Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 11:

Forslag til folketingsbeslutning om automatisk sigtelse for psykisk vold, hvis et barn er vidne til forældres vold mod deres partner eller børn.

Af Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2023).

Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti, ønsker at begrunde forslaget. Velkommen.

Tak for det, formand. Da lovforslaget om psykisk vold blev vedtaget i 2019, stod det i lovbemærkningerne, at der kan rejses sigtelse om psykisk vold, hvis et barn overværer fysisk vold i hjemmet. I dag er det sådan, at op imod 33.000 børn overværer vold i hjemmet, og vi mener, at »kan« skal ændres til »skal«.

Så derfor fremsætter vi i dag et forslag om, at der automatisk skal rejses sigtelse for psykisk vold, hvis et barn overværer vold i familien, for at sende det tydelige signal, at den psykiske vold er akkurat lige så alvorlig som den fysiske vold. Det vil være et stærkt signal, ikke kun til de 33.000 børn, men også til hele samfundet, og vi får opbakning fra Red Barnet, Børns Vilkår, Danner og også Mødrehjælpen.

Derfor håber vi i dag at få positive tilbagemeldinger fra partierne, således at vi i fællesskab har noget at arbejde videre med. Jeg glæder mig til debatten.

Tak til ordføreren.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Mange tak for ordet, og ikke mindst også tak til forslagsstilleren fra Det Konservative Folkeparti, fru Mai Mercado, for at fremsætte det her beslutningsforslag, som efter min mening behandler et meget vigtigt emne. Med beslutningsforslaget foreslås det, at en forælder eller samlevende, der udøver vold mod sin partner, sit barn eller andre i husstanden automatisk i tillæg til en sigtelse for vold også skal sigtes for psykisk vold, hvis et barn i husstanden overværer eller overhører overgrebet.

Lad mig starte med at sige, at der skal og må ikke herske nogen tvivl om, at regeringen er helt enig med forslagsstillerne i, at vi skal tage det meget alvorligt, når et barn overværer vold i hjemmet. Vold i hjemmet kan sætte dybe spor og være meget skadeligt og ikke mindst også meget traumatisk for barnet. Vi har som samfund en særlig pligt til at passe på dem, der ikke kan passe på sig selv. Det gælder særlig for børn.

Når det er sagt, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. I tilfælde, hvor børn overværer vold mod f.eks. en af forældrene, vil man efter omstændighederne kunne straffe det som psykisk vold efter straffelovens § 243. For at der kan være tale om psykisk vold efter bestemmelsen, er det bl.a. en betingelse, at den udviste adfærd skal være sket gentagne gange over en periode, og at adfærden skal være egnet til utilbørligt at styre den anden.

Bestemmelsen om psykisk vold vil altså ikke nødvendigvis være overtrådt i alle tilfælde, hvor et barn er vidne til, at en forælder begår vold mod sin partner eller børn. Det betyder ikke, at der ikke tages højde for det i strafforfølgningen af sådan nogle forhold. Anklagemyndigheden vil således i alle sager, hvor et barn har været vidne til vold udøvet mod en af barnets nærtstående personer, f.eks. en forælder, påberåbe sig det som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling.

Jeg hæfter mig desuden ved, at der ikke på andre områder inden for strafferetten findes en ordning, hvor man automatisk sigtes for en forbrydelse. En sådan ordning vil heller ikke stemme overens med helt grundlæggende principper i vores strafferetspleje. Efter de her principper skal politiet kun foretage sigtelse, når der er rimelig grund til at mistænke, at en bestemt person har begået en forbrydelse.

En automatisk sigtelse vil i øvrigt under alle omstændigheder ikke betyde, at den pågældende rent faktisk bliver retsforfulgt for forholdet. Anklagemyndigheden skal nemlig kun rejse tiltale, hvis det konkret vurderes, at der er udsigt til, at en tiltale kan føre til domfældelse. Samtidig er politiet og anklagemyndigheden ikke afskåret fra at forfølge forholdet i tilfælde, hvor den pågældende ikke i første omgang er blevet sigtet for f.eks. psykisk vold, hvis det i løbet af efterforskningen viser sig, at der er grundlag for også at rejse en sag om psykisk vold.

Endelig er det vigtigt at nævne, at der gælder en skærpet underretningspligt for offentligt ansatte, der får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte eller bliver udsat for overgreb. Det gælder selvsagt også, hvis der er vold i hjemmet, og forpligtelsen gælder også for politiet. Underretningspligten har til formål at sikre, at barnet eller den unge i sådan nogle situationer kan få den nødvendige støtte og hjælp fra kommunen.

Jeg tror, det betyder mere for børnene at sætte ind med den rigtige støtte, end at en voldelig forælder automatisk sigtes for et forhold, som muligvis ikke kan retsforfølges. Om der gælder automatik eller ej, vil den pågældende kunne straffes for den begåede vold, og i tilfælde, hvor børnene har overværet volden, vil det også indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse.

Regeringen er med andre ord meget enig med forslagsstillerne i intentionen bag forslaget, men vi mener ikke, at forslaget om en automatmekanisme er den rigtige vej at gå. Derfor er det også min invitation til Folketingets partier, at vi fortsætter drøftelserne om, hvad vi kan gøre på det her meget, meget vigtige område, hvor børn enten selv bliver udsat for vold eller overværer vold mod en forælder, ligesom jeg også håber, at Folketingets partier i Retsudvalget vil overveje at skrive en beretning om spørgsmålet frem for nødvendigvis at sende det her forslag til afstemning. For som sagt er regeringen meget enig med forslagsstillerne i den intention, man har bag forslaget, men deler ikke holdningen om værktøjet, man vil sætte i værk med en automatmekanisme med automatsigtelse. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mai Mercado. Værsgo.

Først og fremmest tak for talen, og også tak for invitationen. Vi kommer meget gerne over i Justitsministeriet, og det vil vi glæde os til. Jeg er også glad for den alvor, som justitsministeren lægger for dagen.

Mødrehjælpen lægger bl.a. vægt på, at det at være vidne til vold, altså det at overvære eller overhøre vold, faktisk kan være lige så skadeligt for et barn, som hvis volden gik ud over barnet. Det er derfor, vi mener, at det giver mening at lave den her automatik, således at man altså altid rejser en sigtelse, også fordi det er komplekst. I dag bliver der jo ikke rejst ret mange sigtelser for psykisk vold, fordi det er komplekst at føre de sager. Så anerkender ministeren ikke også, at man ved at lave sådan en automatik vil kunne rejse og føre flere sager om psykisk vold? Med sådan en automatik ville man også lade domstolene kunne tage stilling til, om man skulle sigte for psykisk vold, men jo også lade være, hvis man har en sag, hvor det ikke giver mening at gøre det.

Ministeren.

Jeg deler både det, som jeg forstår er Mødrehjælpens, men jo også fru Mai Mercados grundlæggende ønske og intention bag det her forslag. Jeg deler det til fulde, for jeg deler også opfattelsen af, at både børn, der udsættes for vold, men for den sags skyld også børn, der overværer vold mod den ene forælder, specielt også hvis det gentages, på den måde bliver udsat for og kan udsættes for alvorlige traumer. Det er der ikke nogen tvivl om. Vi har bare dybe betænkeligheder ved at skulle bryde med de grundlæggende principper i vores strafferetspleje, og det er det, det her forslag ville implicere. Vi havde jo også i virkeligheden allerede drøftelsen i forbindelse med forhandlingerne omkring bandepakken om implikationerne af vold mod børn og om, at det også i sig selv fører til en større grad af voldsparathed. Derfor mener jeg heller ikke, at vi er færdige med at diskutere det her emne, for det er tæskehamrende vigtigt.

Spørgeren.

Men det, jeg kan være bekymret for, er, om det er nok. For ja, vi har fået en lov, som gør det strafbart at udøve psykisk vold, men der bliver jo ikke rejst mange sager, fordi det er komplekst. Ved at vende det om og lave en automatik vil man jo ikke kun fokusere på den fysiske vold forældrene imellem, eksempelvis, men man vil jo så også samtidig anerkende, at det at høre, at far slår mor eller mor slår far, samtidig kan have så stor en indvirkning på et barn, at det må og skal tælles som psykisk vold. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg anerkender, at det, også som bestemmelsen er formuleret, kan være det i nogle tilfælde. Det, der er vores bekymring og anke i forhold til det konkrete beslutningsforslag, er ikke intentionen om at gøre noget ved det; det er at ændre de grundlæggende principper i strafferetsplejen, som vil medføre en automatmekanisme om sigtelse, også i de tilfælde, hvor man ikke mener det vil kunne føre til domfældelse. Det er derfor, at jeg grundlæggende og i virkeligheden dels håber på, at Folketingets partier måske kan finde sammen i en beretningstekst, for jeg tror, at der er meget stor enighed på tværs af Folketinget, dels håber på, at vi også fortsætter drøftelserne om, hvad vi så skal gøre ved det og sætte ind med.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Man kan jo godt i forbindelse med den egentlige voldssag mellem forældrene forestille sig, at sagen om psykisk vold i forhold til barnet vil blive absorberet af den hændelse i retten. Så det, jeg vil spørge om, er: Hvordan står barnet egentlig i forhold til at blive anerkendt med hensyn til de offerrettigheder, man jo har, hvis der rejses en sigtelse? For for mig er det i hvert fald vigtigt, at barnet anerkendes som et offer. Ministeren må gerne sige noget mere omkring den del. Så vil jeg spørge til underretninger, når jeg får muligheden for at stille spørgsmål igen.

Ministeren.

Helt grundlæggende er det sådan, at hvis en person måtte blive sigtet, altså uanset om det vil være med den her mekanisme eller i sig selv, for at have begået psykisk vold, så er det jo klart, at den, som det overgreb er sket mod, jo derved så får de offerrettigheder, der følger med det. Jeg kan være mere i tvivl om – og det fortæller jo også lidt om beslutningsforslagets kompleksitet – hvordan det ville stille det potentielle offer i sager, hvor der er en fuldautomatisk sigtelse for et andet forhold end det egentligt begåede. Det tror jeg ikke jeg kan redegøre for på nuværende tidspunkt, for det kræver en dybere udboring.

Spørgeren.

Det må vi stille et opfølgende spørgsmål om. Jeg er lidt optaget af, hvordan barnet er stillet, hvis ikke der bliver rejst den her sigtelse. Bliver det så anerkendt, og får man de offerrettigheder, som man normalt får? For det synes jeg jo er ret vigtigt for barnet. Da vi var på besøg hos Københavns Vestegns Politi, fortalte de, at hvis man kommer til stede i et hjem, hvor der er vold mellem et forældrepar og børnene ikke er til stede – det kan være, de bliver passet ved bedsteforældrene – sender man ikke automatisk en underretning til kommunen. Det synes jeg er stærkt bekymrende, for der er stadig væk en familie, hvor der er vold. Så vil ministeren tage initiativ til at sørge for, at der altid bliver sendt en underretning?

Ministeren.

Helt grundlæggende gælder der en skærpet underretningspligt for offentligt ansatte, altså f.eks. politiet, der møder op til en voldsepisode i et hjem og får kendskab til eller har grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte eller bliver udsat for overgreb, herunder også hvis overgrebet sker i hjemmet. Og den underretningspligt har jo til formål at sikre, at barnet eller den unge i sådan nogle situationer får den nødvendige støtte og hjælp. Vi drøftede jo bl.a. også det her med underretningspligten i forbindelse med forhandlingerne om bandepakken, og derfor er det også et spørgsmål, jeg forventer vi vender tilbage til på et senere tidspunkt.

Så er det fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Når man læser, hvad eksperter udtaler om psykisk vold, udtaler de, at psykisk vold ikke altid automatisk fører til fysisk vold eller seksualiseret vold eller en anden form for vold, men ikke omvendt. Så vil ministeren ikke anerkende, at det altid er en del af det her, og hvad er så problematikken i at gøre, som forslagsstillerne ønsker her?

Ministeren.

Jeg anerkender til fulde også, at der både kan og måske endda også ofte vil være sager, hvor man kan argumentere for, at der sker psykisk vold mod et barn, hvis et barn gentagne gange overværer vold mod eksempelvis moderen derhjemme. Og vi ved alle sammen, hvor dybe implikationer det får. Det er også derfor, og det vil jeg bare gerne gentage, at både jeg personligt, men også regeringen som helhed til fulde deler forslagsstillernes, og, som jeg fornemmer det, også andre partiers ønske om, at vi skal gøre endnu mere på det her punkt. Vi er bare ikke overbeviste om, at den her fuldautomatiske mekanisme med, at der sker en automatisk sigtelse, er den rigtige måde at gøre det på, fordi det indebærer et brud med strafferetsplejen, og fordi vi heller ikke har den mekanisme andre steder. Men det skal ikke tolkes som en afvisning over for at diskutere det her emne dybere og videre, i forhold til hvad vi så kan gøre, hvis ikke det skal være det her værktøj.

Der er ikke flere, der ønsker korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Så er det hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak. Beslutningsforslaget lægger op til, at en person, der begår vold mod sin partner, sit barn eller andre i husstanden, automatisk bliver sigtet for psykisk vold, hvis et barn i husstanden overværer eller hører overgrebet. Det er et alvorligt og relevant emne, som forslagsstillerne her tager op. Det er jo desværre virkeligheden, at alt for mange børn oplever vold og konflikt mellem de voksne i det hjem, som ellers skulle være en tryg og god ramme om deres opvækst. Det giver ar på sjælen at vokse op i et miljø præget af vold, og det giver de ramte børn dårligere forudsætninger for et sundt og godt voksenliv. Derfor forstår vi bestemt også intentionen med forslaget om at ville sætte resolut ind over for personer, som udsætter børn for den her form for traumatiske oplevelser.

Som justitsministeren har redegjort for, er der i dag regler, ordninger, muligheder og lovgivning, som kan bruges til at håndtere denne type af sager, hvor børn ulykkeligvis er involveret. Straffelovens bestemmelse om psykisk vold vil afhængigt af det konkrete forhold kunne finde anvendelse. Ellers vil det i en sag om partnervold kunne være en skærpende omstændighed, at børn har overværet volden.

Jeg er klar over, at det, som forslagsstillerne efterlyser, er en ordning, hvor der automatisk rejses sigtelse for psykisk vold, når børn har været vidne til vold i hjemmet. Men konceptet med automatisk sigtelse er ikke noget, vi normalt opererer med, og selv om intentionen er god, mener vi ikke, at det er en farbar løsning i det her tilfælde. Det må være op til politiet at vurdere, om der skal rejses sigtelse, ud fra de konkrete omstændigheder i en sag.

Derfor vil jeg, samtidig med at jeg siger, at vi bestemt har forståelse og sympati for forslaget, på vegne af Socialdemokratiet meddele, at vi ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning fra fru Mai Mercado.

Tak. Justitsministeren og ordføreren selv siger, at man ikke ønsker at støtte forslaget, fordi der automatisk rejses en sigtelse, men det gøres jo i dag i udvisningssager. Så jeg vil gerne spørge Socialdemokratiet: Hvorfor er udvisninger vigtigere end vold mod børn?

Ordføreren.

Sådan som jeg husker det lige på stående fod, og det er med det forbehold, at det kan være, at jeg husker forkert, så er det rigtigt, at i udvisningssager skal anklagemyndigheden, hvis det overhovedet er muligt, kræve udvisning. Men det er jo stadig væk noget lidt andet end at have en direkte automatisk mekanisme, som er det, der lægges op til her.

Jeg vil også sige, at det jo allerede fremgår af lovgivningen nu, og det synes jeg trods alt er væsentligt, at det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis et barn overværer, at faren begår et overgreb mod moren – eller omvendt, men typisk er det jo fædrene, der står bag.

Endelig vil jeg sige, og justitsministeren nævnte det også, at det jo er en del af grunden til, at man måske i udvalgsarbejdet kunne finde hinanden i en beretning, så det ikke er det her tekniske spørgsmål, det står og falder med, eftersom intentionen herinde jo lader til at være rimelig bredt forankret.

Spørgeren.

Det er jo helt rigtigt, at man i udvisningssager skal nedlægge påstand om udvisning, hvis en række kriterier er opfyldt. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke være med til at lave samme form for automatik, sådan at hvis en række kriterier er opfyldt, vil man automatisk sigte for psykisk vold, hvis børn overværer vold i hjemmet?

Så jeg må bare spørge igen: Hvorfor kan man i forbindelse med udvisning, men ikke, når det drejer sig om vold mod børn?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, jeg så forstår spørgsmålet helt rigtigt, for det er jo ikke sådan, at man ikke i dag kan sigte folk for at begå psykisk vold mod børn. Det kan man jo godt, hvis der er nogle kriterier til stede, og det er bl.a. sådan noget med, at man forsøger at nedbryde barnet, eller at det sker gentagne gange, at man nedbryder et andet menneskes personlighed, værdighed osv. Så kan man jo rejse tiltale, og det skal man selvfølgelig også gøre, men det er jo noget andet end at have en automatisk mekanisme.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er næste ordfører fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Jeg skal starte med at sige, at jeg står her på vegne af Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, som er blevet forhindret i at deltage i dagens møde. Det er også vigtigt for mig at understrege her til at starte med, at Venstre hundrede procent støtter intentionerne i forslaget, og vi synes, det er rigtig positivt, at Det Konservative Folkeparti bringer den her sag op, men forslaget vedrører et retsskridt, der automatisk skal udløses.

Der skal efter forslaget automatisk ske sigtelse, hvis et barn overværer en forælders vold. Det er et særsyn i dansk strafferet, at retsskridt udløses automatisk, dvs. uden en forudgående individuel vurdering. Jeg erindrer i hvert fald ikke andre situationer.

Vedtages forslaget, vil det sandsynligvis være i strid med retsplejeloven, idet det i så fald vil være i strid med de sædvanlige regler i retsplejeloven om sigtelser. En person bliver således sigtet, hvis der er en konkret, velbegrundet, individuel mistanke til den pågældende om at være skyldig i forbrydelsen. Det kræver således efter retsplejeloven en individuel vurdering, der foretages af politiet. Derfor skal vi lade politi og anklagemyndighed afgøre sigtelser og tiltaler ud fra en konkret og individuel vurdering af den konkrete sag og den konkrete situation, ikke ud fra nogen automatik.

Det er sådan, at retterne allerede i dag i vidt omfang tillægger det vægt som en skærpende omstændighed, at børn har overværet f.eks. partnervold. Det fremgår således massivt af retspraksis omkring straffelovens § 81. Retten kan tillægge det skærpende betydning i strafudmålingen, her § 81, nr. 5, at situationer, hvor børn overværer volden, er og bliver en skærpende omstændighed.

Så er jeg blevet bedt om at citere fra en meddelelse fra Rigsadvokaten, hvor det fremgår af afsnittet om vold mod børn, § 244-246, at anklagemyndigheden i alle sager, hvor et barn har været vidne til vold udøvet mod en til barnet nærtstående person, udtrykkelig skal påberåbe sig dette som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling. En til barnet nærtstående person vil først og fremmest omfatte barnets forældre, men også andre personer, som barnet har et nært forhold til. F.eks. stedforælder, forælders samlever, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer kan være omfattet af betegnelsen.

Så endnu en gang vil jeg understrege, at vi er hundrede procent enige i intentionerne. Vi synes, det er vigtigt, at den her sag bliver løftet, men kan af de nævnte grunde ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en enkelt indtegnet for en kort bemærkning, og det er fru Mai Mercado.

Det at rejse sager om psykisk vold er komplekst. Mange af elementerne skal være opfyldt. Derfor er det her forslag jo et ønske om i højere grad at vende det om, således at i stedet for, at man kan rejse sigtelse, siger man, at man skal rejse sigtelse, hvis en række kriterier er opfyldt, præcis ligesom man gør i forhold til udvisninger.

Så mener Venstre ikke, som jo som parti ellers traditionelt har stået på en stærk retspolitik, at det kan være fornuftigt, at man i udgangspunktet vender det om, således at man altså rejser sigtelse for psykisk vold, hvis der samtidig pågår fysisk vold og kriterierne måtte være til stede for det? Giver det ikke meget god mening i et liberalt hjerte?

Ordføreren.

Tak. Der er to ting i det. For det første synes jeg, det var en ret god melding, der kom fra ministeren, i forhold til at prøve at se, om man kan komme med en samlet melding om det her partierne imellem, for det er jo helt rigtigt, at det lyder, som om vi et langt stykke hen ad vejen er meget, meget enige om, at det her er fuldstændig uacceptabelt. For det andet synes jeg, at det afsnit, som min kollega Preben Bang Henriksen havde bedt mig citere, jo også viser, at der er en klar melding til anklagemyndigheden om, at de i alle sager, hvor et barn har været vidne til vold udøvet mod en til barnet nærtstående person, udtrykkeligt skal påberåbe dette som en skærpende omstændighed, og at det jo også er ret klart.

Så jeg mener egentlig, at der ikke er nogen grund til, at vi skal have en kæmpe splittelse på det her område. Men jeg mener også, at det er vigtigt, at vi får sendt en ret klar besked ud om, hvor alvorligt vi tager det her, så jeg håber meget, at ministerens melding om, at vi skal sætte os sammen og få set på det her, bliver til alvor.

Spørgeren.

Spørgsmålet er, om Venstre vil kræve handling på det her område eller bare vil lade sig nøje med en beretning, for en beretning kan jo bare indeholde sådan nogle flotte og fine ord om nogle intentioner og noget, man godt kunne have lyst til i fremtiden.

Skal jeg forstå Venstre således, at man er villig til egentlig at sige, at der skal deciderede forhandlinger hos justitsministeren til, således at der kan komme reelle initiativer til gavn for de 33.000 børn, der i dag vokser op i familier med vold?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, det allerede ligger i det, jeg har nævnt. Der ligger det i det, at det skal man allerede i dag. Derfor er det måske i virkeligheden mere en understregning af, at man skal bruge de regler, der er i dag, og så skal hensynet til de principper, der ligger i retsplejeloven, jo også skal tages med i det her. Så der er jo en afvejning i det, men jeg synes da, vi skal gå så langt, som vi næsten kan, uden at vi skader andre vigtige områder, for at beskytte børnene.

Vi siger tak til ordføreren. Så er den næste ordfører fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Velkommen.

Tak. Da vi for nogle år siden fik en selvstændig kriminalisering af psykisk vold, blev det jo indskrevet i lovens bemærkninger, at der kan rejses sigtelse om psykisk vold, hvis et barn overværer vold mod en partner eller et andet barn. Den bestemmelse støtter vi fuldt ud i SF, for der er ikke nogen tvivl om, at det kan være ret traumatiserende for børn at være vidne til vold. Hvis et barn f.eks. har set deres far holde en kniv op til halsen på deres mor eller har overhørt et voldeligt overfald i hjemmet, er der jo ingen tvivl om, at det i sig selv er ubærligt for et barn og bør føre til en sigtelse for psykisk vold mod barnet.

Børn, der er vidne til vold mellem forældre, påføres en naturlig frygt for, at en forælder, og det er jo meget ofte mor, kommer slemt til skade eller bliver slået ihjel, og de risikerer at vokse op i en konstant frygt og gå rundt på æggeskaller, fordi de måske tror, at det kan forhindre gentagelser. Andre børn bliver utrolig præget af skyldfølelse, fordi de tror, volden måske er deres skyld, eller de føler, de ikke har kunnet passe på deres mor i situationen. Der er med andre ord ingen tvivl om, at det at overvære vold i hjemmet er meget traumatiserende, og det er også veldokumenteret, bl.a. via VIVE, at skadevirkninger som følge af vold er depression, alkoholisme, stofmisbrug, større risiko for at udøve vold, selvmordsforsøg og tidlig død.

Derfor kan vi også ret godt se pointen hos forslagsstillerne, nemlig at det altid skal betragtes som et overgreb, når et barn er vidne til vold begået mod en partner eller et barn, og at man jo automatisk bør sigte for psykisk vold.

Det kan jeg så forstå på justitsministeren man ikke altid kan gøre, og at det handler om den måde, som paragraffen i forhold til psykisk vold er skruet sammen på. Jeg synes, det vil give ret god mening, at vi så får kigget på, hvad der egentlig skal til for, at vi kan gøre noget her. Det, som jeg er meget optaget af, er, at børnene bliver anerkendt som de ofre, de jo også er, og med de offerrettigheder og den hjælp, der hører til. Hvis der ikke rejses en sigtelse, ved jeg i hvert fald ikke, hvordan barnet står i den situation, men det er jo noget, vi må prøve at udbore under udvalgsarbejdet.

Så var der det her med, at det godt kan være, vi har regler om, at der er en skærpet underretningspligt, men det, vi hørte meget klart hos Vestegnens Politi, da Retsudvalget var dér, var, at man ikke nødvendigvis laver en underretning, hvis barnet ikke er hjemme, når man kommer ud til en begivenhed, hvor der er vold imod en forælder. Det kan jo være, at barnet er passet ude, men det er jo stadig væk en familie, hvor jeg tænker der er foregået noget problematisk. Der er i hvert fald helt klart brug for en højere grad af automatik her, fordi det jo også handler om hjælp til familien og især barnet i sidste ende.

Så vi er meget positivt stemt over for det her forslag, men forstår også, at det er noget, vi kan arbejde videre med. Det synes vi lyder rigtig godt, så vi vil meget gerne deltage i et arbejde omkring en beretning.

Jeg vil også sige, at jeg tror, vi skal øve os i at blive bedre til at domfælde for psykisk vold. Det er bare lidt anderledes, fordi der jo ved fysisk vold tit er skader, som indikerer, at der er foregået noget voldeligt. Ved psykisk vold er det jo bare anderledes. Det er typisk foregået mellem to personer og rummer bevismæssige udfordringer. Der tror jeg, vi har behov for at sætte et arbejde i gang omkring, hvordan man kan samle beviser i de her sager. Det er jo bl.a. noget med at spørge omgangskreds og venner og forstå, hvad det er for et liv, den, som har været udsat for psykisk vold, har levet. Der synes jeg ikke, vi er helt endnu, om end der begynder at komme lidt domfældelser.

Med de ord vil jeg sige, at vi glæder os til at indgå i et arbejde omkring en beretning.

Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado.

Jeg vil bare sige tak for opbakningen til forslaget. Jeg var også med på mødet med Vestegnens Politi, og man kunne se, at vi nærmest hoppede i stolen og tænkte: Kan det virkelig være rigtigt, at bare fordi børnene måske tilfældigt ikke er hjemme, er det det, der afgør, at der ikke bliver sendt en underretning? Det må ikke være baseret på den tilfældighed, og det skal der selvfølgelig styr på.

Jeg syntes, det var lidt svært lige at afkode, hvad regeringen egentlig vil, og det er egentlig det, mit spørgsmål skal gå på. Det kan godt være, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt nok ikke kan svare på det, men lægger regeringen op til rent faktisk at ville gøre noget ved det her, eller er det sådan lidt lirumlarum med et enkelt møde ovre i Justitsministeriet, og så er vi videre og kan vinge den af? Altså, skal vi ikke i fællesskab presse på for, at vi rent faktisk får gjort noget, bl.a. i forhold til bestemmelsen om psykisk vold, hvor der jo ikke bliver rejst ret mange sager; at vi får kigget på den paragraf og får kigget på underretninger, men også får kigget på, om man i højere grad kan lave en sigtelse for psykisk vold, når der udøves vold i hjemmet?

Ordføreren.

Altså, det blev ikke helt tydeligt for mig, hvad det præcis er, regeringen inviterer til, men jeg forstår så meget, at man gerne vil lave en beretning, og det vælger jeg at tolke, som om man gerne vil gøre et eller andet. Jeg synes, vi vil være nået langt, hvis vi i hvert fald får kigget på, hvordan vi får skabt nogle automatikker, som gør, at børn i hvert fald ikke bliver overset og glemt i voldelige forhold. For der er den her meget store risiko for mistrivsel og i øvrigt selv at blive bærer af volden, hvis man ikke får hjælp i tide. Det ligger mig i hvert fald meget på sinde. Uanset om det så bliver sigtelsen, der kan udløse det, eller om det bliver underretningen eller noget helt tredje, er det vigtigste sådan set, at de børn bliver set, fordi vi ved, at skadevirkningerne er så store. Så jeg er selvfølgelig også nysgerrig på, hvad det er, vi rent faktisk kan lande i fællesskab.

Vi siger tak til ordføreren, og så er næste ordfører hr. Jan Carlsen fra Moderaterne.

Jeg skal lige sige, at jeg er vikar for hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Tak for ordet, og tak til De Konservative for at fremsætte det her forslag. Jeg skal prøve at gøre det kort og uden at gentage de ting, som de tidligere ordførere har sagt.

Lad mig starte med at sige, at ingen børn bør blive udsat for psykisk eller fysisk vold i hjemmet. Det er dybt forfærdeligt.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, medfører vold i hjemmet alvorlige konsekvenser for de børn, der oplever og vokser op med den. Derfor anerkender vi fuldt ud intentionen bag De Konservatives forslag om automatisk sigtelse for psykisk vold og dermed en skærpelse af straffen for at udøve psykisk og fysisk vold i hjemmet. Men på nuværende tidspunkt er det allerede en skærpende omstændighed, jævnfør straffelovens § 243, hvis et barn overværer psykisk vold mod en nærtstående.

Som sagt bakker vi helt op om og er enige i beslutningsforslagets intention, men problemet ligger i, at der på ingen andre områder i straffeloven er automatiske sigtelser. Det har vi ikke tradition for i dansk retspraksis, fordi de strider imod selve politiets grundlag for at sigte mistænkte personer. Hvis politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke en bestemt person for at have begået en forbrydelse, sigter politiet vedkommende. Sådan mener vi også det skal være, og derfor kan vi i Moderaterne ikke støtte op om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Mai Mercado.

Det synes jeg var en meget forsimplet gengivelse af, hvordan virkeligheden egentlig er, for det er jo meget mere komplekst. I dag vil der typisk blive rejst sigtelse for vold mellem forældrene, og det er ikke engang sikkert, at man efterforsker eller undersøger, om der rent faktisk burde rejses sigtelse for psykisk vold. Det er jo der, vi er. Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Det kan da godt være, at vi skal arbejde videre med det. Nu er jeg jo ikke inde i området, men det kan da godt være, vi skal arbejde videre med det i udvalget, sådan som ministeren siger. Det er vi med på.

Spørgeren.

Det vil vi se meget frem til. Nu stillede jeg jo et spørgsmål til SF og fru Karina Lorentzen Dehnhardt, for det stod ikke helt lysende klart, om det bare var en tekst, man gerne ville lave. Jeg forstod det i hvert fald sådan, at det også skulle være et møde i Justitsministeriet. Men har regeringen besluttet sig for at indkalde til deciderede forhandlinger? For i så fald vil jeg bare sige, at det er fantastisk, og det vil jeg virkelig gerne kvittere for, hvis det er tilfældet.

Ordføreren.

Det er jeg ikke vidende om at der er indkaldt til.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak til Konservative for at fremsætte dette beslutningsforslag og for at sætte fokus på det her emne, som er rigtig vigtigt. Psykisk vold er lige så alvorligt og skadeligt som fysisk vold, og det at udøve vold er fuldstændig uacceptabelt. Desværre oplever mange børn, at der foregår såvel psykisk som fysisk vold i hjemmet. Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at personer, som gentagne gange over en periode udsætter andre med tilknytning til husstanden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende handlinger, kan straffes for psykisk vold med fængsel indtil 3 år , hvis et barn overværer det, og når der i tillæg er en sigtelse for fysisk vold. Forslaget linker til det tidligere forslag L 139, der trådte i kraft den 1. april 2019.

Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold i Danmark. Det kan ud over manipulation og nedværdigelse af ens partner også inkludere kontrol med, hvem partneren må ses med, eller med partnerens tøjvalg. Det kan være, man truer med at skade sig selv, hvis partneren vil stoppe forholdet. Vi ved, at der, når der foreligger fysisk vold, også altid er psykisk vold. Så derfor giver det rigtig god mening, at der sker en automatik i forhold til sigtelserne. Når et barn oplever, at en forælder, som burde skabe trygge rammer og yde omsorg, i stedet er årsag til frygt og utryghed, så kan det sætte dybe spor og være skadeligt og traumatisk for barnet.

Så i Danmarksdemokraterne er vi selvfølgelig enige med forslagsstillerne i, at der bør ske en automatisering i forhold til sigtelserne, og derfor stemmer Danmarksdemokraterne selvfølgelig for forslaget.

Der er en bemærkning til fru Mai Mercado

Jeg vil bare kvittere for talen og sige, at jeg på en eller anden måde også synes, at den her debat afspejler, at man lidt mangler noget opdatering. For det er, som om man hos i hvert fald regeringspartierne sådan siger, at det ikke altid er sådan, at bare fordi der er fysisk vold, er der tale om psykisk vold. Der er ordføreren jo befriende klar i sin tale. Det synes jeg virkelig er rart.

Jeg tror, at det kræver noget mere, før vi når derhen, hvor man anerkender, at når der er fysisk vold imellem forældrene, tæller det, at der f.eks. er lussinger og knytnæveslag i luften, som psykiske knytnæveslag og lussinger mod barnet. Den anerkendelse synes jeg lidt jeg savnede hos regeringspartierne. Jeg vil bare sige, at det var befriende klart her. Tusind tak for det.

Ordføreren.

Selv tak, og jeg er jo helt enig med spørgeren i, at der, som jeg også nævnte i mit spørgsmål til ministeren, ifølge eksperterne altid foreligger psykisk vold, inden der er fysisk vold. Jeg er også med på, at det at overvære fysisk vold fra et barns synspunkt er psykisk vold mod barnet. Så jeg kunne ikke være mere enig. Jeg håber, at regeringen måske vil prøve at lægge sig lidt i selen for at sørge for, at vi kan lande det her på en anden måde end kun at lave en beretning, eller i forhold til at vi kan sætte fokus på det, så der også er fokus på det, når politiet kommer ud og barnet måske ikke er til stede, så man også er opmærksom på, at der altså er børn i hjemmet, der måske skal spørges, om de har overværet noget – måske ikke lige i det eksakte tilfælde, men måske i tidligere tilfælde.

Spørgeren.

Jeg vil bare her til sidst stille et spørgsmål. I dag bliver der jo ikke rejst ret mange sager om psykisk vold. Når vi ser på sagerne om fysisk vold i hjemmet, er der heller ikke ret mange sager om psykisk vold. Så jeg tror, at det handler om at få sat fokus på det og få sikret, at man i langt højere grad får rejst de sager. For det er jo ikke, som Moderaterne siger, i forhold til at man så vil rejse tiltale. Det sker ikke nødvendigvis i dag. Så jeg vil bare høre, om ordføreren er enig i, at man simpelt hen er nødt til at få kigget området godt igennem, således at man i højere grad, end tilfældet er i dag, får rejst sagerne om psykisk vold.

Ordføreren.

Det spørgsmål, ordføreren stiller, er meget, meget nemt at svare på, og jeg kunne ikke være mere enig i det, fru Mai Mercado selv udtaler.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Forslaget virker jo umiddelbart meget sympatisk. Der er ikke nogen, der synes, at hverken børn, partner eller nogen som helst andre skal udsættes for vold, hverken fysisk eller psykisk. Der er ikke nogen, der går ind for, at der skal være vold i folks hjem, og særlig ikke at der finder psykisk vold sted der. Men der er også nogle principper på spil, i forhold til hvordan vi har indrettet vores retsstat.

Jeg begynder næsten at lyde som en ødelagt grammofonplade en gang imellem, når jeg begynder at tale om magtens tredeling; lovgiverne lovgiver, dommerne dømmer, og den udøvende magt skal udøve. I den udøvende magt har vi politiet og anklagemyndigheden, og det er dem, der skal finde ud af, om der skal rejses sigtelser, ikke lovgiverne.

Herinde fra Christiansborg skal vi ikke bestemme, at der pr. automatik skal rejses sigtelser i sager. Der er et eller andet, der går galt, hvis vi begynder at gøre det. Der er nogle principper, som egentlig skal være med til at sikre en god retspleje, og som går tabt, hvis vi begynder at definere det på forkant. Det må være sådan, at vi også har tillid til vores myndigheder og til, at de myndigheder udøver deres arbejde, efter hvad der er bedst i den situation, de står i. Så når vi går ind og begynder at sige, at her skal myndighederne sigte folk for forbrydelser af en vis art, hvis også de har begået en anden ting, så tror jeg, vi begynder at nærme os det, at vi bryder med de principper i en sådan grad, at vi i Liberal Alliance har svært ved at se, hvordan vi skal kunne være med i det.

Derudover er der jo også det, at det allerede er en skærpende omstændighed, hvis børnene er til stede i et hjem, hvor der er vold. Det er problematisk med en sådan detailstyring, som der lægges op til. Så Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Mai Mercado. Værsgo.

Ordføreren siger, at det bryder med nogle principper. Men er ordføreren så ikke tilhænger af og bakker op om det princip, der er, når der automatisk rejses tiltale for udvisning? Det er jo sådan i dag, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at rejse tiltale for udvisning. Der er en række kriterier, man simpelt hen skal følge for at se, om ikke det lader sig gøre, og hvis det lader sig gøre, skal man gøre det.

Er ordføreren uenig i det, og mener ordføreren, at man ikke på samme måde vil kunne indrette loven om psykisk vold, således at hvis det er, at en række kriterier taler for det, så skal der altid rejses tiltale om psykisk vold, når der foregår vold i hjemmet? Det kræver selvfølgelig, at man er enig i, at det at overvære og overhøre vold i hjemmet er at regne som psykisk vold. Så det er vel i virkeligheden det første spørgsmål. Altså, mener Liberal Alliance, at det er at regne som psykisk vold?

Ordføreren.

Det er jo der, hvor jeg siger, at det skal være en konkret vurdering. Jeg kan ikke stå her på Folketingets talerstol og sige, at bare fordi der er et barn i hjemmet, mens der eventuelt udøves vold, er et skænderi eller

et slagsmål i det, så er det sådan. Alvorlige skænderier imellem forældre, hvor der ikke er vold, kan jo også potentielt være psykisk vold. Der kan være alle mulige ting, der kan fungere som psykisk vold. Så at jeg her fra Folketingets talerstol, når jeg ikke står i situationen, skal kunne vurdere det bedre end den politibetjent, der står derude, eller anklagemyndigheden, er der, hvor jeg er skeptisk og siger: Det tror jeg er for besværligt.

Når det kommer til den anden ting, nemlig det om folk, der har begået f.eks. meget voldelige forbrydelser, så ser vi gerne, at hvis de er udlændinge, bliver de udvist. Det er lidt en anden situation, synes jeg. Det er min klare opfattelse, at det er en anden situation.

Spørgeren.

Hvorfor er det en anden situation? Hvorfor har det en større værdi at have en automatik i udvisningssager end at have en automatik i sager om vold, som børn overhører og overværer, og som må tælle som psykisk vold? Altså, jeg køber simpelt hen ikke ind på det her med, at det i nogle tilfælde ikke er at regne for psykisk vold, hvis det er, at børn overværer vold i hjemmet. Det er altid at regne som psykisk vold. Er ordføreren enig i det? Og hvorfor tæller udvisningssager mere end vold mod børn?

Ordføreren.

Det siger jeg heller ikke at de gør, men lad os lige prøve at komme tilbage til fornuften. Vi har f.eks. lige lavet en domstolspakke, der skal nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Hvis vi nu siger, at nu skal vi have automatisk tiltale for f.eks. psykisk vold i visse situationer, jamen så kommer vi da også til at stå i en situation, hvor vi nu øger sagsbehandlingstiden i de her tilfælde, og hvor det måske ikke giver mening; der vil være nogle sager, hvor der vil komme den her tiltale eller sigtelse, og hvor det ikke nødvendigvis er noget, der vil kunne føre til dom. Og jeg synes da, det er problematisk, at vi pålægger anklagemyndigheden – og myndighederne generelt – det.

Vi siger tak til ordføreren. Så er næste ordfører fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg er jo sådan set heldig i dag, for vi var i min folketingsgruppe i tvivl om, hvordan vi skulle stille os til det her forslag, som vi finder yderst sympatisk, men også problematisk af de grunde, som flere har nævnt i dag. Det her med automatiske sigtelser er nemlig et opgør med nogle grundlæggende principper i retsplejen.

Så er der en anden ting, som ikke er blevet nævnt, men som jeg gerne vil nævne her. Vi tager vold i familierne meget alvorligt, men vi er ikke sikre på, at den type problemer kun skal løses retspolitisk. Man kunne jo håbe, at den enorme opbakning, der har været i salen i dag, til at tage den her problematik med vold i familierne så alvorligt, også kunne udmønte sig i nogle initiativer på det sociale område. Det er jo tit det, der er dilemmaet med sager inden for familierne; det er jo gerne sager, vi skulle kunne forebygge, og som sjældent kun har retspolitiske svar.

Men når jeg siger, vi er heldige, så var det jo, fordi vi kunne høre, at ministeren har haft de samme overvejelser og de samme tanker, nemlig sympati for forslaget og hensigten, men problemer med den konkrete udførelse. Derfor bakker vi meget op om tanken om at lave en beretning, hvor vi ser på, hvad man kan gøre for at styrke indsatsen.

Så er jeg godt klar over, at nu taler vi kun om det inden for retspolitikken, fordi det er det, forslaget handler om; vi har også forslag til, hvordan man kunne styrke det inden for det socialpolitiske område. Det ville være fint, hvis vi laver en beretning, som måske kan indeholde et fælles mål om at undersøge, om de ting, vi i dag kan gøre, altså det, at deter en skærpende omstændighed, at vold er foregået foran børnene, bliver brugt i tilstrækkelig grad, hvilken betydning det har, og om vi kan gøre mere.

Den type undersøgelse vil vi meget gerne bakke op om, men vi er ikke villige til at stemme for det her forslag, fordi vi synes, det indeholder nogle problematiske elementer i forhold til principperne omkring dansk retspleje.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet. Velkommen.

I Alternativet sympatiserer vi faktisk også med forslaget og intentionerne bag forslaget. Vi anerkender, at det er ekstremt skadeligt for børn at observere vold, særlig når det sker mellem forældre. Men vi finder også nogle problematiske ting i forslaget.

Som flere af de tidligere ordførere også har været inde på, mener vi ikke, at Folketinget bør detailstyre vores udøvende og dømmende magt, hvilket vi mener forslaget i nogen grad vil resultere i.

Vi går rimelig meget ind for, at vi holder fast i de principper, vi har omkring vores retsstat i dag, og derfor går vi heller ikke rigtig på kompromis med dem, uagtet hvor meget vi sympatiserer med intentionerne bag. Og som den tidligere ordfører også var inde på, handler det her jo ikke kun om retsområdet. Det handler også om det sociale område, fordi vold er stærkt kædet sammen med ens forældres sociale lag, uddannelse og miljø. Derfor skal vi jo også finde måder, hvorpå vi på det sociale område kan højne børns trivsel og mindske volden i samfundet.

Så det handler jo om at lave en styrket indsats på det sociale område, men jeg mener også, at vi skal tage det alvorligt og lave en styrket indsats på retsområdet, så vi styrker indsatsen mod psykisk vold, og jeg hører også justitsministeren og regeringsordførere nævne, at de tager det her emne meget alvorligt, og at de ser positivt på, at vi tager det op til en videre drøftelse. Det gør vi også, men vi kan desværre ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado. Velkommen.

Familien er det vigtigste fællesskab, vi har. Intet sted mærker vi livets skønhed og dybde som i vores familie. Intet i livet er større end at stå med sin nyfødte i armene. Det er her, livet for alvor giver mening. Det er en kliché, men ikke desto mindre er det rigtigt. Familien er og har altid været den faste støtte og fundamentet for vores udvikling, og når der rokkes ved det fundament, har det store konsekvenser. For ikke alle børn fødes ind i stærke og velfungerende familier.

Dette beslutningsforslag handler om de 33.000 børn, der vokser op med vold i hjemmet. Oprindelig er det inspireret af politibetjent Martin Wittrup Enggaard. Nogle af jer vil kunne huske ham som stilleren bag et borgerforslag, som fik opbakning i foråret. Han er betjent til daglig og er ude at opleve, når der sker vold i hjemmet.

Det har store konsekvenser for et barn enten at overvære eller overhøre vold i hjemmet. At opleve en forælder, som burde skabe omsorg og tryghed og give oceaner af kærlighed, men i stedet skaber frygt i familien, kommer til at påvirke barnet hele barndommenog vil sætte sine spor helt op i voksenlivet.

Flere organisationer, der beskæftiger sig med børns rettigheder, såsom Mødrehjælpen, skriver eksempelvis, at det at være vidne til vold kan være nøjagtig lige så skadeligt som at mærke volden på egen krop. Det er for mig en understregning af, at fysisk vold mellem forældre altid mærkes som psykisk vold hos barnet, også selv om barnet aldrig bliver udsat for den fysiske vold.

Da lovforslaget om psykisk vold blev vedtaget i 2019, stod der i bemærkningerne til lovforslaget, at der kan rejses sigtelse om psykisk vold, hvis et barn overværer vold i hjemmet, men der er siden bestemmelsens ikrafttræden kun afsagt få domme, hvor der altså udelukkende dømmes for psykisk vold.

Vi mener, at »kan« skal ændres til »skal«, og det er derfor, vi i dag fremsætter et forslag om, at der automatisk skal rejses sigtelse for psykisk vold, hvis et barn overværer vold i hjemmet. Det er for at sende det tydelige signal, at den psykiske vold er akkurat lige så alvorlig som den fysiske vold, men det er også, fordi psykisk vold er komplekst. Få sager bliver rejst. Med en automatisk sigtelse vil domstolene i langt højere grad skulle forholde sig til psykisk vold, end det rent faktisk er tilfældet i dag.

I maj måned var jeg på besøg hos Danner til en drøftelse om at forebygge og modvirke vold. Der talte vi også om vold i hjemmet. Danner laver et hav af indsatser til både kvinder og til børn, som er voldsudsatte, og vi talte om, hvad det gør ved et barn. Mit møde med Danner førte til, at vi i beslutningsforslaget har skrevet ind, at det ikke kun skal være vold, der overværes; det skal også være vold, der overhøres. For det kan være lige så traumatiserende, at døren bliver lukket ind til stuen, hvorefter barnet kan høre volden blive udøvet. Så mange tak for at kvalificere vores forslag, og også tak til Danner for at bakke op om det.

Jeg kan i øvrigt nævne, at Red Barnet, Mødrehjælpen og Børns Vilkår, som jo er stærke børnerettighedsorganisationer, bakker op, og det er stærkt at have dem i ryggen.

I starten talte jeg om de 33.000 børn, der vokser op med vold i hjemmet. For dem vil det have stor betydning, at vi tager den psykiske vold akkurat lige så alvorligt, som vi tager den fysiske vold. Jeg kan meddele, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige også bakker op om beslutningsforslaget, og så vil jeg sige mange tak for debatten her i dag.

Jeg synes, at det er godt, at det bliver taget alvorligt. For så vidt synes jeg,at vi skal gå efter at skrive en beretning i fællesskab, men det her skal blive til mere end ord. De 33.000 børn forventer, at et Folketing gør mere end at komme med ord. Derfor skal der også i den beretning som minimum ligge handling, og den handling skal gerne være den invitation, som justitsministeren jo talte for i sin tale, med henblik påat skabe initiativer til gavn for børn, som lever i voldsramte familier.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.