til denne besvarelse. I bidraget udfolder Justitsministeriet reglerne for
1
B 118 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke regler der gælder om indhentelse af straffeattester, når kommunerne og private aktører ansætter personale til f.eks. bo- eller dagtilbud
2865937_0002.png
indhentelse af straffeattester i forbindelse med ansættelse af pleje- og
omsorgspersonale.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del
svar på spm. 83 (2023-24)
2