Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 112:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre fradrag på varmepumper.

Af Steffen W. Frølund (LA) m.fl.

(Fremsættelse 20.02.2024).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne for en begrundelse af forslaget. Værsgo til Steffen W. Frølund.

Tak for det, formand. Vi fremsætter her i dag forslag om at omdanne varmepumpepuljen til en fradragsordning. Opvarmningen i Danmark bør i stort omfang elektrificeres; fjernvarme på biomasse er omdiskuteret; gas er fossilt og indebærer forsyningsproblemer; og så er salget og installationen af varmepumper næsten gået i stå; og det skal gå meget hurtigere.

Varmepumpepuljen har den ulempe, at den skaber konstante stopeffekter i markedet. Årsagen er, at det ofte er uvist, hvornår ansøgningsperioderne for tilskud er åbne, hvad man kan få tilskud til, og om puljen er stor nok til alle ansøgere. Dermed opstår der en suboptimal situation, hvor mange hellere venter på et potentielt tilskud, som måske aldrig kommer, end at investere her og nu. Udbydere af varmepumper lider kraftigt under denne uforudsigelige efterspørgsel. Faktisk er efterspørgslen faldet markant, og udskudte puljerunder har blot forværret det. De peger selv på, at puljen er et problem.

En fradragsordning på varmepumper vil skabe mere fleksible og langsigtede rammer for borgerne, hvilket vil øge investeringslysten, hvilket vil bidrage positivt til, at folk kommer af med deres gasfyr, som vil gøre Danmark grønnere hurtigere. Alle pengene fra puljen og administrationen af den skal bruges på fradraget, så det er neutralt for skatteborgerne. Det fremgår af forslaget, at regeringen pålægges at fastsætte det korrekte fradragsniveau, så det er provenuneutralt.

Jeg takker mine kollegaer fra de andre partier for muligheden og håber på en velvillig modtagelse.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak for ordet. Vi behandler i dag, som det allerede er introduceret, et beslutningsforslag fra Liberal Alliance, hvor forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at omlægge varmepumpepuljen til en fradragsordning for varmepumper. Ifølge forslagsstillerne bremser tilskudspuljer investeringer, som vi lige har hørt, fordi en markedsaktør forholder sig afventende til at investere i varmepumper.

Først vil jeg gerne takke for forslaget, for det er vigtigt, at vi bliver ved med at have den grønne omstilling på dagsordenen. Den kommer ikke af sig selv. Derfor er jeg også glad for, at det flere gange er lykkedes at understøtte den grønne omstilling gennem brede politiske aftaler, inklusive med Liberal Alliance, så tak for det.

Varmepumpepuljen er et godt eksempel på det fra en af de mange aftaler, som også forslagsstillerne er en del af. Den giver en økonomisk håndsrækning på mellem 17.000-27.000 kr. til de borgere, foreninger og virksomheder, der gerne vil udskifte deres nuværende varmekilde med en varmepumpe. I 2023 blev der givet over 6.000 tilsagn. Puljen er skruet sådan sammen, at det er en tilskudspulje, som hvert år lukker, når den er tom. Omlægges puljen til en fradragsordning, som det bliver foreslået, vil det ikke være muligt at begrænse, hvem der anvender ordningen, og hvor mange der anvender ordningen. Så kan man spørge: Er det ikke en god ting? Det synes jeg faktisk ikke, og det er der flere årsager til.

For det første er vi i de her år ved at udrulle fjernvarme. Hvis man er en af dem, som i de kommende år får adgang til fjernvarme, giver det ikke mening, at man samtidig får et skattemæssigt incitament til at skifte til varmepumpe. Netop afvejningen af, hvad der er den grønneste løsning for de enkelte husstande, tager varmepumpepuljen sådan set højde for, og det vil et fradrag ikke gøre. For det andet vil det nuværende udgiftsniveau ikke kunne fastholdes med en fradragsordning, medmindre man samtidig gør udbetalingerne for den enkelte meget lavere. Med en fradragsordning gør vi dermed det økonomisk incitament til at udskifte sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe mindre. Endelig vil jeg også nævne, at der jo tidligere har været et fradrag for grønne håndværksydelser, som også omfattede varmepumpeinstallationer. Det fradrag afskaffede vi med finansloven for 2022.

Jeg vil endnu en gang gerne takke for forslaget. Jeg er glad for, at vi endnu en gang her har en politisk drøftelse af den grønne omstilling, og jeg er selvfølgelig altid åben for, at vi genbesøger de beslutninger, som vi tidligere har taget. For mig er det dog i den her sag, som vi drøfter i dag, vigtigt, at klimamålsætningen opnås med de mest effektive midler, og at vi ikke finder på løsninger, som ender med at modarbejde hinanden. Derfor mener jeg fortsat, at en tilskudspulje er den rigtige vej frem.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Jeg giver ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Der står i teksten:

»Det bemærkes, at en fradragsordning vil gøre det sværere for myndighederne at føre kontrol med, hvor mange penge der bruges på støtte. Forslaget hviler dog på antagelsen om, at nødvendigheden i at indfri vores drivhusgasreduktionsmål må stå over hensynet til at have kontrol med udgifterne.«

Jeg synes, det er ret markant. Hvis det var udtrykt i et læserbrev fra Extinction Rebellion, ville jeg have haft stor forståelse for det, altså den her utålmodighed med, at vi er nødt til at gøre det nødvendige. Nu kommer det så fra et politisk parti, Liberal Alliance.

Jeg kunne godt tænke mig at høre skatteministeren, om det er en ansvarlig økonomisk politik, hvis vi bare har sådan en masse ting, hvor man overhovedet ikke har styr på, hvad udgiften bliver for statskassen, altså hvis man ligesom oprettede den her type fradrag.

Ministeren.

Det ville i hvert fald være en meget, meget risikabel måde at indrette sin skattepolitik på. Jeg tror næppe, jeg ville kunne indgå en aftale med et politisk parti her i Folketinget, under forudsætning at der var en blankocheck, uanset hvor store udgifterne kunne blive. Derfor er det også en af bevæggrundene til, at jeg lægger op til afvise det her forslag, for det skaber jo en enorm usikkerhed, samtidig med – og det synes jeg næsten er lige så alvorligt – at man faktisk risikerer, at det modarbejder på de områder,hvor vi sådan set gerne vil udrulle den grønne omstilling på den mest effektive måde i forhold til fjernvarme.

Spørgeren.

Ja, og samtidig kan jeg også godt se, at vores puljesystemer udgør en negativ begrænsning. For vi har en række puljer, som har det med at løbe ud meget hurtigt, f.eks. i forhold til fjernvarmepuljen, hvor kommunerne søger, og hvor der så efter 10 minutter ikke er flere penge. Så jeg synes jo egentlig, at forslaget giver mulighed for at have en refleksion af, om vi prioriterer den grønne omstilling for specifikt, og om ikke vi i stedet for skulle have en stor pulje, som man så kunne lade aktører byde ind på, i forhold til hvordan de synes pengene skulle bruges. For jeg synes, det er et problem, når vi har puljer, der løber ud meget hurtigt. Jeg ved ikke, om ministeren har nogle overvejelser omkring det.

Ministeren.

Jo, jeg siger jo også i mit indlæg her, at jeg altid synes, man skal være – det skal jeg også være som minister – åben for at genbesøge de aftaler, vi har lavet, og kigge på, om de udvikler sig hensigtsmæssigt. Og det er rigtigt, at puljekonstruktionen har den begrænsning, at puljen, når den er tom, så er tom, og det er så også den måde, hvorpå vi kan styre udgifterne, og derfor følger vi jo løbende med i, hvordan det går. Nu har vi i en periode med en energikrise været meget fokuserede på at udrulle fjernvarmen hurtigere, og nu skifter priserne igen, og derfor skal vi hele tiden være opmærksomme på, hvordan udviklingen går, og finde ud af, hvordan vi understøtter det.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg er jo, kan man sige, lige så forarget, og jeg bliver også overrasket over, at et venstrefløjsparti har mere travlt med, at om et højrefløjsparti har styr på økonomien i forhold til den grønne omstilling, end at de bare glæder sig over, at der kommer et rigtig godt forslag, hvor man faktisk vil accelerere den grønne omstilling. For det er jo faktisk også det, ministeren siger, altså at vi, så længe regeringen kan få lov at begrænse det med hensyn til, for hvor mange penge vi ruller det ud, så i hvert fald også er sikre på, at vi kan styre, hvor hurtigt det går. Og jo langsommere det går, jo flere skåltaler er der om, hvornår man kommer med den næste pulje.

Jeg vil gerne anholde to ting, og jeg mener faktisk, at lokale varmepumper i nyanlagte villakvarterer, dengang jeg sad som teknik- og miljøformand, havde en COP-værdi, der svarede til fjernvarmen. Så jeg vil gerne anholde det med, at fjernvarmen altid er det grønneste. Det er det naturligvis, hvis man har 10 huse i nærheden og man bygger 2 m ledning, men sådan som jeg læser Liberal Alliances forslag, går det her jo også ud på, at man finder de huse, hvor de ikke får fjernvarme, og det er ikke i hele verden, man får det.

Kan ministeren selv finde på en løsning, hvor vi eventuelt har nogle offentlige data, som kunne gøre, at vi tilbød en løsning med et fradrag i nogle områder, hvor vi med sikkerhed ved at de ikke får fjernvarme?

Ministeren.

Nu kan man jo kritisere partier og inklusive Enhedslisten for mange ting, men at kritisere Enhedslisten for at være mere økonomisk ansvarlig end højrefløjen synes jeg måske ikke er en helt fair og berettiget kritik, hvis jeg skal være helt ærlig. Der burde man jo sådan set bare anerkende, at det argument er validt, og det er også det argument, jeg selv har præsenteret her fra talerstolen.

Når det er sagt, er jeg også helt åben over for at bruge skattesystemet til at finde ud af, hvordan vi accelererer den grønne omstilling, og jeg er formentlig også væsentlig mere åben end Danmarksdemokraterne, der er imod, når vi laver afgifter, f.eks. på CO2-forurening og andre ting. Derfor er der, selv om vi kan være uenige om fordelagtigheden i det forslag, der er fremsat, også bare en anerkendelse af, at det er vigtigt at diskutere, hvad for nogle virkemidler vi bruger. Så kan vi være uenige om det enkelte virkemiddel, men det at have debatten og også lade sig overbevise af gode argumenter er jeg altid åben over for.

Spørgeren.

Jeg fik faktisk ikke et svar på det med COP-værdien, men det er også ligegyldigt, for det havde jeg nu heller ikke forventet. Men det er rigtigt, som ministeren siger, at vi i Danmarksdemokraterne er imod tåbelige afgifter – det er vi – så ja, vi er også imod CO2-afgiften, og det burde jo sige sig selv.

Men kan skatteministeren så i forhold til det at være økonomisk ansvarlig sådan i runde tal fortælle mig, hvor mange milliarder kroner i statspenge vi har brugt på at udrulle de her ting? For hvis Liberal Alliances forslag skal skydes ned på grund af økonomien, ville det f.eks. være 10 pct. af den samlede grønne omstilling for staten. Eller er det reelt nogle meget, meget små tal, vi snakker om?

Ministeren.

Det er jeg simpelt hen ikke i stand til at sætte procenter på lige her. Men man kan sige, at det, jeg i hvert fald er i stand til at gennemskue, er, at vi, hvis der ikke er en eller anden form for loft over, hvor mange penge vi bruger, så ikke har nogen kontrol med, hvordan vi styrer vores økonomi, og det synes jeg jo ville være uansvarligt.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Det er jo rigtigt, at puljen til varmepumper er en del af et bredt forlig, en energiaftale, der er lavet for nogle år tilbage. Vi havde en vending på det igen i 2022, i forhold til om vi kunne rette varmepumpepuljen til, og den blev, som den blev nu. Der havde Socialdemokratiet det synspunkt, at man skulle målrette tilskudsmidlerne til en varmepumpe til dem, der tjente mindst, altså der, hvor man ikke lige har 100.000 kr., man kan trække ud af friværdien eller helt ærligt bare ud af lønkontoen, fordi man ikke tjener så pokkers meget.

Jeg er bare nysgerrig på: Mener Socialdemokratiet stadig væk, at vi egentlig burde give tilskud til varmepumper til dem, der har mindst, eller skal alle bare fortsat kunne søge puljen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. For at være helt ærlig har jeg jo ikke siddet og forhandlet varmepuljen. Jeg er jo bare en stakkels skatteminister, som så har det her forslag, fordi det er et spørgsmål omkring fradrag.

Så jeg har simpelt hen ikke været med i de forhandlinger, og jeg vil lade være med at stå her og fiske et eller andet synspunkt frem og så bare være helt ærlig og sige: Det tror jeg man skal snakke med dem, der sidder og forhandler på vegne af Socialdemokratiet, om.

Spørgeren.

Nu ved jeg jo, at skatteministeren kan spille på mange politiske baner, så kunne man så ikke bare svare på, om det for Socialdemokratiet stadig er vigtigt, at dem, der har mindst i samfundet, får en hjælpende hånd i den grønne omstilling?

Et eksempel kunne jo være, at man mente, at varmepumpepuljen faktisk skulle målrettes, som man gjorde det, da man var i en etpartiregering. Eller er det et synspunkt, Socialdemokratiet også har forladt, nu partiet er gået i regering med Venstre og Moderaterne?

Ministeren.

Socialdemokratiet forfølger stadig væk socialdemokratisk politik, og det at give en hjælpende hånd til de mindste i samfundet, også i forhold til den grønne omstilling, er absolut Socialdemokratiets politik, og det mener vi fortsat.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det. Og tak for de trods alt også pæne ord i ministerens tale, som jeg anerkender at der var.

Der er kommet to argumenter mod beslutningsforslaget, som jeg bare straks vil kommentere på. Det ene er det her med, at der er tale om økonomisk uansvarlighed, fordi man ikke kan forudse, hvor ofte et fradrag vil blive brugt. Der er jeg ret sikker på, at der bag alle andre fradrag, vi har her i landet på alle mulige områder, selvfølgelig ligger nogle kalkuler og nogle modeller, bl.a. med hensyn til priselasticitet, eller hvis der er nogle forskellige goder eller en varmepumpe, der skal bruges, så man kan finde ud af, hvad et givent prispunkt og et givent fradrag så vil lede til af mængde af ansøgere, og så kan man ud fra det sætte et loft på, hvor stort fradraget skal være. Så i en formel med én ubekendt er den ubekendte priselasticiteten, og det er jeg helt sikker på at vi godt kan finde frem til i fællesskab.

Så er der det her med samspillet med fjernvarme, og det synes jeg egentlig er et fair nok argument, og hvis man skulle lande det, så det bliver en form for mellemting, kunne jeg da godt være villig til at indgå et kompromis, hvor man gav et fradrag på områder, hvor der ikke var udsigt til fjernvarme.

Ministeren.

Jeg anerkender det synspunkt, eftersom vi også har fradrag på andre områder, hvor man kan bruge samme argument. Så det ikke for at bruge et gummiargument her. Så det er klart, at hvis man skulle vælge at gå den vej, må man jo kigge på, hvilken løsning det i givet fald skulle være. Derfor var det ikke et argument, der stod alene; der var også et argument om det her med udrulningen af fjernvarme.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak. Så går vi videre til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Theis Kylling Hommeltoft fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, ærede formand. Liberal Alliance er kommet med et beslutningsforslag om at erstatte varmepumpepuljen med et fradrag i jagten på at gøre det lettest muligt at tage de grønne valg, når det kommer til opvarmningen af eget hus. I virkeligheden vil, som undertegnede ser det, en mere målrettet planlægning og udpegning af varmekilder i kommunerne – altså en form for varmepumpestrategiplan, som vi har set det på fjernvarmeområdet – nok gøre den største forskel. For den kollektive fjernvarmeforsyning udbredes lige nu ude i alle kommuner, men fordi gaspriserne er så lav, er tilslutningen og viljen til omlægning begrænset. Det udfordrer projekterne.

Det er den grønneste og mest rigtige løsning der, hvor både befolkningsantal og -tæthed er nogenlunde højt. Varmepumper, derimod, er en decentral grøn varmekilde, som skal komme de borgere til gode, for hvem kollektiv fjernvarme aldrig kommer på tale. Derfor kan Socialdemokratiet ikke bakke op om at erstatte varmepumpepuljen med et generelt fradrag og dermed gøre den kollektive fjernvarme mindre favorabel der, hvor den giver mest mening både for klimaet og for borgerne.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det. Vi har i dag en lang række puljer og incitamenter, der skal gøre det lettere og mere økonomisk overkommeligt for danskerne at tage det grønne valg. Og sådan mener jeg sådan set også at det bør være, for det er en samfundsopgave at sikre den grønne omstilling af hele Danmark. En af disse ordninger er varmepumpepuljen, og selv om vi i Venstre langtfra er lige begejstrede for puljer i det hele taget, så er varmepumpepuljen efter vores opfattelse ikke den værste af slagsen.

Alligevel deler jeg som liberal opfattelsen af, at man sikkert kunne gøre det anderledes eller lettere. Så på sin vis forstår jeg udmærket intentionen i beslutningsforslaget fra Liberal Alliance, som vi behandler her i salen i dag. Et fradrag for udgifterne til varmepumper er både sympatisk og grønt, men – og for mig at se er der også et »men« – det er i vores øjne ikke den rigtige løsning nu og her.

Det handler om økonomi, som ministeren også var inde på. Det er svært at sætte en vis mængde penge af til et fradrag i et givent år, når man ikke ved, hvor mange der vil bruge det. Forslagsstillernes tanke er derfor en svær øvelse, og derudover er der hensynet til udrulningen af fjernvarme. Der er også ulemper ved puljer – det erkender jeg gerne – men jeg er langtfra overbevist om, at en overgang til en fradragsmodel vil give en hurtigere udbredelse af grøn varme end de muligheder, vi har i dag. Derfor kan Venstre ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken. Jeg giver ordet til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Vi starter med konklusionen: I Danmarksdemokraterne kommer vi til at støtte det her forslag. Det gør vi, fordi det, som Liberal Alliance selv siger, er sund fornuft at lade være med at sende en pulje ud, for så skal alle dem, der sætter varmepumperne op, fyre deres medarbejdere, når puljen er udløbet. Der er også den virkelighed, at det jo ikke er alle danskere, der sidder og venter på, at der kommer en pulje fra staten, og sætter deres liv på hold og sidder og fryser, til den kommer frem i februar, fordi vi jagter det næste guldæg fra staten. Virkeligheden er jo, at det her er et spørgsmål om, om man vil den grønne omstilling, og i hvilken hastighed man vil den. For som Liberal Alliance selv siger, kommer der ikke til at blive brugt flere penge. Det kommer bare til at blive lagt ud som et fradrag, og så kan folk købe en varmepumpe og få det fradrag på deres indkomst, som man nu engang kan få ud fra det beløb, der er sat til rådighed.

Så tænker jeg, at der kun er ét argument tilbage, og det er god, gammeldags statsstyring, og det vil jo stærkt underbygge, hvad Enhedslisten kastede sig over i spørgerrækken, hvor man var meget forarget over økonomien. For der er ingen forskel i økonomien. Økonomien er nøjagtig den samme, men vi frigør selvfølgelig individet fra staten, og det er vi store tilhængere af i Danmarksdemokraterne, også i forhold til, at hvis vi vil grøn omstilling, kunne det være en god idé at det var danskerne, der tog et initiativ, og at det ikke bare var dem, der skulle jagte den næste pulje. Og hvis internetforbindelsen i det landområde, du bor i, ikke – gud forbyde det – var så god, havde alle dem i byområderne sikret sig puljen, inden du kunne logge på. Det er jo vanvid. Og det hænger ikke ret godt sammen med de skåltaler, man gerne holder, hver gang man laver en pulje: Nu har vi igen skabt en pulje; lad os alle sammen fortælle danskerne, at vi er den grønneste regering i hele verden. Man har lavet en pulje, som vi godt ved giver ca. 6.000 varmepumper om året, men det ved vi også godt ikke er nok, hvis vi vil den grønne omstilling.

Jeg er sikker på, at vi kunne lave en løsning, hvor vi rent faktisk skilte de enfamilieshuse ud, der ikke ligger i områder, som nogen sinde får fjernvarme, og sagde, at det er de mennesker i de områder, der kan få fradraget. For guderne skal vide, at kreativiteten i Skatteministeriet, når man skal beskatte folk, i forhold til hvor de bor, ellers er god. Man kan også gøre det bedre end med ejendomsvurderingerne, er jeg sikker på, så vi ikke rammer så skævt. Men mon ikke, det er muligt alligevel at lave noget, hvor vi får mindre stat og mere danskerne frem i bussen, altså de danskere, som, uanset om det er en pulje eller et fradrag, kommer til at lægge langt størstedelen af det, som er deres bidrag til den grønne omstilling.

Jeg så jo gerne personligt, at vi gjorde det i forhold til mange andre ting ude på landet. Men virkeligheden er, at du ikke skal bo ret langt fra det nærmeste kraft-varme-anlæg, før du ikke får fjernvarme, for de lægger ikke et fjernvarmerør 7 km ud på en mark, fordi du gerne vil have fjernvarme. Men de mennesker, der bor på landet – og det ved jeg godt er svært for regeringen at vide – har også brug for varme. Vi vil faktisk også gerne have varme, som er grøn, og vi er altså ikke dem, der normalvis jagter det næste slagtilbud fra regeringen, i forhold til hvornår vi kan få et fradrag. Vi vil bare gerne have det som en rettighed. Lad os nu byde ind, lad os være medspillere i stedet for modspillere. Og stop den der polemik med, at vi ikke kan styre pengene. Pengene er jo afsat. Det er nøjagtig de samme penge, som er i puljen; nu bliver de bare lavet til et fradrag, alle kan søge.

Så i Danmarksdemokraterne kommer vi til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at vi ikke plejer at inddrage guderne her på talerstolen. Men vi siger tak for talen, og der er ingen korte bemærkninger.

Vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Der er ingen tvivl om, at varmepumper er en vigtig del af løsningen for at få gasfyrene og oliefyrene ud af de danske hjem. Derfor har der igennem en del år nu faktisk været mulighed for at søge varmepumpestøtte igennem varmepumpepuljen. Man må også være ærlig og sige: ingen ordninger uden udfordringer. Puljerne har helt ærligt givet nogle stop and go-effekter og har i særdeleshed været gode for dem, som kunne tage fri fra arbejde og sidde klar ved computeren, når der skulle søges i puljer. De har været knap så gode for dem, der altså ikke kan flekse i arbejdstiden og har et ærligt stykke arbejde, de også skal passe.

Det er jo heller ikke nyt at overveje et fradrag, men jeg mener, at der er en klogere vej at gå. Puljerne i forhold til at få støtte til at købe en varmepumpe, som jo kan koste i omegnen af 100.000 kr., bør målrettes i langt højere grad til dem, hvor man netop ikke kan tage lån i friværdien, derude i landdistrikterne, hvor der typisk heller ikke kommer fjernvarme, og hvor husene altså ikke er så rasende dyre, som de er i København, og til dem, der ikke tjener så pokkers meget. På den måde vil vi få en meget mere målrettet hjælp via puljen til dem, som har sværere ved at få skiftet gasfyret eller oliefyret ud, ganske enkelt fordi det er ret mange penge, det koster lige med det samme at lægge for en varmepumpe.

Vi bruger ganske mange penge på den her varmepumpepulje, og det er jo også bare sådan, at hvis vi målretter den noget mere, kan der også gives et højere tilskud, og det står jo i skærende kontrast til at smøre meget tyndt ud til et fradrag, som hverken kan målrettes til der, hvor man ikke skelner mellem, hvad folk tjener, hvor dyrt et hus de bor i, men også om der er en realistisk chance for fjernvarme, som er alternativet til varmepumpen. Jeg synes også, der er behov for, at man kigger på, hvor lang tid puljerne er åbne, hvordan de kan søges i forhold til at ligestille dem, som bare kan flekse i arbejdstiden og har et arbejde, hvor de sidder meget ved computeren, eller har et arbejde ude på byggepladsen.

Afslutningsvis må jeg også bare sige, at den uklarhed, der ligger omkring den reelle økonomi i forslaget, også gør, at det i sig selv er en barriere for SF at stemme for. Der må være en realistisk finansieringskilde i forhold til at komme i mål med nye tiltag. Så overordnet set mener jeg egentlig, at vi kunne gøre gode ting for at få brugt pengene i varmepumpepuljen bedre og også kigge på, hvordan man søger puljerne, men at fradrag ikke er løsningen, og derfor kan vi ikke støtte det forslag, der ligger her. Men jeg vil selvfølgelig kvittere for at give anledning til at diskutere varmepumper som en del af den grønne omstilling, for det er rigtig vigtigt. Man må bare ærligt sige, at i forhold til omstilling af grøn varme ude hos danskerne er vi jo altså langtfra i mål, og en gang imellem kan jeg undre mig over, hvordan det kunne være den vigtigste indsats for regeringen, da energipriserne steg, og nu er det, som om det er en glemt indsat, og det er altså ikke, fordi det er blevet mindre vigtigt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til forslagsstillerne for forslaget om at ændre en tilskudsordning for varmepumper til en fradragsordning.

Det er indiskutabelt, at omstillingen af hele vores el- og fjernvarmesektor er afgørende for, om vi når i mål med at reducere vores drivhusgasudledninger med de 70 pct. i 2030, som vi jo alle sammen har forpligtet os til. Dette forslag sigter på at gå den vej, og jeg kan sådan set til fulde støtte intentionerne bag ved forslaget om, at vi skal sikre, at varmepumper også er en væsentlig del af den grønne omstilling. Der er områder i landet, hvor det jo er det eneste alternativ, hvis man rigtig vil være grøn. Men vi er altså ikke enige med forslagsstillerne i, at den rigtige vej at gå er at lave det om til en fradragsordning i stedet for.

Tværtimod er jeg af den overbevisning, at incitamentet for at skifte varmekilde vil blive endnu mindre med en fradragsordning frem for en tilskudsordning. Det er sådan i dag, at der er afsat 825 mio. kr. i varmepumpepuljen og i energirenoveringspuljen frem til 2026, og når puljen er tom, er der altså ikke flere penge at hente. Det betyder, at vi har styring med, hvor mange penge der bliver brugt. Det betyder også, at man allerede på forhånd ved, hvor meget man får i tilskud, hvis man vælger at skifte til en varmepumpe. Hvis man lægger tilskudsordningen om til en fradragsordning, mister man ganske enkelt kontrollen over ordningen.

Til sidst vil jeg også sige, at alle prognoser viser, at der jo er en nedgang i CO2-udledningen fra varmesektoren fra opvarmning. Det er glædeligt, og jeg synes, det er værd bemærke, at den nedgang altså er kommet med de tilskudspuljer, vi har nu, og uden at det skulle være en fradragsordning. Så det viser jo bare, at det virker.

Alt i alt vil jeg bare sige her som afslutning, at Moderaterne ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Det er fra fru Dina Raabjerg er fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. I går havde hr. Henrik Frandsen inviteret hele varmepumpeindustrien til møde og også inviteret mig med – tak for det. Til det møde fortalte industrien, at lige nu er det helt gået i stå med udskiftningen til varmepumper, fordi folk nøler og venter på, at tilskudsordningen åbner. Samtidig fortæller de om den problematik, hvor leverandørerne, når så puljen åbner, bliver rendt fuldstændig over ende, fordi de ikke er i stand til at levere hurtigt nok. Hvad tænker ordføreren om den problemstilling?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, som ordføreren siger, at jeg havde inviteret varmepumpeindustrien for netop at få en dialog med dem om det her. Det er også rigtigt, at puljer har det indbygget i sig, at det giver sådan en stop and go-effekt, og lige nu venter vi på, at varmepumpepuljen bliver åbnet igen. Det skulle den blive her i løbet af foråret – og vi har da stadig væk forår, selv om det er meget koldt.

Jeg forstår godt deres synspunkt, men jeg synes bare, at vores synspunkt omkring kontrol og styring af, hvor mange penge vi bruger, hvor pengene bliver brugt, og hvor man kan gøre det strategisk i forhold til at få hele varmeforsyningen målrettet de rigtige steder, altså gør, at der er tungtvejende argumenter for, at vi skal fortsætte med at have det som en tilskudspulje og ikke som et fradrag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, der var en enkelt kort bemærkning mere fra fru Dina Raabjerg.

Jeg vil bare spørge, om ordføreren slet ikke anerkender, at det er en problemstilling, at det hele er gået i stå på nuværende tidspunkt. For det, vi jo reelt ønsker, er en grøn omstilling, ikke en omstilling, der er gået fuldstændig i stå. Hvis ordføreren anerkender det, hvordan tænker ordføreren det så løst, når hele markedet er gået i stå, at vi ikke kan nå at levere efterfølgende, når man så åbner en pulje?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at der ikke bliver installeret ret mange varmepumper lige for tiden. Det er nok ikke gået hundrede procent i stå. Det var der mange gode grunde til, eller dårlige er det jo nok, når noget går i stå. Bl.a. var der prisforholdet mellem naturgas og det at installere en varmepumpe. Det var altså et meget, meget dårligt bytteforhold at installere en varmepumpe. Det er nok hovedårsagen, hvis man sådan tager det over et årsgennemsnit. Men det gælder også om – det er jeg meget enig i – at få åbnet fjernvarmepuljen hurtigst muligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil starte med at sige tak til Liberal Alliance for at foreslå en model, som De Konservative faktisk også tidligere har foreslået. Det er ret præcis 2 år siden, min forgænger Katarina Ammitzbøll i april 2022 foreslog det samme i forbindelse med forslag til lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022.

Det er også den model, vi plejer at spille ind med, fordi den er så enkel. Det at lave fradrag er et system, vi kender. Det er forholdsvis nemt at administrere, og det passer ind i processer, som vi allerede har, når vi laver selvangivelse. Det er supernemt for brugerne at forstå, og det er relativt enkelt at administrere efterfølgende, og så er man bare ikke begrænset af, at man skal ud og ansøge. Sidste år fik vi ikke brugt puljen, og selv om vi snart skriver maj, er tilskudspuljen for 2024 endnu ikke åbnet. På den måde motiverer vi altså ikke til, at folk dropper gassen og går over til varmepumpe.

Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at man vil undgå en opbremsning, hvor folk nøler med at investere, fordi de venter på, at puljer åbner. Dernæst argumenterer man med, at der ikke er sagsbehandling af tilskudspuljen. Og som onsdagens møde med sektoren selv tilkendegav, så de meget gerne, at vi havde fradrag frem for tilskud.

Så på alle måder synes vi, der er mange gode argumenter for det forslag, der kommer fra Liberal Alliance. Hvis det kan gennemføres, uden at vi skal ud og finde ekstra penge til det, og økonomien kan holdes inden for de midler, der spares ved afskaffelsen af tilskudspuljen, så vil vi meget gerne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger velkommen til den næste ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg synes, at det er ganske udmærket, at man indimellem revurderer, hvordan vi har indrettet vores støttepuljer, og det er jo også sket over tid. Vi har f.eks. en bygningspulje, og der erman på et tidspunkt kommet frem til, at det er de boliger med de dårligste energimærker, der skal have støtten. Vi har indimellem nogle problematikker om, at de puljer, vi har, bliver overansøgt meget hurtigt, og det er jo ikke rimeligt, at man ude i kommunerne og de enkelte fjernvarmeselskaber både skal have dygtige medarbejdere og nogle, der er meget hurtige på tasterne, for at få del i pengene fra fjernvarmepuljen. Så jeg modtager det her forslag sådan, at vi altidskal genoverveje, om de puljer, vi har, fungerer optimalt, og om der er noget, vi kan ændre.

Lad os f.eks. sige, at vi ender med, at der, når man åbner varmepumpepuljen, så er en overansøgning. Hvad med de mennesker, der ikke haft mulighed for at sidde ved deres computer på det tidspunkt, hvor man åbnede puljen? Kunne man så have et system, hvor alle, der havde søgt inden for de første 2 dage, trækker lod om, hvem der så får tilskuddet? Det kan godt være, at der er noget, der skal revurderes.

Så synes jeg, at det er væsentligt, at vi har systemer, som understøtter, at det er uden for fjernvarmeområderne, at man kan få støtte til en varmepumpe. Vi er nødt til at lave noget, som tager højde for den allerseneste fjernvarmeplanlægning, som kommunerne har lavet. Jeg synes også, at det ville være bedst, hvis det var sådan, at det havde et socialt aspekt, ligesom da vi lavede varmechecken til de varmeforbrugere, som blev ramt af de høje energipriser. Der var det jo ikke alle, der fik – det var sådan set dem med de laveste indtægter, som vi valgte at imødekomme.

Så synes jeg, at det er lidt vildt at læse, at sådan et forslag her, der er uden økonomisk styring, kommer fra Liberal Alliance. Jeg kunne forstå det, hvis det så var to initiativrige, nye folketingsmedlemmer, som havde formuleret et folketingsbeslutningsforslag og så sendt det af sted, uden at der var nogen, der lige havde kigget det helt nøje igennem. Men det er jo sådan set Ole Birk Olesen og Alex Vanopslagh, som er medforslagsstillere på teksten her. Det er altså ret vildt, hvis man bare sådan siger:

»Forslaget hviler dog på antagelsen om, at nødvendigheden i at indfri vores drivhusgasreduktionsmål må stå over hensynet til at have kontrol med udgifterne.«

Så Liberal Alliance vil ikke have kontrol med udgifterne. Det er faktisk ret vildt. Altså, det er den økonomiske politik, Liberal Alliance har. Jeg synes, at det er vildt. I Enhedslisten har vi en klar holdning om, at når vi fremsætter et beslutningsforslag, skal det være fuldt ud finansieret, og det er det også.

Jeg hilser det velkommen, at vi kan have en debat om, om vores puljer er strikket rigtigt sammen, og om, hvad det er, vi understøtter, og vi føler også i Enhedslisten en utålmodighed i forhold til at komme i gang med at fremme den grønne omstilling. Men hvorfor det lige skulle være varmepumpeområdet, som der økonomisk ikke skal være styr på, kan jeg ikke helt se. Der tror jeg sådan set, at vi, i forbindelse med at vi skal udmønte og sætte gang i den næste åbning af varmepumpepuljen, kan finde på noget, der måske er bedre end det, vi har nu. Så det ser jeg frem til. Men Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren for talen. Der er et par korte bemærkninger (Søren Egge Rasmussen (EL): Dem tager vi med). Den første er fra hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er jo bare det samme argument igen, altså det her med, at der ikke skulle være styr på økonomien i det. Men det beror jo på den fuldstændige misforståelse, desværre, at man ikke kan lave en kalkule af, hvilken adfærd borgerne i Danmark har, hvis man giver dem nogle incitamenter eller nogle tilskud. Og det er jeg faktisk ret sikker på er en præmis, som på alle andre af skattesystemets områder er en præmis, som Enhedslisten godt forstår, altså i forhold til de områder, men det gør de så ikke lige her i dag.

Så mit spørgsmål til ordføreren er: Skal vi høre på, at Enhedslisten er imod det, og at de ingen andre forslag om fradrag nogen steder i det danske skattesystem selv har eller vil bringe til bordet? For ellers ville vi jo stå i en situation med præcis de samme modargumenter, som jeg bliver mødt af her, i forhold til Enhedslistens egne forslag. Så er det tilfældet?

Ordføreren.

Jeg kan sagtens se, at der er nogle ting omkring f.eks. rentefradraget, som gør, at uanset hvor dyr en bolig man køber, hvor man har en belåning af den, så kan man opnå et højere fradrag. Det synes jeg er urimeligt. Så jeg kan sagtens se, at der er noget, som der ikke er helt styr på, og som ikke virker godt. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man så skal implementere det på andre områder.

Til spørgsmålet om, om vi har nogle erfaringer, må man sige, at på energiområdet har vi jo en erfaring fra dengang, hvor vi havde ret lempelige vilkår for solceller på private boliger. Der var det noget, som var ret populært blandt boligejere, og hvor der jo blev grebet ind over for det, fordi man syntes, at det udviklede sig i en retning, hvor det blev for dyrt for statskassen. Så vi har jo eksempler på, at hvis ikke man styrer tingene, kan det komme ud af kontrol.

Spørgeren.

Tak. Og den styring, der skal være af det, er selvfølgelig, at inden man beslutter sig for, hvad fradragsniveauet skal være, skal det bero på en adfærdskalkule, sådan at man kender priselasticiteten og ved, hvor mange ansøgere man regner med, ligesom man gør det med alle mulige andre fradrag, der skal finansieres. Men der blev ikke svaret på spørgsmålet, så jeg vil bare svare på ordførerens vegne, for Enhedslisten har faktisk selv i deres eget partiprogram nogle forslag om fradrag til udøvende kunstnere og fradrag ved omlæggelse til demokratiske virksomheder og alle mulige andre fradrag, altså i deres egne planer, og de er jo så heller ikke finansieret, må man forstå.

Ordføreren.

Jamen det er da rigtig godt, at Liberal Alliance interesserer sig for Enhedslistens politik. Jeg tror sådan set, at hvis man har nogle fradrag, så kan man fremme noget bestemt. Jeg synes bare ikke, at det er det rigtige greb i forhold til at målrette de penge, som vi bruger, til varmepumper. Jeg ser meget gerne, at vi kommer frem til, at de bliver meget målrettet til nogle landdistrikter, hvor der ikke kommer fjernvarme, og hvor der ikke er mulighed for en fælles varmeløsning, og at vi får målrettet det til de husstande, som har den dårligste økonomi.

Tak. Så er der et spørgsmål fra hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg er jo forbavsende meget enig, i hvert fald i noget af det sidste, som ordføreren siger, og det her skal jo selvfølgelig gøres nogle steder i landet, hvor fjernvarmen ikke udrulles, og så skal man lade være med at have det her overpositive syn om, at det nok gælder inden for en afstand af 50 km fra alting. Altså, det er ret dyrt at lægge de rør, og der bliver varmepumper i stedet løsningen. Så den del var jeg enig i.

Men jeg er stadig væk noget forvirret over det. Og jeg kan jo godt se, at Enhedslisten falder over det her med, at Liberal Alliance så synes, at den grønne omstilling økonomisk må ligge over – og der kan jeg også selv blive lidt overrasket, men fred være med det – men virkeligheden er jo, at jeg, når det drejer sig om det her forslag, måske synes, det er lidt forkert at påstå, at Liberal Alliance ikke har styr på pengene. For det er jo fuldt finansieret. For det eneste, Liberal Alliance gør, er, at de tager de penge, der kommer fra varmepumpepuljen, og så laver dem om til et fradrag. Men den løber jo på et tidspunkt tom, og så sagde Liberal Alliance også, at Skatteministeriet må regne ud, hvor stort et fradrag det så er, og så må vi jo gå ud fra, at Skatteministeriet må korrigere den sats. Vi betaler jo heldigvis skat bagud, så det er jo til at finde ud af.

Ordføreren.

Hvis man laver det om til et fradrag, kan jeg ikke lige se, hvordan man så skal sikre en målretning ud til nogle områder, hvor det store edb-system så fuldstændig har styr på kommunernes reviderede fjernvarmeplanlægning, og at man så kan sikre, at det bliver målrettet ud til dem, som Enhedslisten helst vil støtte. Det kan jeg ikke rigtig se at man lige har med et fradrag. Altså, jeg er lidt betænkelig ved at bestille ekstra edb-systemer, som staten skal oprette.

Så vi skal nogle gange også forsøge at lave noget, som er simpelt, og der synes jeg ikke rigtig, at det, at man går ud ad det her fradragsspor, giver en bedre mulighed for, at man kan målrette støtten, og det er sådan set også derfor, jeg ikke synes, at det er et godt forslag.

Spørgeren.

Jeg er jo enig i, selv om det nok ikke er den nuværende skatteministers skyld, at der i hvert fald er blevet indført nogle ting, hvor Skatteministeriets systemer ikke har vist sig at være sådan overvældende dygtige til at få tingene gjort. Men vi har jo allerede systemer, hvor vi har de data, vi har brug for. Altså, der er jo nogle steder, f.eks. enfamilieshuse på landet, uden for bymæssig bebyggelse, hvor vi kan starte med at få det, og skulle vi så ikke sige, at det, hvis vi nu gjorde det på den måde, var sådan en lidt tænkt løsning?

Så er det jo også rigtigt, at jeg ikke nødvendigvis ser fjernvarme som noget, der er lyksaliggørende i sig selv, men det er en andelstanke, som jeg er sikker på at Enhedslisten køber mere ind på, end jeg gør.

Tak. Værsgo.

Nu siger ordføreren, at vi har data. Det troede vi også vi havde, da vi skulle til at målrette en varmecheck, og man havde også tillid til, at alle oplysninger i BBR-registeret var fuldt opdateret, og det viste sig jo så, at de alligevel ikke var det.

Så jeg synes egentlig,t det er bedre, at vi går ud ad det spor, hvor vi her har en pulje, der understøtter varmepumper, og at vi så har en ansøgningsrunde, og at vi også har en mulighed for at justere på vilkårene i den ansøgningsrunde, så vi bedre kan målrette det. Det er sådan set det spor, jeg synes er det bedste.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, der får ordet, er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. Tak til Liberal Alliance for beslutningsforslaget her. I Radikale Venstre har vi ikke en ideologisk tilgang, i forhold til om der er tale om tilskud eller fradrag, når det kommer til en erhvervelse af varmepumper, og netop varmepumper er jo en del af løsningen, når det kommer til udfasningen af gas- og oliefyr. Men det er også mit indtryk, at varmepumpepuljen fungerer ret smidigt, når man først er kommet i gang med ansøgningsprocessen, dog med den ulempe, som forslagsstillerne også skriver i beslutningsforslaget, at der er den her uheldige stop-go-effekt.

Men i Radikale Venstre mener vi ikke, at en fradragsordning nødvendigvis er løsningen i det her tilfælde, først og fremmest fordi det kan forhindre målretningen til de områder, som ikke har en mulighed for at få fjernvarme, og derfor kan vi, som beslutningsforslaget ligger nu, ikke støtte det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg er kommet ilende herop; der var vist noget med talerrækken, der lige snød mig.

Politikfejl er et ord, der ikke særlig ofte bliver brugt herinde. Det er jo et ord, som dækker over situationer, hvor for meget statslig indblanding skaber ubalancer og uhensigtsmæssigheder. Man kender det fra kvotaer i sovjetisk produktion, og man kender det i forbindelse med prislofter, som altid skaber mangel. Og man kender det i dansk kontekst fra de steder, hvor staten simpelt hen ender med at stå i vejen for den grønne omstilling. I forbindelse med de ganske få steder, hvor der findes markedsfejl, skal vi nok høre om det, men i forbindelse med de mange steder, hvor der findes politikfejl, så er der straks mere stille. Men det bliver der ikke fra min og Liberal Alliances side.

En puljeordning til varmepumper er sådan en politikfejl, har det vist sig. Den bremser simpelt hen det, som den skulle fremme. Derfor bør der trækkes politik og bureaukrati ud af varmepumpemarkedet, og en måde at sikre det på er de rette incitamenter, ved at fjerne bureaukratiet og ikke mindst ved at lytte til branchen; det er ved at tage de penge, der er afsat til puljesystemet, og skabe et fradrag i stedet. Det er simplere, mindre bureaukratisk og med fordel for både branche og forbrugere.

Det her er ikke bare noget, LA finder på og siger. Det er noget, som Forbrugerrådet Tænk støtter, og som hele branchen støtter, sågar den europæiske varmepumpebranche, ikke bare den danske, og grønne organisationer støtter det. Og så kan jeg også bare anekdotisk bevisføre her, at min indbakke i dag er fuld af beskeder fra almindelige danskere, som på forskellig vis støtter det her, fordi de er i den ene eller den anden knibe, hvor de enten ikke har kunnet få tilskud eller de er på så usikker grund omkring fjernvarmeudrulningen, at de ser sig nødsaget til at gøre noget andet – fordi de rigtig gerne vil den grønne omstilling i forbindelse med deres energi, og det kan de ikke rigtig få lov til, som vejen nu er brolagt. Så et eller andet skal der ske, og mere puljetænkning er ikke vejen frem.

Så er der blevet nævnt et par modargumenter, som jeg egentlig bare gerne lige vil adressere. Det ene er finansieringen. Finansieringen er netop sikret. Alt, hvad der ligger i forbindelse med administration og pulje, skal simpelt hen omdannes til et fradrag. Og så er det jo rigtigt, at der er et x i den ligning, der mangler at blive beskrevet, og det er selvfølgelig, hvad det er for en adfærd, man regner med at borgerne har, når puljen bliver lavet om til et fradrag, og alt efter fradragets størrelse. Det er jeg ret sikker på at ministeriets dygtige embedsfolk ville være i stand til at regne ud på no time, undskyld, på ingen tid – fuldstændig ligesom man er det i forbindelse med alle andre områder af det danske skattesystem. Så det overrasker mig lidt, at der blæses til angreb på selve konceptet om et fradrag. Det er jeg ikke helt sikker på at alle faktisk mener, når det kommer til stykket.

Så er der et andet argument, som jeg faktisk synes har noget fairness, og som jeg kan forstå det politiske i. Det er spørgsmålet om samspillet med fjernvarme, sådan at man ikke kommer til at give nogle skøre incitamenter de steder, hvor der rent faktisk skal fjernvarmeudrulles, fordi det jo selvfølgelig kan gøre businesscasen for fjernvarme dårligere. Det er en fair indvending. Det er ikke en indvending, jeg fuldstændig deler, for jeg ser ikke danskerne som nogen, der skal være en brik i et spil om, hvordan det kan gøres billigere at være genbo syv blokke nede ad gaden. Hvis man har lyst til at have en varmepumpe, skal man have det, og hvis man har lyst til at have fjernvarme, så skal man have det. Men jeg støtter klarhed, og jeg forstår det modargument; jeg er bare ikke enig.

Så vil jeg bare afslutningsvis sige tak for debatten, tak for de mange fine indlæg og støttetilkendegivelserne. Og så håber jeg som sagt, at der er et eller andet, der skal ske her, og at der er lydhørhed over for det fra mine kollegaer i salens side. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Jeg giver ordet til fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil egentlig bare gerne udfordre ordførerens pointe, i forhold til hvordan han kan vide, at varmepumpepuljen har ført til færre varmepumper, end hvis den ikke var der. Altså, ordføreren må jo kende et scenarie, en verden, hvor man har præcis de samme forudsætninger, men hvor der så ikke har været en pulje. Det er ikke et scenarie, jeg selv har kendskab til.

Derudover vil jeg bare høre, om ordføreren er bekendt med, at der jo findes et statsgaranteret lån til varmepumper, som kan tilgås af alle, der vil – jo altså en ordning, der er tilgængelighed til hele året – og derudover varmepumper på abonnement.

Så er ordføreren der, hvor det kun handler om et fradrag, eller kunne man også fremme nogle af de andre ordninger?

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det, som jeg bliver mødt med, og grunden til, at vi vil motivere ved at fremsætte det her, handler om, at branchen selvfølgelig tuder rigtig meget over den her store stop and go-effekt, der er i puljesystemet. Det betyder jo ikke, at der ikke bliver solgt en eneste varmepumpe, og den alternative virkelighed uden en pulje kender hverken ordføreren eller jeg naturligvis.

Men det, vi er ret sikre på, er, at hvis man tog puljen og omdannede den til et fradrag i stedet for, så ville det føre til, at der blev installeret varmepumper, end der gør i dag. Så det er selvfølgelig ikke ud fra en sammenlignelig hypotese i forhold til ingen fradrag eller ingen pulje – det ved jeg faktisk ikke, det ville formentlig give færre – men i sammenligning med en pumpepulje vil et fradrag føre til flere, fordi man kommer uden om stop and go-effekten.

Spørgeren.

Den præmis er jeg ikke sikker på ordføreren egentlig har ret i. Jeg er helt med på, at stop and go-effekten er ulempen ved puljen. Lad os være ærlige om det. Det har vi også prøvet at arbejde med.

Men man skal være opmærksom på, at hvis det er den samme økonomiske ramme, så vil tilskuddet jo blive sat ned. Og derudover skal du jo, når du får et fradrag, have pengene foran dig, altså, du skal have pengene på din konto, for du får først skattefordelen senere. Omvendt får du tilskuddet med det samme. Og det vil altså betyde noget for, hvilken økonomisk formåen du selv har.

Så anerkender ordføreren, at der vil være en ulighed, i forhold til hvilken økonomisk formåen man har, når det laves om til et fradrag?

Ordføreren.

Jeg tror, det vil være svært at argumentere imod, at folk, der har en større pengepung, har råd til større ting end folk, der har en mindre pengepung. Så selvfølgelig har ordføreren jo ret i den underliggende præmis bag det spørgsmål, så det kan jeg da hundrede procent anerkende.

Det er da klart, at med de få, der får et stort fradrag, vil det lede til x antal varmepumper og være et stort incitament for dem, der opnår det – det er jo klart – i forhold til et alt andet lige mindre fradrag, afhængigt af adfærdseffekten, som vi ikke kender helt præcis, men altså et bredt og mindre fradrag. Så er der jo mange flere, der har et mindre incitament, end nogle få, der har et meget stort. Det er ud fra den kalkule, på baggrund af branchens tilbagemeldinger, at vi er ret sikre på, at det vil lede til flere varmepumper med et fradrag.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil bare anerkende, at Liberal Alliance med det her forslag har sat fokus på den grønne omstilling og ikke blander socialpolitik ind i det, altså at man sætter fokus på, at det skal være enkelt og nemt for borgerne, men også nemt for os at administrere. Så jeg vil bare sige tusind tak for forslaget.

Ordføreren.

Velbekomme.

Jeg siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.