Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 118:

Forslag til folketingsbeslutning om at fratage fagpersoner retten til at arbejde med udsatte borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb el.lign.

Af Karina Adsbøl (DD) m.fl.

(Fremsættelse 22.02.2024).

Jeg fornemmer, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget, så vi siger værsgo til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Det er helt korrekt. Jeg vil lige starte med at hilse fra De Konservative og sige, at de støtter forslaget, så jeg ikke glemmer det.

Forslaget her handler om at beskytte nogle af samfundets mest sårbare mennesker. Forslaget handler om at fratage fagpersoner retten til at arbejde med udsatte borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold eller overgreb som følge af lovbrud eller grov forsømmelse af deres faglige forpligtelser. Danmarksdemokraterne mener, at Folketinget bliver nødt til at tage de nødvendige initiativer, der sikrer, at fagpersoner som f.eks. pædagoger og pleje- og sundhedspersonale, der tager vare på nogle af samfundets mest sårbare grupper, herunder børn, ældre og mennesker med handicap, afskæres fra at fortsætte i deres fag i de tilfælde, hvor de straffes med fængsel som følge af lovbrud eller grov forsømmelse af deres faglige forpligtelser. Derudover ønsker Danmarksdemokraterne at også gøre det obligatorisk at indhente offentlige straffeattester, når der ansættes personale inden for ovennævnte faggrupper, som arbejder med sårbare og udsatte borgere, samt at gøre det muligt for private leverandører at indhente en offentlig straffeattest. Der arbejder utrolig mange fantastiske mennesker i pleje- og omsorgsfaget og ligeledes også i pædagogfaget, men desværre er der også en række mennesker, der ikke skal være i faget. Det kan vi jo læse i aviserne og se i dokumentarprogrammerne. Forleden havde vi jo også ministeren i samråd, hvor vi netop drøftede det her.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at vi som samfund har en særlig forpligtelse til at passe på vores udsatte borgere. Det gælder f.eks. børn, ældre og mennesker med handicap, som i forskellig grad kan være afhængige af hjælp og støtte fra samfundet. I de tilfælde skal de kunne have tillid til, at fagpersonerne, de møder i velfærdssystemet, vil dem det bedste. Derfor er det også fuldstændig uacceptabelt, når vi ser fagpersoner udnytte borgernes tillid og udsathed, f.eks. til at begå tyveri, vold, overgreb eller lignende mod borgeren. Når borgerens tryghed og tillid svigtes af fagpersoner, er det en voldsom oplevelse, der i mange tilfælde sætter varige spor. Det skal have konsekvenser, men sådan er det desværre ikke altid i dag. Derfor har vi fremsat det her forslag, som jeg håber på Folketingets opbakning til. Tak.

Tak til ordføreren, og hermed er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er social- og boligministeren. Velkommen.

Tak for det, og det er faktisk rigtigt, at vi også havde en vending af det her spørgsmål på samrådet den anden dag, og tusind tak for at bringe det op, både i den forbindelse, men også her i Folketingssalen.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi løbende får en drøftelse af, om de stænger står rigtigt. Jeg tror, at rigtig mange af os kender til tilfælde, hvor der angiveligt har været personer ansat, som nok ikke skulle have været ansat der, hvor de var ansat, og jeg er helt enig i, at vi, når vi taler om mennesker, der på den ene eller den anden måde kan være ude af stand til selv at kæmpe kampen – det kan være, at man har et handicap, det kan være, at man er blevet ældre og man er dement, eller det kan f.eks. være, at man er et anbragt barn – og hvor man altså er i en situation, hvor man ikke af egen drift har kræfterne til at skulle være den, der siger, at der her er et problem med, at der er nogle ansatte, der ikke fungerer efter hensigten, skal være ekstra varsomme, i forhold til hvem det er, der er ansat. Derfor synes jeg også, det er helt relevant, at vi tager debatten, og vi har jo hen over årene også løbende strammet bardunerne, og jeg vil heller ikke afvise, at vi skal ind at kigge på det her igen, hvad jeg også sagde ved samrådet.

I forslaget bliver det for det første foreslået, at man tager de nødvendige initiativer, der sikrer, at fagpersoner, f.eks. pædagoger, pleje- og sundhedspersonale, der varetager opgaver for netop de her mest udsatte og sårbare grupper, herunder børn og ældre mennesker med handicap, afskæres fra at fortsætte i deres fag i de tilfælde, hvor de straffes med fængsel som følge af lovbrud eller grov forsømmelse af deres faglige forpligtelser. For det andet skal man gøre det obligatorisk for arbejdsgivere at indhente offentlige straffeattester, når der ansættes personale inden for førnævnte faggrupper, som arbejder med sårbare og udsatte borgere, samt at gøre det muligt for private leverandører at indhente en offentlig straffeattest.

Jeg vil sige det sådan, at jeg ikke er enig ord til ord, og at der her kan være nogle revner og sprækker. Er det f.eks. alle de oplysninger, der ligger på en offentlig straffeattest, man bare skal have adgang til? Det tror jeg ikke. Men kan der være nogle af de ting, der ligger i den offentlige straffeattest, som ville være relevante, så synes jeg, at vi skal kigge på det, og derfor har jeg egentlig lyst til, i stedet for bare at sige, at det hele er galt, og at jeg nu finder hårene i suppen, at jeg tror, at det er rigtigt, at vi får åbnet et spor, hvor vi får taget en drøftelse af det her, og det er derfor egentlig bare en åben dør, i forhold til at vi går ind i et rum og kigger på, hvordan stængerne står i dag, hvor vi får beskrevet det og vi går ned i detaljerne omkring, hvad det er for nogle oplysninger, der er tilgængelige i dag, hvad det er, der skal være tilgængeligt i fremtiden, hvor det er, der skal være forpligtelser, og hvor det er, der skal være muligheder. Det vil jeg gerne kigge på igen.

Jeg opfatter det beslutningsforslag, der er fremsat her, som et udtryk for en bekymring for trygheden og omsorgen for nogle af de allermest udsatte borgere i vores samfund, og det er et kæmpe ansvar. Det er et ansvar, som både ledelsen og personalet på de tilbud skal kunne løfte. Vi skal som lovgivere sætte rammer, som både understøtter, men også kontrollerer, at ansvaret bliver løftet i praksis, og borgerne skal have tillid til, at personalet vil dem det bedste. Desværre ser vi jo indimellem eksempler på brodne kar, hvor udsatte borgere er blevet udsat for svigt, for vold, for overgreb eller tyveri af det personale, der faktisk skulle have draget omsorg for dem, og derfor er det relevant, at vi kigger på det her. Jeg bliver præcis lige så trist og harm over de eksempler, som forslagsstillerne gør, og jeg vil derfor bare sige, at jeg fuldstændig forstår, hvad ønsket om en yderligere regulering kommer af.

Så vil jeg sige lidt om de regler, der nu er gældende. Efter de gældende regler i straffeloven er der en mulighed for, at personer, der er dømt eller dømmes for strafbare forhold, kan udelukkes fra eller frakendes retten til fortsat at udøve visse former for virksomhed, hvis det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Straffelovens regler om frakendelse af rettigheder ved dom finder også anvendelse over for personer, som ikke er omfattet af en offentlig autorisation, når særlige omstændigheder taler for det. Frakendelsen kan enten ske i op til 5 år eller tidsubestemt med en mulighed for at bringe spørgsmålet for retten efter 5 år. Det vil sige, at personalet på sociale tilbud allerede i dag kan frakendes retten til at virke på området. Det kan ske ved dom eller efter en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Af retspraksis kan vi se, at reglerne bliver anvendt over for bl.a. personale, der har været ansat på sociale tilbud.

Hvis vi så tager den anden del, der drejer sig om straffeattester, så er det rigtigt, at der i dag er forskel på, hvem der kan indeholde hvilke oplysninger i henholdsvis de private og offentlige straffeattester. Forskellen på de to attester er grundlæggende, at en offentlig straffeattest indeholder oplysninger om overtrædelser af flere love, ligesom en oplysning om en lovovertrædelse vil fremgå af den offentlige straffeattest i længere tid end af den private.

Forskellen varetager nogle vigtige hensyn. Med hensyn til den private straffeattest, som en person kan indhente om sig selv med henblik på udlevering til eksempelvis en arbejdsgiver, er det vigtigt, at en person ikke kan presses til at udlevere meget følsomme oplysninger om sig selv. Det kunne være oplysninger om lovovertrædelser, der er sket for mange år siden, og som ikke har nogen nævneværdig relevans i forhold til den stilling, de søger. Offentlige straffeattester kan i visse tilfælde udstedes til offentlige myndigheder, men det er vigtigt at understrege, at offentlige myndigheder ikke uden videre har adgang til at rekvirere den offentlige straffeattest, og at det kræver en særskilt hjemmel.

Så man kan sige, at der i dag allerede findes nogle redskaber, og at der er forskel på, hvilke attester man kan bruge, og at det også er klart, at der hos en ledelse er et stort ansvar for at lave en grundig ansættelsesprocedure, f.eks. i forhold til at indhente udtalelser fra tidligere arbejdsgivere og anbefalinger i forhold til den pågældende ansøger, og at det selvfølgelig er med den pågældende ansøgers samtykke.

Men vi har jo set eksempler på, at det ikke bliver overholdt. Vi har jo har set eksempler på, bl.a. fra nogle af de dokumentarer, der har været, at ansættelsesprocesserne har været enormt sporadiske, og det vil sige, at man, når det drejer sig om det ansvar, der påhviler en ledelse i forhold til faktisk at finde ud af, hvem det er, de ansætter til at tage sig af nogle af de her meget sårbare mennesker, godt kan diskutere, om det så sker i alle tilfælde, og der har vi jo i hvert fald set eksempler på det modsatte.

Så summa summarum er, at jeg samlet set mener, at vi i dag har nogle gældende regler og nogle muligheder, som man kan bruge, og som kan være ét værn imod, at personalet misbruger deres stilling over for udsatte borgere, men at jeg altså omvendt også mener, at der kan være god grund til at gå ind og kigge på, om de stænger står helt rigtigt. Så der er herfra et tilsagn om, at vi får kigget på det.

Så vil jeg igen sige tusind tak for at tage et initiativ med det her beslutningsforslag. Jeg håber på, at vi i udvalgsarbejdet kan komme nærmere på en model for det, som kan skabe enighed i Folketinget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Det er til fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren anerkender, at der er nogle udfordringer på det her område, og at de værktøjer, der er i værktøjskassen, simpelt hen ikke er gode nok, som de er i dag.

Det her er noget, jeg har kæmpet for ret længe, og helt tilbage i 2020 stillede jeg et spørgsmål omkring netop det her, for der var også artikler i Ekstra Bladet dengang, og jeg citerer: Min mor fulgte tyveriet med øjnene.

Der lovede den tidligere sundheds- og ældreminister og justitsministeren nemlig, at de ville arbejde sammen for at få sikret det her, så jeg håber jo, at jeg kan sætte min lid til, at socialministeren nu vil stå i spidsen for det her.

Jeg står her, minister, med så mange artikler om, hvad der sker for nogle af dem, der skal passe på vores allermest sårbare – altså, 29-årig omsorgshjælper dømt for seksuelle overgreb på mindreårig – og nogle kan så fortsætte med at arbejde inden for faget. Og derfor vil jeg bare kvittere, i forhold til at jeg håber, at ministeren sætter et arbejde i gang i fællesskab med os andre, så vi kan få løst de udfordringer, der er.

Ministeren.

Jamen tusind tak for det, og jeg kender jo også eksempler. Jeg tror, alle, der har beskæftiget sig med det her område, kender eksempler på, at der er nogle, der har været ansat sådan, og det er jo ikke, fordi jeg tror, man nogen sinde kan lave lovgivning, der 100 pct. garderer imod revner og sprækker. Jeg har bare en fornemmelse af, og det har jeg en opfattelse af også er baggrunden for, at ordføreren har taget det her op, at der er nogle af de her stænger, der ikke står rigtigt.

Det, vi selvfølgelig så skal passe på med, er, om vi går ned ad et spor, hvor en masse ikkerelevante oplysninger lige pludselig bliver tilgængelige for alle mulige. Men det hører jeg bare heller ikke er det, ordføreren gerne vil, og derfor tænker jeg, der er en vej frem i forhold til at få skabt enighed om det her.

Spørgeren.

Jamen det er jo korrekt, for i mange af de her sager, hvor der så falder dom, får man jo så en midlertidig frakendelse på f.eks. halvandet år, hvis man har begået seksuelle overgreb på mindreårige.

Den sidste, der faldt her, var i den her pressemeddelelse, hvor den her 29-årige omsorgshjælper blev dømt for seksuelle overgreb, herunder også voldtægt, og det vil sige, at der får man så midlertidigt frakendt retten til at arbejde med børn og unge under 18 år, altså i 2 år. Det skriger jo til himlen.

Ministeren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Altså, jeg synes det også i forhold til nogle af de eksempler, vi har set. Nu har vi jo sidst set en dokumentar om et anbringelsessted, der hed Nexus, som kørte på tv, og som var anledning til, at vi havde det oppe i forbindelse med samrådet. Der er vel også nogle stykker der, man ikke forestiller sig skal være på et anbringelsessted i fremtiden.

Så jeg synes jo også, der er et spor, der handler om: Får man fulgt nok op på de regler, der er? Altså, bliver de muligheder, der allerede er, faktisk brugt? For ja, nogle af eksemplerne skriger til himlen, at der er det nok ikke hensigtsmæssigt, at der bliver arbejdet med børn, men jeg synes jo også, der er et eller andet om, om de regler overhovedet bliver brugt. Jeg håber, at vi kan finde en vej frem i fællesskab på det her område.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil lige starte med at kvittere forslagsstillerne og sige tak til dem for et vigtigt forslag og en vigtig debat at rejse. Vi er enige i, at det er et væsentligt hensyn at sikre, at samfundets sårbare borgere kan føle sig trygge i de indsatser, de modtager i et offentligt system, og vi skal som samfund passe godt på de mennesker, vi varetager en omsorg for. Samtidig er vi enige i, at fagmedarbejdere som f.eks. pædagoger, pleje-, sundheds- og omsorgspersonale har et særligt ansvar for et andet menneskes tilværelse. Det forudsætter gode rammer for, at opgaven kan løses med borgernes tryghed og sikkerhed for øje. Det er også baggrunden for, at der i dag eksisterer en række regler og muligheder, som skal sikre udsatte borgeres tryghed, og som skal sikre at være et værn imod personale, der misbruger deres stilling over for udsatte borgere.

Ministeren har redegjort for, at der i dag gælder en række regler på området, der gør det muligt at udelukke eller frakende personer, der er dømt eller dømmes for strafbare forhold, retten til at varetage bestemte hverv. Reglerne ses i praksis anvendt over for personer, der har været ansat i sociale tilbud, og imødekommer dermed intentionen bag forslaget, når der er en nærliggende fare for misbrug af en stilling eller et hverv, som involverer sårbare og udsatte borgere.

Forslagsstillerne bemærker også det forhold, at der i dag er en forskel på, hvilke aktører der har adgang til at indhente en offentlig og en privat straffeattest, hvilket ses i lyset af, at den offentlige straffeattest indeholder flere oplysninger end den private, og at afgørelserne her er registreret i længere tid. Som ministeren har nævnt, varetager denne forskel vigtige hensyn til den enkeltes privatliv, da den private straffeattest kan benyttes af personer med henblik på udlevering til en kommende arbejdsgiver, hvor nogle oplysninger om lovovertrædelser ikke nødvendigvis har en relevans for en stilling. Her er det også et væsentligt hensyn, at en person ikke kan presses til at udlevere meget følsomme oplysninger om sig selv til f.eks. en privat arbejdsgiver, når det ikke har relevans for den pågældende stilling. Samtidig er der også en snak om, om man skal kunne være registreret for en forbrydelse for livstid. Det er en debat, jeg synes vi skal have med hinanden. Socialdemokratiet synes, det er en meget, meget relevant debat, vi tager.

Der er også en debat, vi mangler at tage, i forhold til hvem det er, der passer vores udsatte borgere. Skal udsatte børn og unge passes af eksbandemedlemmer, fordi de kan fortælle dem, at man kan komme videre, når man har været bandemedlem, eller skal vi sikre pædagogisk personale, der kan forebygge, at man bliver kriminel? Er det altid først, når man har lavet en lovovertrædelse over for de mennesker, man skal passe, at vi skal gribe ind? Det synes jeg er en vigtig debat, og den synes jeg vi skal rejse i udvalget. Der er meget at tale om på det område, for vi har både en offentlig sektor, men vi har også en privat sektor, og vi har forskellige aktører på banen, og vi må sige, at der kan være meget stor forskel på, hvordan man driver et tilbud for udsatte borgere, hvad enten det handler om handicap, om det handler om ældre, eller om det handler om andre udsatte grupper.

Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger i dag, men vi vil gerne stille os parat til at lande en beretning i udvalget, hvor vi forpligter hinanden på at kigge nærmere på, hvordan vi kan sikre, men også fremtidssikre vores omsorgsfag for udsatte mennesker, hvordan vi kan åbne op for at kigge på, om domstolene gør det godt nok, om lederne ude i kommunen gør det godt nok, om vi har fagligheden derude, vi skal bruge til noget, om vi har en praksisnær ledelse, om vi har en tale sammen om, hvordan vi undgår forråelse, og hvordan vi hele tiden fastholder et fagligt niveau. Men som udgangspunkt kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, men som sagt er vi med på en beretning. Tak.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Karina Adsbøl.

Tak for talen. Det er sådan i dag, at det er obligatorisk at aflevere en børneattest, hvis man skal arbejde med børn og unge under 15 år, men samme beskyttelseshensyn har man ikke over for mennesker med handicap, vores sårbare ældre eller andre. Der har man ikke samme beskyttelseshensyn, i forhold til at det er obligatorisk. Det er en »kan«-bestemmelse; en leder kan indhente en straffeattest. Det er også derfor, vi ser alle de her eksempler. Så har vi også den store udfordring, at i forhold til den offentlige straffeattest har man ikke som privat udbyder de samme muligheder for at indhente den.

Så jeg skal bare høre: Hvis det står til ordføreren, hvad er det så præcis ordføreren tænker der kan stå i en beretning? Jeg vil gerne kvittere for, at man gerne vil gå et stykke ad vejen og se på løsninger, men hvad er det, ordføreren mener er vigtigt at få med ind?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er essentielt at få kigget ind i, hvorfor de muligheder, vi allerede har, ikke bliver brugt, og hvorfor der er forskel på, hvilken leder der skal ansætte derude, i forhold til hvad man indhenter. Jeg er også meget, meget nysgerrig på, i hvor stort et omfang det her sker, og jeg er også rigtig, rigtig nysgerrig på, om domstolene, hvis de har en sigtet og der falder dom i en sag, er opmærksomme på, hvad det menneske arbejder med til daglig. Jeg er også meget interesseret i at finde ud af, hvad det er, der er brug for derude, hvis reglerne, som de er i dag, ikke bliver overholdt.

Spørgeren.

Ja, det er også et godt spørgsmål, men jeg kan oplyse ordføreren om, at jeg selvfølgelig også har undersøgt det og prøvet at få nogle svar tidligere, for det er et område, jeg har arbejdet med rigtig længe, fordi jeg synes, der er store udfordringer på det her område. Det bliver ikke registreret i de sager, der er ved politiet i POLSAS. Man kan ikke få de oplysninger, i hvert fald ikke, som jeg har fået det oplyst.

Den anden ting på ældreområdet er jo, at man tidligere ligesom lavede en undersøgelse af autorisationen, men der er jo ikke kommet handling ud af det. Vil den socialdemokratiske ordfører love mig, at vi kan forvente, at der kommer handling den her gang?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald love dig, at vi i Socialdemokratiet vil deltage i det arbejde og kigge ind i, hvad der overhovedet er muligt at gøre, for det er i vor alle sammens interesse, at vi får så god en sektor og så godt et netværk for de mennesker, der er allermest sårbare i vores samfund, som muligt. Så jeg kan i hvert fald love dig, at det har vores fulde opmærksomhed, og et samarbejde om en beretning vil have det samme.

Vi siger tak til ordføreren. Vi skal stadig væk lige passe på med direkte tiltale. Det skal jeg jo sige som formand. Men tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, at det er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet. I dag behandler vi et beslutningsforslag, som handler om at fratage fagpersoner retten til at arbejde med udsatte borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold eller lignende, ligesom man foreslår at gøre offentlige straffeattester obligatoriske inden for bestemte faggrupper. Først og fremmest vil jeg sige tak til Danmarksdemokraterne for at tage et vigtigt emne op. Jeg forstår sagtens hensigten med forslaget, som jeg opfatter som et ønske om at beskytte udsatte borgere, børn og ældre, der modtager nogle velfærdsservices. Det er meget vigtigt, at udsatte borgere kan være trygge ved det personale, som er omkring dem.

Venstre støtter vi dog ikke forslaget, som det står her. Straffeloven giver allerede mulighed for at frakende en person retten til at varetage et bestemt hverv, og jeg kan forstå, at denne mulighed rent faktisk bliver brugt på socialområdet, ligesom der også i dag er mulighed for at indhente private straffeattester i en ansættelsesproces. De gældende regler og muligheder skal selvfølgelig kombineres med en grundig lokal ansættelsesprocedure. Vi mener sådan set ikke, at straffeattester kan stå alene. De er i sagens natur bagudrettede og kan ikke give nogen garantier for, hvad fremtiden bringer. Her har den lokale ledelse et meget, meget stort ansvar. Vi vil dog gerne være med til at afklare området nærmere og se på, om vi kan gøre mere for at skabe tryghed for udsatte borgere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl.

Tak. Jeg skal bare lige forstå ordførerens tale. Mener Venstre, at man, hvis man bliver dømt – f.eks. er der en sag fra februar 2021, hvor en pædagog blev dømt for vold mod en udviklingshæmmet beboer og så blev frakendt retten til at arbejde inden for faget i 3 år – skal tilbage til faget efterfølgende? Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordførerens holdning til det.

Ordføreren.

Jeg synes først og fremmest, det kan være svært at gå ind i de her helt konkrete sager og vide, hvad der ligger til grund for den dom, der er fældet. Jeg må sige, at jeg jo er lige så forarget, som jeg forestiller mig at alle andre ordførere her i dag er, over nogle af de sager, der er kommet frem i pressen. Derfor synes jeg også, at det er en helt fornuftig idé at dykke ned i det i udvalgsarbejdet for at se på, hvad det så er, når vi har nogle af de her sager med brodne kar, som man kan have svært ved at forstå. Hvad er det så, som gør, at de alligevel er der, selv om der er den her mulighed i straffeloven?

Spørgeren.

Nu er det jo ikke sådan, at man skal indhente straffeattester, og der er også forskel på, om folk er offentligt eller privat ansatte, i forhold til hvilke oplysninger man kan få. Selvfølgelig skal det være obligatorisk at kunne indhente straffeattester – det skal ikke være noget, man bare kan gøre. Er det ordførerens holdning, at hvor alle 98 kommuner selvfølgelig også i forhold til de ansættelser, de har af mennesker, der arbejder med nogle af vores sårbare, skal indhente straffeattester og herunder også offentlige straffeattester, i forhold til hvad de kan?

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min ordførertale, støtter vi ikke beslutningsforslaget, som det står her. Men vi vil gerne være med til at afklare området nærmere, i forhold til hvorfor det er, at vi har nogle sager, som virker mærkelige, når man læser om dem i pressen. Hvorfor er der de her sager, selv om vi har nogle muligheder i straffeloven?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Theresa Berg Andersen fra SF. Velkommen.

Tak for ordet. B 118 handler om, at regeringen inden udgangen af 2024 skal sikre de nødvendige initiativer, der sikrer, at fagpersoner, der tager vare på de mest sårbare grupper, afskæres fra at fortsætte i deres fag, i tilfælde af at man er straffet med fængsel som følge af lovbrud eller grov forsømmelse af sine faglige forpligtigelser. Regeringen pålægges desuden at gøre det obligatorisk, at arbejdsgiveren indhenter offentlige straffeattester, når der ansættes personale i forskellige faggrupper.

Det her er en hamrende vigtig diskussion, og i SF er vi helt enige i, at vi bør kigge ind i problematikkerne. Vi har set talrige eksempler og grumme historier fra den forfærdelige virkelighed, hvor sådan nogle ting her kan finde sted. Men vi er også klar til at gå ind i en diskussion, for hvor går grænsen for, hvornår en fagperson kan miste retten til at arbejde med sit fag? Og det synes jeg er en lille smule uklart i det forslag, der ligger her. Der står i forslaget, at man afskæres fra at fortsætte i sit fag i de tilfælde, hvor man straffes med fængsel som følge af lovbrud – som følge af lovbrud – eller grov forsømmelse af sine faglige forpligtigelser. Hvad er det, der betegner et lovbrud? Er det at køre lige lovlig stærkt gentagne gange? Eller er det at glemme at betale sine regninger og derfor måske ende med en fængselsstraf? Allerede i dag er der også karensperioder, hvor det er en dommer, der tager stilling til sagens udfald ud fra sagens karakter.

I SF er vi optaget af autorisationer. Det er der nogle faggrupper der har i dag, og jeg kan jo bl.a. nævne sygeplejersker. Hvorfor ikke åbne op for, at flere autoriseres, altså erhverver sig et bevis for retten til at virke som f.eks. pædagog? Sådan en autorisation skal udstedes på baggrund af, at man har gennemført en uddannelse, en faglig uddannelse, og så skal man kunne fratage retten fra fagpersoner, der eksempelvis har misbrugt børn. Med det har man mulighed for at tage retten fra fagpersonale ved de allermest alvorlige lovbrud. Vi vil gerne være med til at kigge på mulige initiativer, som jeg også kan høre bliver efterspurgt i dag, og jeg håber også, at Danmarksdemokraterne og regeringen er villige til at kigge ind i flere muligheder.

I forhold til den anden del af beslutningsforslaget handler det også om at tage elementer op, der gør det obligatorisk at indhente straffeattester for de mennesker, som arbejder i specifikke job. Jeg har været inde at læse lidt på det her med straffeattester, og der findes tre slags: de private, de offentlige og børneattester. Det giver rigtig god mening at gøre, som man gør i dag, altså indhente børneattester på områder, hvor vi taler om bl.a. krænkelser af børn, men at gøre det obligatorisk at indhente offentlige straffeattester, er jeg ikke helt sikker på giver helt den samme mening. På offentlige straffeattester kan der f.eks. stå, hvis du har kørt for stærkt, eller hvis du for 8 år siden er kommet til at stjæle et par bukser i H&M. Man kan tydeligvis, og heldigvis, også blive klogere med alderen og fortryde sin ageren. Kommunerne må gerne indhente de her attester i dag. Muligheden forefindes. Det gør den i ansættelsesprocesser, og jeg tror også, at det, som ministeren specifikt sagde, handler om god ledelse. Hvad er det, man gør i en specifik ansættelse?

Omkring finansieringen af det her forslag peger Danmarksdemokraterne på SSA-reserven. Det mener jeg ikke hører hjemme i den her sag. Det mener jeg hører hjemme i forhandlingsrummet, når vi kommer dertil. For det kan jo ske, at vi har brugt alle pengene i den her sal, inden vi kommer til nogle reelle forhandlinger. Det synes jeg er en uskik. For i SF har vi også mange gode forslag til, hvordan vi synes de penge og midler skal forvaltes.

Som sagt synes jeg, at det her er et meget vigtigt område, og vi er klar til at gå ind i diskussionerne, men som forslaget ligger her, kan vi ikke bakke op om den specifikke beskrivelse.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Karina Adsbøl.

Tak for talen. Det her handler ikke om ubetalte regninger. Det handler om, hvordan man udfører sit erhverv; det er i forbindelse med det. Så siger ordføreren, at det giver rigtig god mening, at vi har børneattesterne, som det er obligatorisk at indhente. Men jeg ved bare ikke, hvordan jeg så skal forstå det, ordføreren siger. Fortjener mennesker med handicap, ældre og andre ikke samme beskyttelse i forhold til at kunne sikre sig ved f.eks. at forebygge, at de ikke udsættes for tyveri, seksuelle overgreb eller det, som er sket i nogle af de andre sager, som vi jo har været vidne til har foregået? Fortjener de ikke samme beskyttelse, og at der er den samme forebyggelse?

Jeg ved godt, at det er et værktøj, at man jo aldrig kan vide sig for sikker i forhold til det, og at der også er andre initiativer, der skal tages, det er jeg helt med på, men hvis man fratager en en autorisation og så ikke indhenter en straffeattest, er man jo lige vidt. Det er jo en kendt bestemmelse i dag, og man er jo ikke forpligtet til det – hvis ordføreren forstår, hvad jeg mener.

Ordføreren.

Der er en ganske særlig forpligtelse, når man taler om arbejdet med børn fra 15 år og nedefter. Der skal man indhente børneattester, ganske som ordføreren siger. Her er vi også åbne over for at kigge på, om der er nogle muligheder i forhold til andre faggrupper. Kunne man – det ligger nok mere på retsområdet – lave specifikke attester på f.eks. ældreområdet, som det er blevet nævnt, eller på handicapområdet? I de offentlige attester ligger der nogle flere personlige oplysninger, bl.a. om man har kørt for stærkt. Jeg lytter mig til, at der er en lille smule åbenhed her, så kunne man gå ind her og få lavet noget, der specifikt åbner for det, ligesom med børneattester, så ville vi være meget villige til at kigge på det.

Så kan jeg godt høre, at ordføreren siger, at det her ikke drejer sig om at køre for stærkt eller om ubetalte regninger. Det er her, jeg mener, at forslaget måske bliver en lille smule uigennemskueligt for mig, for der står – og nu går min tid: fængsel som følge af lovbrud eller forsømmelser af faglige forpligtigelser . Der står ikke noget om lovbrud i forhold til faglige forpligtigelser. Der mangler en skarp opdeling, men lad os kigge på det.

Spørgeren.

Jeg tror godt, at ordføreren forstår, hvad forslaget handler om og essensen af det. Det handler netop om at beskytte de her mennesker, som er nogle af de mest sårbare, og som har brug for hjælp i deres hverdag. Jeg synes jo faktisk, at vi netop har prøvet at skrive, at det handler om de tilfælde, hvor nogen straffes med fængsel som følge af lovbrud eller grov forsømmelse af deres faglige forpligtelser i deres erhverv. Så det andet er ordkløveri, for det handler om essensen af det her.

Men jeg vil da gerne kvittere for, at ordføreren er med på at kigge på det i forhold til måske at lande en beretning, så vi kan komme et skridt videre. Jeg vil bare sige til ordføreren, at jeg tidligere har foreslået voksenattester. Det her er en lang, sej kamp, hvor jeg har arbejdet for det i lang tid.

Ordføreren.

Jeg har fundet ud af, at der er mange lange, seje kampe herinde, og at ting skal nævnes mange gange, før man lykkes med noget, og her får spørgeren for Danmarksdemokraterne vores fulde opbakning. Så bliver jeg bare nødt til at slå en lille krølle på det med ordkløveriet. For mig er det vigtigt, at det, jeg står her på talerstolen og siger, er noget, jeg kan stå inde for, og at det duer på ord. Men jeg kan godt forstå hensigten, og det var måske også der, hvor jeg tænkte vi skulle hen. Men lad os kigge på det i udvalgsbehandlingen. Vi er klar.

Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i rækken, og den næste er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige en stor tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte beslutningsforslaget og for at tage et spørgsmål op, som vi også i Liberal Alliance mener er vigtigt at forholde sig til og sikre hensigtsmæssige forhold omkring. Med lovforslaget foreslår Danmarksdemokraterne at fratage fagpersoner retten til at arbejde med udsatte borgere, hvis de dømmes for lovbrud eller udviser grov forsømmelse af deres faglige forpligtelser. Vi deler Danmarksdemokraternes holdning til, at fagpersoner, der tager sig af udsatte borgere, skal kunne varetage denne rolle på betryggende vis. Lovbrud og grov pligtforsømmelse er selvfølgelig ikke fremmende for befolkningens tillid til fagpersoner, der skal tage sig af de her målgrupper. Vi mener derfor som udgangspunkt, at det giver rigtig god mening at kunne stille krav om, at arbejdsgivere skal have adgang til og pligt til at indhente offentlige straffeattester, når der ansættes fagpersoner, som arbejder med udsatte borgere og grupper.

Dog mener vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at styre spørgsmålet om ansættelse af fagpersoner her fra Christiansborg. Vi mener, at det må være op til lederne, altså fagpersonerne, at afgøre, om hver enkelt fagperson er i stand til at varetage jobbet på betryggende vis. Derfor støtter vi kun forslaget i den udstrækning, at der skal være adgang til og pligt til at indhente straffeattester i ansættelsesforløb, men ikke at en plet på straffeattesten, som jo også kan dreje sig om mindre forseelser, nødvendigvis skal forhindre dømte fagpersoner i at arbejde med målgruppen igen.

Fru Karina Adsbøl.

Tak, og tak for talen, og også tak for dele af opbakningen til forslaget. Jeg bliver nødt til sige til ordføreren, at det her ikke handler om, om man tidligere har stjålet en pakke tyggegummi i Føtex. Jeg er helt enig i, at der selvfølgelig er et ledelsesansvar. Det handler om, at vi har en synlig og god ledelse. Det handler om flere ting.

Men jeg vil bare lige høre ordføreren, om ordføreren er enig i, at når man kan blive dømt, måske få frataget retten til at arbejde inden for faget i halvandet år, bliver vi nødt til at kigge på, hvad det er, man bliver dømt for netop i forhold til at skulle tilbage til det arbejde. Det handler både om seksuelle overgreb og andre grimme ting, hvor man tænker: Hvordan kan det være, at den dom er så kort, i forhold til at man kun får frataget retten til arbejde i f.eks. halvandet år?

Ordføreren.

Det er jeg da fuldstændig enig i. Det betyder jo noget, hvad det er, der står på den straffeattest, og vi ved jo også herinde, at ting kan være meget nuancerede. Der kan være nogle personer, som kan være dømt for et eller andet, og hvor man kan sige, at de godt kan fortsætte i et arbejde, når de har afsonet deres dom.

Spørgeren.

Det er jo også det, som arbejdsgiverne skal vurdere, når de indhenter straffeattester. Udfordringen i dag er jo så også bare, at det ikke er obligatorisk. Altså, vi har ikke engang noget overblik over, om alle 98 kommuner indhenter det, de kan i dag – altså den almindelige straffeattest. Grunden til, at vi har skrevet den offentlige straffeattest i forslaget, er, at nogle af de her domme jo er meget voldsomme, hvis det er sådan, at man skal ud at arbejde med mennesker igen. Men jeg kvitterer for, at vi måske kan nå noget i vejen i udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Det kan jeg da fortælle ordføreren vi ved ikke er tilfældet. Jeg har f.eks. spurgt ministeren ind til det, der hedder timebaserede ydelser, og her er det jo ikke engang et krav. Det er altså mennesker, der arbejder med udsatte børn og unge, og her er det ikke engang et krav, at kommunerne sikrer sig, at der er indhentet børneattester på dem, der gennem timebaserede ydelser arbejder med udsatte børn. Det er jo fuldstændig grotesk. Så vi vil meget gerne samarbejde om det her.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand, og tak til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg er i dag trådt ind for vores socialordfører, Rosa Eriksen, og jeg skal prøve at gøre mit bedste.

Det er en virkelig vigtig debat om et tema, som på ingen måde er fremmed for mig på grund af min praksis gennem mere end et kvart århundrede som gadejurist. Der er bestemt alvorlige ting at tage fat på her. Det er helt forfærdeligt, når vi ser de sager, som nævnes i bemærkningerne og ses i pressen. Jeg tror ikke, der er nogen her, som ikke er helt med på, hvor slemt det er. Det er fuldstændig utilgiveligt, når omsorgspersoner og socialarbejdere og plejere osv. udnytter deres ansættelse til at gøre vores allermest udsatte borgere ondt på den ene eller den anden måde. Der er ingen tvivl om, at de sager skal reduceres til et nul, og i hvert fald til et absolut minimum.

Jeg er i tvivl om, om det netop er de her værktøjer, der kan gøre det, eller om der skal andet eller mere til. Flere regler herinde fra gør det ikke alene. Vi skal have fat om nældens rod i bredest mulige forstand, og her tænker jeg også på, at i en del af de artikler, vi kan finde i pressen, har man slet ikke opfordret ansøger til at hoste op med en. Jeg tænker også, der er nogle andre problemstillinger knytter dertil, for hvis det ikke engang sker, at man som dygtig og ansvarlig leder beder ansøgeren om at fremlægge en straffeattest, så kan vi jo heller ikke være sikre på, at det kommer til at ske her.

Jeg er også bekymret i forhold til alle de data, der fremgår af den offentlige straffeattest, og jeg er jeg principiel bekymret for sådan livstidsfrakendelse. Det handler i bred forstand om noget, vi virkelig burde tage alvorligt i udvalgsbehandlingen og arbejde med på tværs af udvalg. Vi har i den grad også brug for Justitsministeriet. Vi har brug for at blive klogere på dommene, og vi har brug for at blive klogere via anklagemyndigheden i forhold til lige at huske at få det her gjort, i forhold til hvordan det i virkeligheden ser ud i de her domme, og hvad der ligger bag, når man frakendes i 1 år, 2 år, 5 år eller for en længere periode.

I Moderaterne er vi meget begejstrede for frisættelse. Deri ligger, at lederne både i det offentlige og det private får manøvrerum til netop at lede, og at man påtager sig ansvaret for at ansætte ordentligt og kvalificeret personale og har grundige ansættelsesprocedurer, som det er blevet nævnt at andre. Det handler om at indhente referencer fra tidligere arbejdsgivere, og at man anmoder ansøgerne om at indsende en straffeattest.

Dertil kommer jo så forvaltning og noget, som jeg er klar over ordførerne meget optaget af, nemlig det personrettede tilsyn. Jeg har grumme eksempler på ekstremt sårbare og udsatte mennesker, der har været udsat for overgreb fra den faste nattevagt, som var tidligere dømt for noget, mens de har ligget i ulidelige abstinenser, hvor kommunerne ikke har reageret. Det gør mig så rasende, så er det her overhovedet nok, eller skal vi have den helt store handske op her i forhold til at kigge værktøjskassen efter, så vi også kommer efter det personrettede tilsyn, så de mest udsatte og de krænkelser, de måtte opleve, er noget, der faktisk bliver anmeldt, lyttet til og handlet på?

Det er vel, hvad jeg når lige her. Jeg er også meget indstillet på, at vi tager det her i udvalget, og at vi prøver at arbejde på tværs og får løftet det her bredt og på en måde, der faktisk kommer til at virke. Tak for at sørge for, at vi får debatten her.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører, Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Velkommen.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for muligheden for at kunne drøfte, hvordan vi passer bedre på vores allermest sårbare i vores samfund, både børn, ældre og mennesker med handicap. Det er i hvert fald i den ånd, jeg ser, at det her beslutningsforslag er blevet fremsat. Jeg synes, nogle af de problemstillinger, der kan være i forhold til beslutningsforslaget, er blevet rejst, så dem vil jeg ikke dykke så meget ned i, men faktisk gerne prøve på at arbejde videre frem mod f.eks. en fælles tekst, vi kunne lave, eller andet.

For ud over nogle af de problemstillinger, som er blevet rejst her i debatten, synes jeg også, at det, vi har set og har kendskab til, rækker videre end dem i forhold til tilsynets rolle, hvor vi også har haft en lukket høring i udvalget, og det handler både om, hvad det er for nogle ressourcer, tilsynet har, hvad det er for en opgave, de har, og hvad der sker. Nexus blev nævnt tidligere i debatten, hvor vi jo ved at tilsynet har været ude, og andre sager, hvor man kan stå tilbage og være fuldstændig forundret over, hvordan tilsynet kan have været der og så ikke have grebet ind. Så den konkrete del synes jeg kunne være rigtig vigtig at se på.

Men det gælder også, og det tror jeg ikke kun er Enhedslisten – det håber jeg også gælder for flere andres vedkommende – hele indsatsen, altså fra start til slut, og fagligheden blandt dem, der arbejder der. Vi ved, at antallet af folk, som arbejder med nogle af vores allermest udsatte, og som faktisk har en faglig ballast og er klædt på til at løfte den opgave, er faldende og er rigtig lille i forvejen. Hvordan gør vi noget ved det? Det er også i forhold til ledelsen og hele den debat, der er om forråelse på en arbejdsplads. Hvorfor er det for det første, at det kommer til at ske? Hvad er det, der gør, at man overhovedet når derud? Og hvad er det på sådan en arbejdsplads, der gør, at der ikke er nogen, der siger fra?

Så handler det også om generelt at forebygge – og det er også den ånd, jeg ser det her forslag er blevet fremsat i – altså hvordan vi sikrer, at de ting, som man ikke ville ønske for nogen, overhovedet ikke kommer til at finde sted i første omgang. Så vi er både meget åbne over for at kigge på nogle af de her dele af de konkrete forhold, som beslutningsforslaget handler om, og vi er egentlig også åbne over for, at vi kan prøve at kigge lidt bredere på det end den del. Yes, tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Fru Karina Adsbøl.

Tak, og tak for talen. Jeg hører også Enhedslistens ordfører sige, at hun er villig til at finde nogle løsninger på det område, og anerkende, at der er nogle udfordringer, som vi skal have kigget på også i udvalget. I den forbindelse hørte jeg jo SF's ordfører også snakke om, at man skulle kigge på autorisationen og andre ting. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Enhedslisten tænker er vigtigt. Altså, der er ledelse og socialtilsynet og de der ting, men er der andre ting, Enhedslisten finder vigtige? Synes Enhedslisten f.eks., det skal være obligatorisk at indhente straffeattester, hvilket jo er en »kan«-bestemmelse i dag? Er det også en vej, Enhedslisten vil gå, hvis det er?

Ordføreren.

Tak. Jeg synes, det er en af de ting, det kan være helt oplagt at kigge på. Jeg kan godt forstå, at det fremstod karrikeret, at nogle på et tidspunkt har stjålet slik i en butik og så mange år efter ikke har mulighed for at kunne arbejde, selv om de måske har en høj faglighed. Men det er i hvert fald den balance, der skal være. Der håber jeg og antager egentlig også at ordføreren heller ikke vil ud i sådan nogle ekstreme eksempler. Men det er jo noget af det, som vi i hvert fald også hører som kritikken af eller usikkerheden i det her beslutningsforslaget, nemlig proportionaliteten i forhold til, hvad det er, der er sket, og at man så for altid kommer til at være i sådan en gabestok – hvis det giver mening. Den del har jeg egentlig tillid til, også i forhold til hvordan debatten har forløbet her i salen, at man godt ville kunne lande.

Men så er der også den her del om fagligheden, og det er både i forhold til at forebygge, og hvordan man oplever at kunne gribe ind, hvis der sker noget. Det handler både om de kommende medarbejdere, der kommer til at arbejde der, men også dem, der arbejder der lige nu.

Spørgeren.

Jeg er helt enig i, at faglighed er utrolig vigtigt. Jeg har så ikke noget overblik over det, for mange af dem, der er artikler om, har været uddannede, altså de er faguddannede. Nogle af de social- og sundhedshjælpere, der er blevet taget i at gøre nogle ting mod de ældre, er jo uddannede, og det samme gælder også nogle af de steder, hvor man arbejder med børn. Der har det også været pædagoger, som jo er uddannede. Jeg har ikke det fulde overblik over, hvordan det ser ud. Er det noget, Enhedslisten tænker skal indgå i arbejdet også?

Ordføreren.

Jeg ved, det er noget, der bl.a. bliver diskuteret – og det er i et helt andet ministerium – i forbindelse med en ny pædagoguddannelse, altså den faglighed, der f.eks. er hos socialpædagoger og andre. Det ved jeg er noget af det, der også bliver diskuteret. Men det er mig også bare ubegribeligt, hvordan du kan have haft en uddannelse, som jo også er med til at gøre, at du skal spotte nogle af de her ting, og så pludselig – ikke nok med, at du ikke reagerer – faktisk selv er en del af problemet. Så det tænker jeg også er en del af kernen i det, vi skal arbejde med, både løbende og forebyggende i forhold til den faglighed og de ansatte, der er der.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Et menneske må aldrig være en opgave, der skal løses, eller noget, man kan udnytte. Et menneske har altid en værdi i sig selv. Derfor er det for mig helt uforståeligt og fuldstændig uacceptabelt, når nogle af de medarbejdere, som altså skulle være de betydningsfulde voksne – dem, man har tillid til, dem, der skulle hjælpe en – udnytter en. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Men alligevel kan vi i Radikale Venstre ikke støtte det her beslutningsforslag. Det er, fordi jeg ønsker, at der skal være en høj faglighed og en stærk ledelse. Jeg vil have ledelser, som går forrest med at kræve en høj faglighed og med at skabe en god kultur, og jeg synes, at vi skal tænke os meget grundigt om herinde; altså om vi så hver gang, der er nogle ledelser, som ikke lever op til det ansvar, skal lave nye regler, som gør, at alle de ledere, som gør det ordentligt, får endnu mere arbejde og endnu flere regler trukket ned over sig.

Jeg mere til den model, som jeg tror den socialdemokratiske ordfører var den første, der foreslog, og som andre ordførere også har nævnt, altså om vi ikke kan finde en fælles tekst for, at vi selvfølgelig gerne vil kigge på det. Jeg synes, vi skal gøre det sammen med dem, det handler om, i stedet for bare at ty til det, vi politikere nogle gange gør, nemlig lige at lave nogle nye regler.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jamen jeg er altså sådan set enig i, at høj faglighed og ledelse er utrolig vigtigt, og jeg mener faktisk ikke, at det ene udelukker det andet. Som sagt har jeg også tidligere arbejdet med det her område, bl.a. også fremsat forslag om det, der hedder voksenattester. Og der oplevede jeg i hvert fald i sin tid, at organisationerne var ude at bakke op om, at man gerne ville kigge på det og også gerne ville styrke det her område. Jeg skal bare forstå ordføreren: Mener ordføreren ikke, at det f.eks. skal være obligatorisk at indhente straffeattester?

Ordføreren.

Hvis det var mig, der var leder, ville jeg da altid gøre det. Vi skal bare tænke os om, for giver det nødvendigvis altid mening, at vi finder på nye regler her i Folketinget? Eller er det lederens ansvar? Det, der er et af mine problemer med beslutningsforslaget, som det ligger, er, at man i Danmarksdemokraterne har sådan et billede af, at mennesker, der en gang har gjort noget kriminelt, vil blive ved med at være sådan, hvorimod jeg tror, at man med den rigtige ledelse, med den rigtige kultur, kan skabe en høj faglighed, der gør, at mennesker, som tidligere i deres liv har lavet noget, som de har fortrudt, faktisk kan blive noget rigtig gode medarbejdere.

Spørgeren.

Jo, men det udelukker jo ikke, at vi også har et beskyttelseshensyn at tage. F.eks. kunne TV 2 Østjylland fortælle her den 7. marts, at en tiltalt i en plejehjemssag ventede på retssag. Kunne han være stoppet? Altså, der er tale om, at der er foregået seksuelle overgreb på plejehjemsbeboere. Jeg skal bare lige forstå: Mener ordføreren, at en ansat, som har begået mange seksuelle overgreb på nogle beboere, skal tilbage i faget og arbejde igen?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er fuldstændig uacceptabelt, at der er medarbejdere, der kan finde på at udnytte mennesker på den måde. Jeg kan ikke forstå, at man kan gøre det, og jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt. Derfor er det for mig et ledelsesansvar at sikre, at dem, man ansætter, har en høj faglighed og følger nogle etiske retningslinjer, sådan at de gør det, der er det rigtige for de mennesker, som det her handler om. Men løsningen er bare ikke at lave nogle automatiske regler, som Danmarksdemokraterne foreslår.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Vi har mig bekendt drøftet noget, der i hvert fald mindede om det her forslag, før, og jeg skal fra start af sige, at vi fra Dansk Folkepartis side stiller os meget positivt over for det, der kommer her fra fru Karina Adsbøl igen.

Jeg er egentlig grundlæggende fuldstændig enig i det, der er blevet sagt her fra talerstolen. Det er jo helt vanvittigt, at man kan være ansat og tage sig af nogle af de allerallermest udsatte mennesker og komme hjem i deres hjem og så være dømt for eksempelvis overgreb og gå og stjæle fra dem; altså sådan nogle helt grundlæggende frygtelige, frygtelige forbrydelser mod mennesker, som helt grundlæggende har tillid til, at de mennesker, der kommer i deres hjem, vil tage sig af dem og ikke udnytte dem. Så derfor vil jeg egentlig bare tilslutte mig, at vi selvfølgelig skal have sikret det her.

Jeg og vi stemmer gerne for det her forslag, men jeg synes, det ville give rigtig god mening, hvis vi faktisk reelt set kunne få båret det videre og få lavet en eller anden form for tekst, hvor vi tager højde for nogle af de udfordringer, som også ligger i det her beslutningsforslag. Og sådan er det jo, når man som parti fremsætter beslutningsforslag – så skriver man det jo så godt, man kan, og så vil der nogle gange være nogle uhensigtsmæssigheder, fordi man ikke har det her store embedsapparat, som man har i et ministerium. Så jeg synes, det giver rigtig god mening, hvis vi sammen forfatter en tekst, sådan at vi sikrer eksempelvis det her med, at man får indhentet straffeattester og at man får tjekket op på det.

Jeg synes, at man grundlæggende som arbejdsgiver har et enormt ansvar for at sikre, at de mennesker, man sender ud i andre menneskers hjem, ikke er dybt kriminelle, at de ikke begår overgreb, og at de ikke udnytter de her mennesker. Og vi har altså set nogle grelle eksempler. Der var eksempelvis for nogle år siden en fra Hillerød, hvor jeg selv kommer fra, som nærmest sådan havde shoppet kommune for at blive ved med at arbejde inden for det her felt, og som både stjal og alt muligt andet fra de her ældre demente mennesker, tror jeg det var. Og sådan må det simpelt hen ikke være.

Så der er nogle ting i forhold til det her, hvor vi altså ikke er helt i mål. For mit vedkommende handler det egentlig mest om at få løst de problemer, der er. Så jeg synes, det giver god mening, hvis der bliver lavet en tekst i den kommende udvalgsbehandling, hvor vi sammen adresserer det her og sammen med de fagpersoner, der er inden for det her, får undersøgt, hvordan vi bedst muligt sikrer, at det her ikke kan forekomme. Men det er klart, at hvis du før har stjålet f.eks. fra en ældre dame med demens, skal du ikke arbejde inden for det her, for så har du grundlæggende en brist i forhold til at mærke, at det gør man altså ikke, når man er hjemme i andre menneskers hjem. At du, da du var 12 år, har taget en Snickers nede i det lokale supermarked, tror jeg er ret ligegyldigt, men det er også det, jeg opfatter fra debatten, altså at det jo ikke er den petitessegrænse, vi er ude i.

Men lad os få lavet en tekst sammen og få adresseret det her, sådan at vi faktisk får løst problemerne. Det synes jeg ville være det allerallerbedste. Så der er fuld opbakning både til forslaget, men også generelt til, at vi sammen får løst problemerne herfra.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordførerne for debatten i dag, og når jeg lytter til det, der bliver sagt, så hører jeg faktisk, at alle ordførere anerkender, at der er en udfordring på det her område, og gerne vil være med til at kigge på, hvordan vi så finder løsninger.

Jeg er helt enig i det, der er blevet sagt i forhold til ledelse, altså at der er et ansvar. Men hvad gør man så, når en leder ikke lever op til det ansvar; når en leder ikke indhenter en straffeattest? Eller hvad gør man ved en, der er blevet dømt, men som fortsætter med at arbejde i et vikarbureau? Hvad gør man ved, at det fortsat er muligt at arbejde inden for faget, netop også fordi de private ikke altid har de samme muligheder for at indhente den, som det offentlige har?

Jeg har simpelt hen i dag printet rigtig mange artikler om det, og der er sikkert mange, mange flere, hvor de kommer fra. Jeg synes jo også, det er bekymrende, at såfremt man bliver dømt for f.eks. at have svigtet sit arbejde, at såfremt man bliver dømt for at have begået seksuelle overgreb, vold eller tyveri mod en af de beboere, man skulle passe på, så kan man måske blive dømt og få frataget retten til at arbejde inden for faget i halvandet år. Er det nok? Det mener jeg ikke det er, og det mener jeg heller ikke i forhold til de seksuelle overgreb, der har været. F.eks. læste jeg op af en pressemeddelelse fra Midt- og Vestjyllands Politi fra den 27. februar 2024. Der var det en 29-årig omsorgshjælper, der var dømt for seksuelle overgreb på en mindreårig, som også midlertidigt bliver frakendt retten til at arbejde med børn og unge under 18 år i 2 år. Er det rimeligt? Er det nok?

Man kan netop se i flere artikler, at flere, der har været dømt for overgreb mod børn, kan fortsætte med at arbejde inden for faget. Altså, der var jo den sag, som jeg læste op fra tidligere, og som flere politikere herinde faktisk også har været inde over. Det var den 2. februar 2023, hvor overskriften var: »Politikere efter sag om vold mod børn: - Hvorfor må de dømte arbejde med børn?« Altså, det er en kæmpe udfordring, og jeg synes jo, at vi er forpligtede herindefra til at gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge det og sikre dem, som har brug for hjælp i deres hverdag, i forhold til dem, der skal passe godt på dem; og sikre os alt, hvad vi kan, at de her mennesker ikke kan fortsætte med at arbejde inden for det fag eller komme tilbage og arbejde inden for det fag, hvis de har begået sådan nogle uhyrligheder som seksuelle overgreb, voldtægt, tyverier mod de mennesker, som de skulle varetage omsorg og behov for.

Men jeg vil gerne tage jahatten på, for jeg lytter mig til, at der faktisk er opbakning til handling herinde. Jeg vil sige, at det er noget, jeg har kæmpet for i lang tid, for jeg synes, det er så frygteligt, at de her sager kommer op gang på gang, altså at vi gang på gang kan se en TV 2-dokumentar eller en anden dokumentar om, at nogle af dem, der skal passe på nogle af de mest sårbare i vores samfund, misbruger deres tillid og misbruger det fag, som er så vigtigt. Og ikke nok med det går det jo ud over alle de andre dygtige medarbejdere, som er i faget, og som virkelig gør deres arbejde til ug.

Jeg vil prøve at se, om vi i samarbejde kan lande en beretningstekst, for nu er det her jo sådan en lang kamp, og det var helt tilbage til under den tidligere regering, tror jeg, at jeg af den daværende sundhedsminister og justitsminister fik lovning på, at de gerne ville finde en løsning på det her. Jeg har også tidligere, for år tilbage, haft en dialog med handicaporganisationerne og Ældre Sagen om det her område. Og jeg indgår også gerne i en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan finde nogle gode løsninger. Jeg synes jo i hvert fald, det er bekymrende, at det her kan fortsætte. Nogle vil sige, at der er tale om enkeltsager, men vi ser altså efterhånden ret mange af de her sager, og det kræver handling af os.

Men jeg vil bare takke alle ordførerne og ministeren for debatten i dag, og så håber jeg på, at vi fremadrettet kan lave et fælles arbejde, hvor vi får løst nogle af de udfordringer, der er, nogle af dem, vi har drøftet her i dag i Folketingssalen. Så tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.