Jeg var lidt spændt på, om udenrigsministeren eller udenrigsordførerne ville gå på som privatister i den her vigtige sag om dyrevelfærd og sodødelighed i Danmark, men det var ikke tilfældet. Jeg vil gerne sige tak for debatten. Tak til SF, Alternativet og Radikale for støtten, og jeg vil også sige tak til andre partier som f.eks. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som godt kan se, at der er et problem, der skal løses.
Vi går så efter, at den løsning skal findes, for det er helt uacceptabelt, at der er en sodødelighed i de danske industrisvinestalde på 16½ pct., og det har vist sig, at frivillige aftaler ikke var løsningen på det. Man kan godt sige det meget konkret, når man fremsætter forslag i Folketinget, hvor der er fem bullets, der ligesom peger på nogle gode løsninger. Men det er sådan set nødvendigt, at vi kommer til at forholde os kritisk til, hvad det er for nogle staldforhold, søerne har.
Det med, at man fikserer søer så lang tid, i forbindelse med at de skal føde deres grise, har en negativ påvirkning, og det er jo derfor, vi kommer med forslag om, at fiksering af søer skal forbydes, og at der skal være en rimelig plads, når de skal have deres grise. Der er et avlsarbejde, der skal lægges om, og jeg tror faktisk, det er det vigtigste punkt i hele forslaget. Jeg synes, det er tankevækkende og positivt at opleve, at økologerne begynder at bruge andre grise, at de bruger nogle andre gener, og når frem til at kunne få gode produktionsresultater.
Så er det også af stor betydning, hvad det er for noget foder, grisene får. Er det for fintmalet? Har det den rigtige sammensætning? Det er sådan set rimeligt, at vi foreslår, at der er noget fiberholdigt grovfoder, som grisene selv kan vælge at spise, hvis de har brug for det, og det er vigtigt, at de mennesker, der arbejder i staldene, har noget uddannelse og har noget viden om dyrevelfærd og om, hvordan grisene skal håndteres. Det var noget, der ikke kom igennem, da dyrevelfærdsloven sidst blev ændret. Der var det umuligt at få det ind. Der blev det bare til, at der skal være en driftsansvarlig, som har det overordnede ansvar. Det er ikke nok. Og så er der det her med, om vi har stalde i Danmark, som gør, at der er flere søer, der dør om sommeren. Det er vi nødt til at få undersøgt grundigt.
Jeg synes, der er grund til at være positiv oven på modtagelsen af Enhedslistens forslag her i Folketingssalen, og jeg ser frem til, at vi kan komme videre med det. Jeg er ret spændt på de forhandlinger, som ministeren omtaler, for jeg har ærlig talt i løbet af de sidste 10 måneder hørt om mange forhandlinger, der ikke er kommet så meget ud af. Det er korrekt, at der blev landet en lille aftale, som nok betyder, at der om et par år ikke vil blive serveret turbokyllinger i de danske statslige kantiner, og at man i EU vil arbejde på, af turbokyllinger skal udfases.
Men jeg synes ikke rigtigt, at det rykker, og jeg har også noteret mig, at der ikke er blevet indkaldt til nogen forhandlinger, som vi egentlig var blevet lovet skulle starte i den her uge. Så jeg ser gerne, at vi kan nå at lave noget markant inden nytår. Ministeren siger, at der bliver indkaldt til forhandlinger. Det ser jeg frem til, men skulle vi så ikke stykke det op i nogle overskuelige forhandlinger, så vi tager nogle dyretyper og kommer i mål med det, i stedet for at vi ligesom skal klare det hele i en forhandling? Jeg har svært ved at se, at vi kan det.
Jeg synes sådan set, at der, efter dyrevelfærdsloven er blevet ændret, er behov for at se på de bekendtgørelser, som regulerer de forskellige husdyrs forhold og vilkårene for dem. Det er jo de bekendtgørelser, som vi aldrig kom til en forhandling om under de to tidligere landbrugsministre, selv om det egentlig var blevet lovet. Altså, det gik i stå, så hvordan skal man opsummere, hvad der egentlig kom ud af det hele? Der står en pæn formålsparagraf i dyrevelfærdsloven, og det bliver dyrene nok ikke gladere af. Vi mangler noget opsamling, og vi mangler at have fokus på at løse reelle problemer.
Et de store problemer, vi har i Danmark, er, at vi har en griseproduktion, hvor vi har 1 million søer, hvoraf 16½ pct. dør for tidligt ude i staldene eller må aflives derude. Det er grise, som ikke bliver behandlet som moderdyr, som avlsdyr, men som fødemaskiner, der skal producere flest mulige smågrise. Og af de der 40 millioner smågrise, der bliver født, er der så godt 10 millioner, der dør meget tidligt, fordi søerne føder for mange smågrise.
Så vi står tilbage med en produktion, hvor der er alle mulige problemer. Der bliver slagtet 15 millioner grise i Danmark, og så er der de 15 millioner, som sendes ud på landevejene, og nogle af dem tilbringer et helt døgn i en lastbil. Der er nogle ting, der skal laves om i den danske griseproduktion.
Jeg synes, det er positivt at være ude at besøge en økolog, som arbejder målrettet med at få optimeret sin produktion, som prioriterer dyrevelfærd, som planter de træer på marken, som han synes er nødvendige, som vælger at have nogle andre avlsdyr, og som har fokus på, at der skal være gode forhold i de hytter, der står ude på marken, og at det foder, man tilbyder grisene, skal være noget, de kan lide, og som arbejder med en senere fravænning, end hvad der er normalt i de danske besætninger.
Der er noget, der kan blive langt bedre, og jeg håber, at udvalgsbehandlingen og dialogen med ministeren medfører, at vi faktisk kommer frem til noget, som gør, at kurven for sodødeligheden knækker, og at vi kommer frem til noget, som gør, at staldforholdene for de danske søer bliver bedre. Det er mit håb oven på den debat, vi har haft i dag. Tak.