Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Trine Pertou Mach (EL) har den 23. januar 2024
stillet følgende spørgsmål nr. 2 til B 104, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
Af bemærkningerne til det samtidigt behandlede beslutningsforslag B
103 fremgår, at »fregattens radarsystemer og sensorer anvendes til at
indsamle og udveksle radarbilleder og data med øvrige enheder i ope-
rationen og relevante partnere«. Kan det udelukkes, at de nævnte ra-
darbilleder og data kan bruges til at målrette og gennemføre bombar-
dementer i Yemen i den USA-ledede koalition, som regeringen 18. ja-
nuar 2024 meddelte, at den vil tilslutte sig, og vil regeringen fast-
holde, at den danske fregats opgaver er rent defensive, hvis oplysnin-
ger, som fregatten indsamler, anvendes til at tilrettelægge angreb på
mål i Yemen?
Svar:
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet svarbidrag fra
Forsvarskommandoen, som oplyser følgende:
”Fregatten
deler radarbilleder og data med de øvrige skibe i Task Force
153 for at sikre opgaveløsningen samt for at opnå den højest mulige
grad af beskyttelse for fregatten og øvrige skibe i området. Da der er
skibe fra andre nationer i Task Force 153, der også indgår i den offen-
sive operation, kan det ikke udelukkes, at danske radarbilleder, data og
efterretninger kan anvendes som led i måludpegning og planlægning af
offensive operationer. Fregattens radarbillede, data og efterretninger
kan dog som udgangspunkt ikke selvstændigt benyttes til måludpeg-
ning til land, da dette oftest vil kræve yderligere data fra andre enhe-
der.”
Det danske flådebidrags deling af radarbilleder og sensordata adskiller
sig ikke fra tidligere danske bidrag til CMF. Det hører med til det at
indgå i denne type koalitioner, at der udveksles informationer med alli-
erede, hvilket medvirker til at øge koalitionens samlede beskyttelse.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
24. januar 2024
TINI
2024/000947
708552
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1