Forsvarsudvalget 2023-24
B 104
Offentligt
2814971_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Dato
24. januar 2024
Bilag
Sag
24/05950
Enhed
SP
FOU B 104 – endeligt svar på spørgsmål 18 fra Christian Friis Bach
(RV) stillet den 24. januar 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan Udenrigsministeren redegøre for status på forhandlingerne om en udvidet og
defensiv EU mission i det Røde Hav til at beskytte skibene herunder med en stærk
diplomatisk indsats?
Svar
I EU drøftes forskellige muligheder for en EU-mission i Det Røde Hav. En mulighed
er at oprette en helt ny EU-mission i Det Røde Hav. En anden mulighed kan være at
basere en ny EU-mission på det eksisterende europæiske maritime
sikkerhedsinitiativ i Hormuz-strædet (EMASoH), hvor Danmark deltager med to
stabsofficerer. Det vil blandt andet indebære, at man udvider operationsområdet
til også at omfatte det Røde Hav.
I de igangværende forhandlinger lægges også op til, at der udføres en diplomatisk
EU-indsats i samarbejde med en EU-mission.
Lige nu lægges op til, at EU-landene kan vedtage en beslutning om en ny mission på
udenrigsrådsmødet den 19. februar. Hvis det sker, vil EU-missionen kunne lanceres
mod slutningen af februar.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1