Tak, formand. Det er en glædens dag, når man kan konstatere, at ikke bare hr. Jan E. Jørgensen, der nu synes at have forladt salen, men også regeringen vil have Danmark ud af utidssvarende traktater. Det er godt nok et lidt uambitiøst område, vi begynder på, men lidt har dog også ret. Vi vil derfor i Dansk Folkeparti med glæde stemme for det her forslag, der gør, at vi træder ud af en forældet traktat – et charter, som det hedder på bruxellesk – på energiområdet, men synes i den grad, at vi har appetit på meget mere.
Når man er medlem af Folketinget, vil man jo opleve, at rigtig, rigtig meget af det, som man har lovet sine vælgere, især på værdipolitikken, slet ikke kan lade sig gøre, fordi Danmark, som man siger, er forpligtet på internationale aftaler. Det kan være, man har lovet, at etbenede pirater, der egentlig har forsøgt at skyde danske skibe i sænk, ikke skal have opholdstilladelse i Danmark. Men nej, det kan man ikke! – som man siger. Men det kan man jo egentlig godt, for man kunne bare gøre det samme, som man gør i dag med den her energitraktat, nemlig træde ud af alle de internationale traktater, som forpligter os på værdipolitiske områder, sådan at statsministeren med egne ord ikke skal have sådan nogle trælse dage, hvor man går på arbejde og kan konstatere, at man ikke kan leve op til de løfter, man har givet til vælgerne. At hun så heller ikke har modet til at sige til vælgerne, at hun heller ikke har modet til at komme ud af de pågældende traktater, gør selvfølgelig bare farcen endnu større.
Men mon ikke de danske vælgere, hvis ikke hun gør det selv, også opsiger forpligtelserne sammen med statsministeren, inden vi når folketingsvalget? Og så kan der også være noget mere dér at glæde sig over. Så det er en glædens dag, hr. formand, og glæde skal det ikke skorte på fra min side.