Til beslutningsforslag nr.
B 10
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [7. februar 2024]
2. udkast
(Politiske bemærkninger fra EL)
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbedret dyrevelfærd for søer med henblik
på øget trivsel og overlevelse i danske svinestalde
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at der er
brug for øjeblikkelige forbedringer af søers dyrevelfærd og
nedbringelse af den rekordhøje dødelighed for søer i danske
stalde.
Intentionen med beslutningsforslaget var at iværksætte en
forpligtende indsats efter mange års stigende dødelighed og
manglende effekt af frivillige aftaler og mål. EL tager til
efterretning, at regeringen stemmer imod forslaget.
Regeringen har imidlertid i forbindelse med sit dyrevel-
færdsudspil »Sammen om dyrene« af 10. januar 2024 til-
kendegivet at have til hensigt at forbedre dyrevelfærden i
Danmark, også for søerne.
Enhedslistens opfordrer på den baggrund regeringen til
at øge ambitionen for søerne i dyrevelfærdspakken og lade
udvalgte forslag fra og intentionen bag beslutningsforslaget
indgå i det videre arbejde.
Enhedslisten finder det glædeligt, at ministeren i forbin-
delse med behandlingen af beslutningsforslaget på spørgs-
målet, om dyrevelfærdsloven kan sættes ud af kraft, når det
gavner erhvervsøkonomiske hensyn, klart svarer: »Dyrevel-
færdsloven skal selvsagt overholdes«. Der henvises til svar
på spørgsmål 14.
Det er ligeledes glædeligt, at regeringen i lighed med
forslagsstillerne vil stille krav om uddannelse i dyrevelfærd
for staldpersonale.
Det skal dog understreges, at der skal meget mere til,
hvis søers og pattegrises dødelighed skal nedbringes effek-
tivt.
Der opfordres derfor til, at regeringen straks tager initi-
ativ til en teknisk høring med forskere fra myndighedsbe-
redskabet ved Aarhus Universitet om, hvilke indsatser der
fra eksperthold kan anbefales, hvis søernes velfærd skal for-
bedres. Denne høring vil kunne udgøre et fagligt funderet
afsæt for en indsats, der kan gøre en forskel for Danmarks 1
million søer.
Der opfordres desuden til, at regeringen iværksætter to
undersøgelser hos myndighedsberedskabet ved Aarhus Uni-
versitet:
1) En udredning af den høje dødelighed, der ses hos søer
i varme perioder og anbefaling af indsatser. På grund
af klimaforandringerne må der forventes mere ekstreme
vejrforhold fremover, og det haster derfor med viden
om problemet. De anbefalede indsatser skal gennemfø-
res som krav i lovgivningen i stedet for som uforplig-
tende aftaler og mål.
2) En statistisk sikker sammenligning af dyrevelfærd og
pattegrisedødelighed i den konventionelle svineproduk-
tion ved brug af henholdsvis genetik fra Topig Norsvin,
hvor søer føder færre og mere robuste grise, og den
fremherskende genetik fra DanBred.
DokumentId
Journalnummer