Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 10 Bilag 5
Offentligt
2824228_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 10
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. februar 2024
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbedret dyrevelfærd for søer med henblik
på øget trivsel og overlevelse i danske svinestalde
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, LA, DD, KF og Kim
Edberg Andersen (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, EL, RV og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter alle ini-
tiativer, der kan styrke dyrevelfærden. Dog skal initiativerne
balanceres således, at man ikke løser ét problem og i stedet
skaber et andet – bl.a. ved at skabe urimelige konkurrence-
vilkår for landmanden, så man i stedet får større import af
tilsvarende dyr fra andre lande, hvor dyrevelfærden ikke er
bedre og priserne ikke er konkurrencevenlige.
Socialisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Alternativet
Socialisk Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres
og Alternativets medlemmer af udvalget finder, at der er
brug for øjeblikkelige forbedringer af søers dyrevelfærd og
nedbringelse af den rekordhøje dødelighed blandt søer i dan-
ske stalde.
Intentionen med beslutningsforslaget var at iværksætte en
forpligtende indsats efter mange års stigende dødelighed og
manglende effekt af frivillige aftaler og mål. Partierne tager
til efterretning, at regeringen stemmer imod forslaget.
Regeringen har imidlertid i forbindelse med sit dyrevel-
færdsudspil »Sammen om dyrene« af 10. januar 2024 til-
kendegivet at have til hensigt at forbedre dyrevelfærden i
Danmark, også for søerne.
Partierne opfordrer på den baggrund regeringen til at øge
ambitionen for søerne i dyrevelfærdspakken og lade udvalg-
te forslag fra og intentionen bag beslutningsforslaget indgå i
det videre arbejde.
Partierne finder det glædeligt, at ministeren i forbindelse
med behandlingen af beslutningsforslaget på spørgsmålet,
om dyrevelfærdsloven kan sættes ud af kraft, når det gavner
erhvervsøkonomiske hensyn, klart svarer: »Dyrevelfærdslo-
ven skal selvsagt overholdes«. Der henvises til svar på
spørgsmål 14.
Det er ligeledes glædeligt, at regeringen i lighed med
forslagsstillerne vil stille krav om uddannelse i dyrevelfærd
for staldpersonale.
Det skal dog understreges, at der skal meget mere til,
hvis søers og pattegrises dødelighed skal nedbringes effek-
tivt.
Partierne opfordrer derfor til, at regeringen straks tager
initiativ til en teknisk høring med forskere fra myndigheds-
beredskabet ved Aarhus Universitet om, hvilke indsatser
der fra eksperthold kan anbefales, hvis søernes velfærd skal
forbedres. Denne høring vil kunne udgøre et fagligt funderet
afsæt for en indsats, der kan gøre en forskel for Danmarks 1
million søer.
Partierne opfordrer desuden til, at regeringen iværksætter
to undersøgelser hos myndighedsberedskabet ved Aarhus
Universitet:
1) En udredning af den høje dødelighed, der ses hos søer
i varme perioder og anbefaling af indsatser. På grund
af klimaforandringerne må der forventes mere ekstreme
AX029591
B 10 - 2023-24 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 7. februar 2024
2824228_0002.png
2
vejrforhold fremover, og det haster derfor med viden
om problemet. De anbefalede indsatser skal gennemfø-
res som krav i lovgivningen i stedet for som uforplig-
tende aftaler og mål.
2) En statistisk sikker sammenligning af dyrevelfærd og
pattegrisedødelighed i den konventionelle svineproduk-
tion ved brug af genetik fra Topig Norsvin, hvor søer
føder færre og mere robuste grise, og den fremhersken-
de genetik fra DanBred.
Endelig opfordres regeringen til at udføre en indsats til
fremme af økologisk svineproduktion, hvor søerne har bedre
dyrevelfærd og markant lavere sodødelighed end i den kon-
ventionelle produktion. Indsatsen bør omfatte en omlægning
til 100 pct. økologisk svinekød i statens indkøbsaftaler, så
statslige myndigheder fremover kun har mulighed for at
indkøbe svinekød fra økologisk produktion.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og
var til 1. behandling den 9. november 2023. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-
og Fødevareudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 35 spørgsmål
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeeri til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin (S) Kim Aas (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Tanja Larsson (S) Ida Auken (S) Kasper Roug (S)
Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V)
nfmd.
Mads Fuglede (V) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Hans Kristian Skibby (DD)
fmd.
Kristian Bøgsted (DD) Alexander Ryle (LA) Carsten Bach (LA) Mette Abildgaard (KF) Per Larsen (KF)
Kim Edberg Andersen (UFG) Peter Kofod (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
Trine Pertou Mach (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Moderaterne (M)
Liberal Alliance (LA)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
23
15
15
15
14
10
9
Radikale Venstre (RV)
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
7
5
1
1
1
1
5