Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 10:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedret dyrevelfærd for søer med henblik på øget trivsel og overlevelse i danske svinestalde.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, ønsker at begrunde forslaget. Velkommen.

Tak. Det er et beslutningsforslag, som drejer sig om dyrevelfærd. Det drejer sig om den million danske søer, som sådan set er årsagen til, at der i Danmark kan fødes 40 millioner grise, hvilket ender med, at der ud af de 30 millioner af dem er 15 millioner, der sendes ud på landevejene til eksport, og 15 millioner, der slagtes i Danmark. Det er moderdyr, det er avlsdyr; det er ikke fødemaskiner. Vi er nødt til at se på, hvordan det er, vi behandler den million dyr i de danske stalde. Og når man så ser, at der har været frivillige aftaler med planer om, at sodødeligheden i stalden skulle nedbringes markant, og man i stedet for over en årrække kan se, at sodødeligheden er steget markant, og at der er 16½ pct. hvert år, som dør i staldene eller må aflives i staldene, så er det et markant tal, altså 165.000, som må aflives eller dør ude i staldene. Hvis man valgte andre produktionsformer, kunne man sagtens få det ned på at være 7 pct., og det vil sige, at der er 100.000 danske søer, som ikke skulle lide ude i staldene og skulle aflives eller dø derude.

Derfor har vi her et væsentligt dyrevelfærdsproblem, som Enhedslisten ønsker bliver løst. Og vi har noteret, at der er flere måder at arbejde på det på. Vi skal frem til, at fiksering af søer forbydes. Vi skal lave et avlsarbejde, som kommer frem til, at soen ikke får flere grise, end den har patter. Vi skal frem til, at søerne får adgang til grovfoder, så vi kan forhindre flere af de her mavesår. Der skal stilles krav til uddannelse for de mennesker, der arbejder med grisene, og vi skal have undersøgt, hvorfor der er flere søer, der om sommeren dør i staldene af varmestress.

Der er flere parametre at tage fat på, og jeg håber, at vi her i Folketinget får en god debat og kommer frem til noget, som kan skabe bedre dyrevelfærd for grisene og for søerne i de danske stalde.

Tak til ordføreren.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Velkommen.

Tak for ordet, formand, og også tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på det her emne, nemlig at sikre dyrevelfærd for de danske søer. Det er, synes jeg, en vigtig dagsorden, som bliver rejst, og det er, som vi også har diskuteret tidligere, et af de områder, som jeg også har fokus på, og som jeg derfor også agter at komme med et udspil på i forhold til de her ting. Det er et ansvar, som godt kan løftes bedre, også når det gælder vores søer i staldene.

I beslutningsforslaget pålægges regeringen så inden den 1. maj næste år at gennemføre fem initiativer, som ordføreren for forslagsstillerne også var inde på lige før, der skal kunne forbedre dyrevelfærden for de danske søer, og de fem krav er: et krav om at løse farende og diegivende søer, et krav om, at avl skal håndteres, så søerne ikke føder flere grise, end de selv kan passe, et krav om grovfoder til alle søer, et krav om uddannelse af staldpersonale og til sidst et krav om en indsats mod varmestress.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg er fuldstændig forstående over for og også enig i intentionen bag forslaget. Sodødeligheden er desværre steget i de senere år i Danmark. I 2022 lå sodødeligheden i Danmark på 16,5 pct., og jeg anerkender derfor fuldstændig, at det er alt for højt, særlig set i lyset af at dødeligheden er en væsentlig indikator for dyrevelfærden i besætningen. Vi har et stort ansvar for at sikre, at søerne i de danske stalde har det godt. Jeg mener også, det er et ansvar, som langt de fleste danskere i øvrigt forventer at landbruget løfter, og det er også mit klare indtryk, at erhvervet forstår alvoren og også er villig til at håndtere de udfordringer, som der er.

I foråret, som jeg tidligere har nævnt, har jeg inviteret erhvervet, interesseorganisationer og politiske partier her i Folketinget til netop at komme med forslag, og jeg har modtaget rigtig mange gode forslag på et bredt felt, og det vil jeg også gerne kvittere for. Også på det her område er der kommet forslag ind. Jeg kan nævne, at bedre trivsel og netop det at sikre søers overlevelse er nogle af de indsatsområder, som vi også kommer til at kigge på i det udspil, som jeg er ved at lægge sidste hånd på. Det er min klare forventning, at der vil blive igangsat flere indsatser netop på det her område.

Når det er sagt, har vi fra regeringens side et par forbehold. Det skyldes for det første, at initiativer som dem, der bliver foreslået her, kan få ret store økonomiske konsekvenser. Det kan betyde, at store dele af produktionen risikerer at skulle lukke og flytte til udlandet. Det kan føre til tab af danske arbejdspladser, bl.a. på slagterierne og andre steder, og det kan føre til forringet dyrevelfærd, hvis produktionen flytter til lande, hvor dyrevelfærdsstandarderne rent faktisk er lavere, end de er i Danmark. I Danmark producerer vi over 30 millioner grise om året, og den danske griseproduktion betyder derfor selvfølgelig rigtig meget for Danmark, som sagt også i forhold til arbejdspladser og samfundsøkonomi, og det er væsentligt også at sikre, at vi tager det med i vores overvejelser. Vi skal sørge for, at der også i fremtiden er en produktion i Danmark, men at det selvfølgelig skal ske på en ordentlig måde. Og vi skal finde løsninger på de udfordringer, der er. Det skylder vi både dyrene, forbrugerne og landmændene, som arbejder med de her ting.

For det andet er det væsentligt også at nævne, at vi ønsker at forbedre dyrevelfærden, både for søer og for pattegrise. De dyrevelfærdsmæssige indsatser skal derfor også tilrettelægges, så vi netop kigger på det i den sammenhæng, så vi ikke løser ét problem for til gengæld at skabe et andet i forhold til pattegrisedødelighed. Der er også andre elementer i forslagene, som man kan overveje, eksempelvis når man taler om, at der skal være grovfoder til søerne, og om det i alle sammenhænge, eksempelvis lige efter en fødsel, hvor soen har nogle særlige behov for at få energi, er relevant. I forhold til at tale om avlsmateriale kan man også stille det spørgsmål, om det bliver løst med forslaget, i den forstand at alternativet ville være, at man så kunne importere avlsmaterialet fra udlandet og på den måde alligevel få det avlsmateriale, hvor der er den udfordring, som forslaget også beskriver. Så der er vi nok ude i også at skulle have fat i et EU-spor. Og i forhold til pattegrise er der som sagt den udfordring, at pattegrisene i de sammenhænge, hvor soen går løs, også risikerer at blive ligget på eller trådt på. Det er også nogle af de dødsårsager, vi kan se der er dér. Sagt med andre ord er der nogle balancer og nogle, kan man sige, områder her, som vi skal have kigget ned i for at få den rigtige cocktail og for at få den rigtige indsats for at opnå den effekt, som vi jo sådan set deler et ønske om, nemlig at få bragt sodødeligheden i de danske stalde ned.

Det er derfor, jeg også bare til sidst vil takke initiativtagerne bag forslaget for netop at sætte fokus på det her. Det vil vi også fra regeringens side gerne gøre, hvor vi både understøtter erhvervet i omstillingen, men også de forbedrende indsatser, for at vi netop kommer i mål med det, vi ønsker, og får vendt den udvikling, vi har set i de senere år, med en alt for høj sodødelighed til et langt lavere niveau. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak, og tak for modtagelsen af forslaget. Hvad angår det, ministeren siger om de økonomiske konsekvenser, hvis man indfører Enhedslistens forslag om de her fem initiativer, og at noget af produktionen kunne flytte ud, er ministeren så ikke bekendt med, at der sådan set kan være nogle krav fra de lande, som vi eksporterer levende grise til, f.eks. at man fra tysk side stiller krav om, at de avlsgrise, man importerer, ikke skal komme fra stalde med dårligere forhold end det, der gælder ifølge de regler, man har i Tyskland?

Jeg synes egentlig, at vi kigger ind i noget her, hvor man ikke bare kan sætte sig ned og lade som ingenting, men at man sådan set er nødt til at kigge på, hvad det er for nogle nærmarkeder, som kommer til at stille yderligere krav, som gør, at de danske svinestalde ikke bare kan køre videre, som de gør på nuværende tidspunkt. Vi er nødt til at forbedre vores dyrevelfærd, fordi vi ellers ikke kan eksportere de grise, vi gør i øjeblikket. Kan ministeren ikke se, at det aspekt burde fylde mere end den lidt mere filosofiske betragtning om, at det kan være, at der er nogle, der flytter deres produktion væk?

Ministeren.

Jo, jeg er faktisk meget enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at det vil være og også er et element, for der er et perspektiv i også at have en ordentlig dyrevelfærd, og det er der jo også efterspørgsel på, i hvert fald i en vis udstrækning.

Men man skal jo ikke stikke sig selv blår i øjnene, for jeg ved jo også godt, at når forbrugerne så står ude på de store eksportmarkeder – det er i hvert fald den erfaring, jeg har gjort mig – så tæller prisen desværre også ret meget. Men dyrevelfærd vægter heldigvis mere og mere, og jeg tænker, at det, også set fra et eksportmæssigt synspunkt, er noget, vi skal være endnu bedre og endnu dygtigere til.

Når det er sagt, har vi faktisk også regler på området, eksempelvis i forhold til det krav i forslaget her, der handler om at løse de diegivende søer. Der ligger vi i Danmark allerede på et højere niveau end eksempelvis det, EU kræver af os – det er bare for at komme med et eksempel. Så det er ikke sådan, at Danmark skraber bunden på alle de her områder, overhovedet ikke. Men det er rigtigt, og jeg synes, det er et vigtigt element at tage med i den økonomiske overvejelse, at det at have en dyrevelfærdsmæssig standard på et betydeligt niveau er et salgsparameter, som man kan bruge.

Spørgeren.

Nu var ministeren inde på det med avlsmaterialet. Jeg besøgte en økologisk landmand, som havde skiftet fra de grise, som man normalt opfeder i Danmark, til en norsk-hollandsk besætning i stedet for, og han havde fået sodødeligheden til at falde fra 10 pct. til 4 pct. ved at vælge at have en anden type gris. Når man så tæller op, hvad det har af konsekvenser for pattegrisedødeligheden, kan man se, at det også der har en positiv effekt.

Kan ministeren ikke se, at vi er endt et sted, hvor avlsarbejdet i Danmark er kommet for langt ud, med hensyn til hvor mange grise søerne får?

Ministeren.

Min pointe i min tale før var, at når det gælder avlsmaterialet, handler det jo ikke kun om det, vi gør i Danmark. Det er jo et internationalt marked, og der er også andre lande både i Europa og andre steder, hvor man arbejder med de her ting. Inden for EU er der jo som bekendt varernes fri bevægelighed, og hvis man lukkede ned i Danmark, ville alternativet være, at man så importerede avlsmateriale fra andre lande, og så ville vi sådan set være lige vidt. Det var derfor, jeg nævnte, at det godt kunne være, at det var et EU-spor, vi skulle have fat i for at få gjort noget ved den del af det, for ellers har vi ligesom bare skubbet problemstillingen et andet sted hen, og så har vi alligevel ikke løst det.

Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt. Værsgo.

Tak. I 2014 lavede man jo en handlingsplan, hvor man skulle prøve ligesom at gøre noget ved det her problem, bl.a. med sodødeligheden og pattegrisdødeligheden, men det har jo som bekendt ikke virket. Det har været en frivillig aftale med industrien. Jeg ved godt, at der snart går forhandlinger i gang, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren stadig tror på, at vi kan løse det her ad frivillighedens vej, eller om der skal nogle lidt stærkere metoder til.

Ministeren.

Der skal stærkere metoder til.

Spørgeren.

Jamen tak. Det var et kort og præcist svar. Det var jeg glad for at høre.

Ministeren.

Jeg kan godt uddybe det lidt. Det er rigtigt, som der bliver spurgt til, at der er forskellige frivillige aftaler, kan man sige, og der er også nogle branchestandarder, man arbejder med, og det er i hvert fald min intention at kigge ned i nogle af de branchestandarder og så sige, at hvis ikke man lever op til sine egne standarder, kunne det da være en overvejelse at sige, at det ophøjer vi så til lov. Det er bare for at give det som et eksempel. Når man i forvejen siger, at det vil man leve op til, burde det jo – i gåseøjne – ikke koste noget. Så det er bare et eksempel på, hvordan jeg tænker det her kan gøres. Der er også andre steder, vi kan se det. Management er måden, som man håndterer det her på uddannelsesmæssigt ude i staldene, og det er noget af det, der flytter rigtig meget. Her kunne man også godt forestille sig, at man skulle stille nogle krav.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg står her i dag på vegne af vores miljø- og fødevareordfører, Ida Auken, og derfor læser jeg hendes tale op her i dag. Jeg håber, at ordførerne her i salen har respekt for, at jeg ikke er dybt nede i sagen, men jeg tager selvfølgelig klart imod de spørgsmål og kommentarer, som måtte være. Det er bare, så man ved, at det ikke er mit ordførerområde til hverdag.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi forbedrer dyrevelfærden i Danmark – om det er for vores kæledyr, eller om det er produktionsdyr på markerne og i staldene. Beslutningsforslaget her har jo til formål netop at tage hensyn til det. Enhedslisten lægger op til at forbedre dyrevelfærden for søer med henblik på øget trivsel og overlevelse i de danske svinestalde. Og tak til Enhedslisten for at bringe emnet op her i salen. I Socialdemokratiet er vi nemlig enige i, at vi skal forbedre dyrevelfærden for både søer og pattegrise. Det giver i vores optik bedst mening, at indsatser for at sænke sødødeligheden tænkes sammen med øvrige indsatser som f.eks. pattegrisedødeligheden.

I Socialdemokratiet har vi også fokus på, at vi i et EU-retsligt miljø har en ret stor opgave foran os, og derfor er vi også glade for, at vores socialdemokratiske kolleger dér også har et stærkt fokus på den transport, som dyr oplever over store afstande og over lang tid. Dyrevelfærdsforhandlingerne er heldigvis lige om hjørnet, og vi ser frem til at drøfte, hvordan vi kan forbedre dyrevelfærden for vores svin og gøre andre indsatser, som er vigtige for at forbedre dyrevelfærden i Danmark.

Vi anerkender derfor beslutningsforslagets kvalitet, og Socialdemokratiet ser frem til udvalgsbehandlingen og til at drøfte det i udvalget. Vi anerkender også, at Enhedslisten har præsenteret en lang række gode forslag her, og vi håber også, at Enhedslisten tager dem med ind i de kommende forhandlinger. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for talen, og jeg vil da opfordre ordføreren til at hilse Socialdemokratiets landbrugsordfører og sige, at vi er helt med på, at vi både skal forbedre dyrevelfærden, når det drejer sig om sodødelighed og pattegrisedødelighed. Det hænger også lidt sammen. Altså, i forhold til det avlsarbejde, der er kørt ude i det traditionelle landbrug, er man jo endt med, at soen føder så mange grise, at det i sig selv er en belastning, og at soen får så mange små grise, at det er et problem fra starten. Den får ofte flere smågrise, end den har patter til, og alle de der små grise vil gerne have noget råmælk som det allerførste. Der skal de så kæmpe om at få adgang til den der råmælk, og så ender vi måske med, at der bliver flyttet nogle grise over til en anden so osv. Altså, vi har et avlsarbejde, som jeg mener er slået fejl, så det vil jeg opfordre ordføreren til at hilse landbrugsordføreren omkring. Det er sådan set der, jeg tror vi kan løse meget af det.

Ordføreren.

Tak for det. Som ordføreren også sagde, har ordføreren selv besøgt en økologisk svineavler. Det har jeg også selv ad flere omgange, og jeg har også set, at når man har små grise, hvor der ikke er patter nok, så er det de svageste grise, der bliver skubbet væk og ikke har mulighed for at få det, de skal bruge. Det synes jeg er væsentligt at tage fat i, og derfor anerkender vi også, at det er et væsentligt beslutningsforslag, som indgår i det arbejde, vi skal i gang med. Det bringer jeg selvfølgelig videre til vores ordfører, hvor dyrevelfærd ligger utrolig højt. Det er også noget, vi drøfter i vores gruppe, så tak til ordføreren for beslutningsforslaget.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så er det hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Danmark er et stolt landbrugs- og fødevareland, og det skal vi selvfølgelig blive ved med at være. Det har en kæmpestor værdi, at et land ikke alene kan producere sine egne fødevarer af høj kvalitet, men også kan sikre en stor fødevareeksport og mange arbejdspladser. Vores animalske produktion skal selvfølgelig også gå hånd i hånd med en god dyrevelfærd, og i Venstre ønsker vi også så gode vilkår for god en dyrevelfærd som muligt, også for søerne i farestaldene, som er i fokus i det her forslag, vi behandler i dag.

I dag er det den besætningsansvarlige, som sikrer, at de ansatte også har god viden om dyrevelfærd i forhold til deres daglige arbejde, og det ansvar forventer vi jo og regner med at de lever op til, altså at den besætningsansvarlige selvfølgelig har styr på det, sådan at der er styr på tingene. Også i Venstre ønsker vi en god dyrevelfærd, og nu har ministeren jo også lige redegjort fint for tingene, og det kan jeg helt tilslutte mig. Det skal jeg ikke gå nærmere ind i, men jeg vil bare sige, at ministeren også har lagt op til, at der nu kommer nogle forhandlinger om det og nogle initiativer på området.

På det grundlag ser vi frem til også at deltage i de drøftelser og forhandlinger. På den baggrund stemmer Venstre imod beslutningsforslaget, og så skulle jeg i øvrigt hilse fra Moderaterne og sige, at det gør de også. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo godt, at ordføreren ønsker, at der skal være styr på tingene, men det synes jeg bare ikke er det, der ligesom præger det, når man ser, at der er en sodødelighed, som faktisk er steget, efter at man lavede nogle frivillige aftaler, og at man overhovedet ikke har nået sit mål med at nedbringe sodødeligheden; den tværtimod er steget. Jeg synes, det må give anledning til, at man tænker: Hvad gør man så? For det her gennemsnitstal for sodødelighed på 16½ pct. må jo dække over, at der er nogle, der gør det langt dårligere, og nogle, der gør det bedre. Så kunne man ikke lære af nogle af dem, der gør det godt?

Jeg er stødt på artikler om, at nogle har prioriteret management i stalden og faktisk er kommet frem til at reducere dødeligheden. Så jeg forstår ikke rigtig, at man i landbruget kan acceptere at se på de her kurver, der viser, at sodødeligheden bare er steget år efter år de seneste 4-5 år, og hvad sker der så i 2023? Kører grafen videre? Det vil være en katastrofe. Der er sådan set 100.000 søer, som dør for tidligt. Synes ordføreren ikke, at det er et problem?

Ordføreren.

Jamen ud fra tallene kan vi jo konstatere, at der er nogle udfordringer. Det kan vi jo konstatere at ministeren også har taget til sig og har indkaldt til de her forhandlinger. Samtidig har jeg med egne øjne kunnet se, når jeg har været på nogle staldbesøg, at landmændene jo også tager det til sig og prøver at lave nogle forbedringer på området. Det er ikke alt, der er lykkedes indtil nu, men jeg konstaterer, at der er mange dygtige landmænd derude, som også tager de her udfordringer til sig og prøver at gøre noget ved dem. Det kan være avlsarbejde, det kan være noget af praktikken. Så det ser vi frem til også kan føre til nogle resultater.

Spørgeren.

Jeg besøgte en landmand, som havde godt styr på det. Han kunne sådan set planlægge, hvad det var for en so, der skulle sendes på slagteri, og han kunne så få en pris for den gris og have råd til at købe en ny, ung gris og sætte den ind i sin besætning. Jeg kan ikke forstå, at der er 165.000 søer, der ude i industrilandbruget må aflives og skal slæbes ud, og hvor landmanden skal betale en pris for at komme af med de døde dyr. Hvorfor ikke komme frem til at have en produktion, hvor man har styr på det? Kan ordføreren ikke se, at der er noget, der bør laves markant om, for at få styr på det?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er godt, at man ligesom får sat lys på de gode eksempler – jeg har selv nævnt et par stykker, og jeg hører også Enhedslistens ordfører nævne nogle eksempler. Det gælder jo om at få de gode eksempler med ind på bordet, når man skal føre de kommende forhandlinger, og så kan man forhåbentlig både lære af og drage nytte af de gode eksempler, så de kan indgå i nogle gode drøftelser om det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er næste ordfører fru Halime Oguz fra SF. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at have fremsat et godt forslag, som sigter mod at forbedre dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Det er der i den grad brug for, og jeg vil derfor med det samme sige, at SF kommer til at støtte forslaget.

Som vikar på dyrevelfærdsområdet må jeg sige, at jeg blev overrasket over forholdene i svineproduktionen. For mig virker det uforståeligt, at vi har en svineproduktion, hvor omkring hver fjerde nyfødte gris dør få timer efter fødslen, og at op mod 30.000 nyfødte smågrise hver dag mister livet i produktionen – 30.000 hver eneste dag! Jeg er derudover også overrasket over udgangspunktet for de politiske drøftelser. Er det virkelig sådan, at vi her i Danmark har en seriøs diskussion om, hvorvidt svin skal fikseres i ugerne omkring fødslen af deres smågrise? Er der virkelig så lidt plads i staldene og så lidt uddannet personale, at det er nødvendigt? Og er det virkelig så almindeligt, at svin lider og dør af varmestress, at vi er nødt til at lovgive på området? Og har vi rent faktisk fremavlet grise, der får flere unger, end de kan passe?

Nu vil nogle nok sige, at jeg ikke har forstand på, hvad jeg snakker om her, når jeg siger, at jeg i hvert fald passer på svinenes ve og vel. Jeg spiser ikke svinekød og har aldrig gjort det. Men man behøver jo ikke at være ekspert for at kunne se, at den måde, vi avler svin på, ikke er i orden. Måske kan man netop se det, når man ikke har beskæftiget sig med området.

SF kan støtte alle dele af beslutningsforslaget. Jeg vil dog særlig rose Enhedslisten for at sætte fokus på, at forbedret dyrevelfærd bør indgå som et selvstændigt mål ved avlsarbejde. Uanset om det gælder æglæggende høns, hvor hver tredje render rundt med et brud på brystbenet, turbokyllinger, der brækker benene under deres egen vægt, eller svin, der føder flere unger, end de selv kan passe, så er problemet det samme. Avlsarbejdet i landbruget har i årtier kun været drevet af jagten på profit uden nævneværdigt hensyn til dyrevelfærden. Det skal stoppe. Andet kan vi simpelt hen ikke være bekendt.

Normalt stemmer vi i SF ikke for beslutningsforslag, når der samtidig er eller lige har været forhandlinger på området, men givet at den alarmerende tilstand vedrørende dyrevelfærden i svineproduktionen har stået på i årtier under skiftende regeringer, så tvivler vi på, at det kommende dyrvelfærdsforlig bringer os i mål med at sikre ordentlige forhold i svineproduktionen. Derfor kommer SF til at stemme for forslaget her, og tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og jeg kan jo kun beklage, at ordføreren ikke kender den fortryllende smag af bacon. Det er jo trist i sig selv ikke at kende den, men det må jeg gå ud fra er på grund af sodødeligheden, altså at ordføreren ikke kender den smag – fred være med det. Men der er jo rigtig mange ting i det her forslag, som jeg også selv synes er en god idé.

Nu snakker ordføreren om de her 30.000 smågrise, som dør i produktionen, og det er rigtigt, og det er landbruget også selv opmærksom på. Og nogle af dem er jo dødfødte, fordi man, som Enhedslisten også er inde på, har fået fremavlet nogle søer, som simpelt hen laver rigtig mange grise, og det har landbruget jo heller ingen interesse i selv. Det er de også selv inde på, nemlig at der også kan blive for mange. Men der er jo også i forhold til sodødeligheden nogle dyr, som, fordi de dybest set er produktionsdyr, bliver udskiftet efter ét kuld. For hvis den viser sig ikke at producere det, som man ønsker, så afliver man jo sådan en so. Så det er bare lige det, at man skal huske at tage nogle tal med et gran salt.

Ordføreren.

Det var åbenbart en kommentar, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal svare på.

Spørgeren.

Det var kommentaren, og så får vi måske et direkte spørgsmål. For det er det der med, at når man tager den præmis op og begynder at fremhæve, at der er 30.000 grise, som dagligt dør i produktionen, så er det næste, der kommer, at vi bare skal sætte dem alle sammen fri, og så får de et godt liv ude på marken. Så bliver jeg bare nødt til at sige, at man skal huske, at det er meget naturligt, at dyr føder afkom, som afgår ved døden, og jeg afventer stadig væk, at fortalerne for, at det er et stort problem i standardproduktionen, siger, hvorfor det er meget bedre i forhold til de fritgående grise. Det er derfor, at når man kommer med en påstand, så skal man nok sikre sig lige at have alle nuancerne med.

Tak. Ordføreren.

Tak for det. Men det er jo faktisk også sådan, at der er en række økologer, som nu er begyndt at benytte nye avlslinjer, hvor antallet af smågrise er lavere og dødeligheden er langt lavere, også lavere, end vi ser i den konventionelle produktion. Og jeg mener, at det er den vej, vi skal gå.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak til den vikarierende ordfører. Jeg tror egentlig, det er sundt, at man i flere partier har flere, der kommer til at forholde sig til dyrevelfærden, så det ikke kun er et spørgsmål om, at det er Carl Valentin, der klarer det hele for SF, men at der også er andre, der sætter sig ind i tingene.

Jeg kunne godt høre, at ordføreren er blevet overrasket over, at der dør næsten 30.000 smågrise i Danmark om dagen. Det løber altså op i over 10 millioner grise, og det er så bagsiden ved at have en produktion, hvor man har 1 million søer, som føder 40 millioner grise, og så dør 10 millioner af dem lige i starten, og så har man 30 millioner tilbage, som man forsøger at lave en business ud af.

Det er jo det avlsarbejde, som jeg tror der er en mere og mere udbredt forståelse for er endt et sted, der er for langt ude, hvor søerne får alt for mange grise. Så det er jeg da glad for. Er det det punkt, som ordføreren har været mest rystet over ved at læse det her forslag?

Ordføreren.

Jeg er i det hele taget rystet over, hvordan dyr bliver behandlet i dagens Danmark. Jeg synes simpelt hen ikke, vi kan være det bekendt. Og jeg mener, at det er vores opgave som politikere at sikre bedre velfærd for vores dyr. Så igen vil jeg sige: Tusind tak for det her gode beslutningsforslag.

Så er der et spørgsmål fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Når SF nu stemmer for det her forslag, som sandsynligvis vil gøre produktionen dyrere, vil SF så være villig til også at kigge på, at vi kan sænke afgifter og moms på svinekød, således at det ikke bare bliver dyrere for den almindelige forbruger? For ellers bliver det jo et forslag, som har den sociale pil til at pege nedad, således at det kun er folk med høje indkomster, som fremadrettet har råd til at købe svinekød. Så vil SF være villig til at kigge på det samtidig?

Ordføreren.

Jeg har det sådan, at man ikke kan bruge økonomi som et argument for at gå på kompromis med dyrevelfærden. Hvis man ikke kan få en forretning ud af at avle svin på en måde, som er etisk forsvarlig, så skal man ikke avle svin. Det er vores holdning.

Spørgeren.

Men her drejer det sig jo om, hvad forbrugeren derude har råd til. Det kan godt være, at vi herinde med vores folketingsvederlag ikke har problemer med at få pengene til at række, men der er altså nogle danskere derude, som ikke vil have råd til at købe svinekød, hvis det bliver væsentligt dyrere.

Det, jeg så hører SF's ordfører sige, er: Hvis du er en mor på kontanthjælp, dagpenge, førtidspension eller noget andet, er det bare synd; så må du bare finde dig i, at det lige præcis er dig, der ikke skal spise svinekød mere, for nu bliver det for dyrt for dig at købe ind. Det er så svaret fra SF til de folk, der f.eks. er på førtidspension. For konsekvensen af, at produktionsomkostningerne bliver højere, er, at prisen på kødet også bliver højere.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at SF ikke er ligeglad med de udsatte. Jeg synes, det klinger lidt hult, at en person, som går ind for så lave skatter, at det vil komme til at gå ud over vores velfærd, lige pludselig kerer sig om de mest udsatte. Men når det er sagt, vil jeg sige, at hvis man følger de nye kostråd og spiser mindre kød, vil man spare rigtig mange penge, og så bliver der nok råd til at betale lidt mere for en kotelet, som ikke har en bismag af dårlig dyrevelfærd.

Så er der en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak. Jeg har nu spist ganske meget grisekød igennem mit liv, og det fortsætter jeg med. Jeg synes ikke, jeg decideret kan smage en masse forskelle. Jeg bliver faktisk lidt rystet, når jeg hører det her. Med det, ordføreren står og siger på talerstolen, mener ordføreren og SF så virkelig, at alle konventionelle svinelandbrug i Danmark i dag har dårlig dyrevelfærd, hvis ikke de er økologer? Det er lidt det, jeg hører ordføreren stå og sige. Er det det, ordføreren og SF mener?

Ordføreren.

Det synes jeg ikke rigtig at jeg har givet udtryk for. Det, jeg har givet udtryk for, er, at vi skal være bedre til at sikre dyrevelfærd. Når vi ser, at 30.000 smågrise dagligt dør, skal man altså ikke være ekspert i dyrevelfærd for at kunne se, at der er et eller andet galt her – endda ravruskende galt.

Spørgeren.

Det mener jeg nu egentlig heller ikke at landmændene har interesse i. Jeg har besøgt en del landmænd, der gør rigtig meget for at mindske de tal. Men det eneste, jeg hører, er jo bare, at ordføreren – og for den sags skyld også ordførere fra andre partier – står og fremhæver, at vi skal ud til de økologiske; de gør det rigtige, mens det hele er galt ovre hos de andre. Det er derfor, jeg stiller spørgsmålet om, om man mener, at det kun er økologi, der er den rigtige vej frem inden for svinebruget.

Ordføreren.

Nu ved jeg, at vi – og heldigvis for det – er kommet rigtig, rigtig langt, og jeg ved, at rigtig mange danskere går op i dyrevelfærd. Jeg er sikker på, at danskerne også forventer, at Folketinget sikrer, at dyrevelfærd i landbruget er i orden.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen til.

Tak for ordet, formand. Jeg vil starte med at sige, at jeg egentlig godt kan se, at der er nogle intentioner i det her forslag, i forhold til hvor man vil hen af, men et beslutningsforslag som det her er ikke noget, vi kommer til at støtte.

Vi går rigtig meget ind for, at dyrevelfærden også inden for svineproduktion skal fremmes og øges, men til det må vi også bare sige, at landmændene selv har taget en del initiativer til netop at forsøge at løse nogle af de her ting, f.eks. en indsats mod varmestress. Mig bekendt er der allerede undersøgelser i gang ved Aarhus Universitet om, hvad problemet er, og hvordan man kan mindske det. Sådan en undersøgelse vil jeg gerne se et resultat af, inden vi begynder at lovgive en masse på det punkt.

Der vil altid kunne findes et broddent kar rundtomkring, men generelt set har landmændene også en interesse i, at dyrene har det godt derude, for det er der en bedre økonomi i. Så er det muligt, at der er nogle problemer. Det har landmændene også for øje. De arbejder for det, og de har taget en masse initiativer. Lad os nu lige se, hvad der sker der. Så er der også et økonomisk synspunkt i det, der handler om, at vi heller ikke kan gå ud til en landmand og forlange, at han måske skal investere 20 mio. kr., hvis han stadig væk er ved at forrente 10 mio. kr. – og at han skal gøre det hele på et år.

Landmændene vil gerne. De er på vej, de er i gang med det, og de arbejder hen imod mange af de her ting. Men lad dem nu også lige få lov at arbejde med tingene. Danmarksdemokraterne stemmer imod forslaget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, og jeg vil gerne give ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Nu siger ordføreren, at landmændene er i gang, og det er jo rigtigt, og der har så været frivillige aftaler mellem Landbrug & Fødevarer og myndigheder om, at sodødeligheden skulle sænkes. Der har været en frivillig aftale, og så havde man en forventning om, at landmændene ville gøre det, der var nødvendigt.

Men der må man bare sige, at når man kigger på kurven, som har været stigende og stigende de sidste 5 år og med en sodødelighed, der er oppe på 16,5 pct., så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad der sker i 2023. Hvad nu, hvis kurven stiger igen? Hvis nu sodødeligheden øges i 2023, synes ordføreren så, at man bare skal lade landbruget klare det stadig væk, når ordføreren ligesom siger, at man er i gang, så det nok ordner sig? Eller er vi et sted, hvor vi politisk bør sætte nogle rammer, der ligesom kan sikre, at der bliver en mindre sodødelighed?

Hr. Kristian Bøgsted, værsgo.

Tak. Jeg forventer absolut ikke, at den dødelighed bliver ved med at stige frem mod 2023. Jeg siger, at de er i gang her. Jeg synes, at når man kan lave nogle frivillige aftaler, er det som udgangspunkt den rigtige vej at gå til at starte med. Så er det klart, at når man laver en aftale og sætter gang i noget, er det ikke nødvendigvis sikkert, at man har den rigtige løsning første gang, men så længe landmændene arbejder med det, har de også et øje på det her, og de gør alt, hvad de kan for at ændre det til mindre dødelighed. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det, de arbejder henimod.

For igen vil jeg sige, at der også er økonomi i det for landmanden derude. Jeg mener ikke, at vi bare skal gå ind og påtvinge dem en masse ting, før de selv får lov til at arbejde med det. Hr. Søren Egge Rasmussen ved også udmærket godt, at når man sætter gang i noget, er det ikke sikkert, man rammer den rigtige løsning første gang, men så kan det være, at det sker anden gang. Vi skal arbejde hen imod det. Det støtter Danmarksdemokraterne, for vi skal have en bedre dyrevelfærd, og dødeligheden for søer skal ned.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jo, men når vi så er der, hvor de frivillige aftaler ikke har virket, så synes jeg jo, at vi har en forpligtelse, når vi arbejder for bedre dyrevelfærd, til ikke bare at lukke øjnene for, at der er 165.000 søer, der dør ude i de danske stalde, og at det tal nemt kunne komme ned på 7 pct., hvis det var sådan, at man virkelig gjorde noget. Altså, vi har jo andre produktionsgrene, som er nede på en sodødelighed på 7 pct. Hvis de konventionelle svinestalde gjorde mere, kunne vi få den her sodødelighed ned. Kan ordføreren ikke se, at den der frivillige aftale, der har været, altså ikke har virket, og at det så er nødvendigt, at man gør noget andet?

Ordføreren, værsgo.

Jeg kan ikke sige, at den frivillige aftale ikke har virket. Jeg oplever, at landmændene arbejder rigtig hårdt for det her for at få dødeligheden ned for søernes vedkommende. Som sagt er der også økonomi i det for dem. Der er åbenlyst sket nogle ting, som så er gået den forkerte vej, når dødeligheden er steget, men landmændene generelt set arbejder altså benhårdt for det her. Og at sige, at en frivillig aftale har slået fejl, er ikke noget, jeg vil sige.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra Alternativets ordfører. Værsgo til fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak. Jeg mener, ordføreren nævner i sin ordførertale, at der bare er tale om et par brodne kar. Så vil jeg bare henvise til, at i statens nyeste stikprøvekontrol på området med dyrevelfærd i grisebesætninger, var det hver tredje grisebesætning, altså en ud af tre, hvor man ikke overholdt reglerne på området. Vil ordføreren med den viden stadig stå fast på, at vi kan nå i mål med bedre dyrevelfærd for grisene ude i landbruget med frivillige aftaler, eller skal der mere til?

Hr. Kristian Bøgsted, værsgo.

Jeg tror på, at vi kan nå i mål med en bedre dyrevelfærd for grise ude i landbruget, for det er det, som landmændene generelt set gerne vil. Det er det, branchen gerne vil; det er det, de arbejder hen imod, og det tror jeg på de lykkes med.

Værsgo for den anden korte bemærkning.

Tak. Jeg tror egentlig også på, at der er mange, der gerne vil, men jeg tror, det er svært økonomisk. Og det er jo det, der er hele problemet med dyrevelfærd – altså at for at man kan have en god økonomisk forretning ud af at producere kød, bliver man nødt til at presse dyrene hårdere og hårdere for at kunne tjene penge på det. Det er det, vi har set igennem de sidste årtier.

I Alternativet foreslår vi at reducere produktionen af kød massivt. Det er med henblik på, at man skal spise mindre kød, men så kan vi i det mindste behandle dyrene ordentligt og så måske have en god forretning ud af det.

Ordføreren, værsgo.

Altså, mig bekendt er det sådan, at hvis man behandler sine dyr ordentligt, uanset om det er grise eller køer, eller hvad det nu er, så er der en bedre økonomi i dyrene på rigtig mange parametre. Jeg har fuld respekt for, at ordføreren og Alternativet gerne vil mindske kødproduktionen i Danmark og spise mindre kød, men jeg har måske knap så meget forståelse for, at man også har en mening om, at vi andre skal spise mindre kød. Jeg kommer til at spise den mængde kød, jeg plejer at gøre.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg vil gerne sige tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Den næste, som er på vej, er Liberal Alliances ordfører. Værsgo, hr. Carsten Bach.

Tak for det, formand. Enhedslistens beslutningsforslag her, B 10, indeholder fem krav, der skal gennemføres inden den 1. maj 2024. Det er jo lidt morsomt i sig selv, at den yderste venstrefløj i Folketinget vælger netop den 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, som skæringsdato for sine krav til regeringen – stor respekt for humoren i det. Det er dog ikke alle fem krav, der er lige relevante.

Enhedslisten foreslår, at der indføres et krav omkring løse farende og diegivende søer i forhold til et fuldt tilgængeligt areal på mindst 6,6 m². Der mener jeg, at det i den forbindelse er væsentligt at tilføje en pointe, nemlig at farestierne nødvendigvis også må indrettes med mulighed for at bruge beskyttelsesbøjler, da det ellers giver en ret stor risiko for øget pattegrisdødelighed. Det ser vi i Sverige, hvor beskyttelsesbøjler mig bekendt ikke er tilladt, med en højere pattegrisdødelighed end i Danmark til følge. Så vil jeg desuden understrege behovet for, at eventuelt kommende pladskrav reguleres på EU-niveau og på baggrund af nogle faglige og videnskabelige kriterier.

Enhedslisten foreslår videre, at der indføres krav om, at en so kun må føde et antal grise svarende til antallet af soens patter – undskyld sprogbrugen. Sagt med i et glimt i øjet kan det krav godt lyde en smule skørt, også selv om det faktisk kommer fra Enhedslisten. Men det handler selvfølgelig om en gennemsnitlig betragtning i forhold til avlsmål, og jeg er egentlig langt hen ad vejen enig med forslagsstillerne i, at avlen, når vi taler griseproduktion i Danmark, er gået måske i hvert fald lige til det yderste. Det er branchen i virkeligheden egentlig også selv enig i, hvorfor der sidste år blev opsat nogle nye avlsmål i branchens avlsarbejde, der bl.a. har til formål at styrke overlevelsen af pattegrise.

I Liberal Alliance anerkender vi, fuldstændig på samme niveau som forslagsstillerne, også vigtigheden af et passende uddannelsesniveau for personalet i stalden, og vi støtter, at der i samarbejde med branchen og uddannelsesstederne og andre interessenter tages nogle initiativer til, at der løbende foregår evaluering af uddannelsesniveauet. Ligeledes er vi i Liberal Alliance interesseret i mere forskningsbaseret viden om sodødeligheden, særlig i de tidligere også omtalte sommermåneder. Og det kan vi i Liberal Alliance konstatere at man også på Aarhus Universitet er meget interesseret i, da de, og endda for ganske nylig, har opslået en ph.d.-stilling med fokus på netop den problematik.

Til sidst kommer vi til Enhedslistens krav om grovfoder af høj kvalitet til alle søer. Jeg er helt med på, at Enhedslistens ordfører selv er en meget kompetent og dygtig landmand, men mon ikke den socialistiske detailstyring har taget lige lidt overhånd her? At vi som ordførere her i Folketingssalen skal vedtage fodertyper og kvalitet for landmændene, synes jeg er lige skævt nok, og derfor vil jeg sige, at samlet set kan Liberal Alliance heller ikke støtte beslutningsforslaget fra Enhedslisten. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra Enhedslistens ordfører. Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for talen. Det fremgik jo meget klart, at vi har et problem med dyrevelfærd i Danmark, og kan man bare sådan løse det hele med et quickfix? Nej, det kan man ikke. Vi skal jo arbejde med det i længere tid.

Ordføreren refererer til pattegrisedødeligheden i Sverige. Ja, det er korrekt, at den er høj. Hvis man ser på tallene fra Norge og fra Schweiz, er den lav. Det er, fordi man bruger nogle andre avlsgrise. Det var svært for ordføreren at komme frem til at bruge nogle stærke ord omkring avlsarbejdet, men jeg vil gerne oversætte det til, at avlsarbejdet er slået fejl. Det er jo sådan set det, der giver masser af problemer, der så accelererer ude i staldene, fordi der bliver født for mange grise.

Med hensyn til det der med, at varmestress ligesom kan løses ved, at der er ansat en enkelt i en ph.d.-stilling på Aarhus Universitet, vil jeg sige, at jeg tror, der skal lidt mere til. Nu var ordføreren efter Enhedslisten på nogle detaljer. Der skal altså mere til end bare en ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. Men tak for at anerkende, at vi har problemer med dødelighed i danske grisebesætninger.

Tak. Hr. Carsten Bach, værsgo.

Tak. Igen vil jeg sige, at jeg er på linje med ordføreren og forslagsstilleren, i forhold til at der er nogle udfordringer og at det er noget, vi skal arbejde på over længere tid.

Jeg vil ikke sige, at avlsarbejdet har slået fejl. Der har været et andet fokus tidligere. Man har opnået nogle resultater, som jo næsten er uforståelige, vil jeg faktisk sige. At der så nu er en situation, hvor man er nødt til at ændre retning en lille smule, synes jeg jo faktisk branchen selv giver meget godt udtryk for og også tager action på med nogle af de initiativer, som også er blevet omtalt af tidligere ordførere på talerstolen i dag. Men medmindre Enhedslisten også synes, at vi skal til at gøre brug af andre metoder, f.eks. genteknologi, så er det måske nok noget, som helt naturligt tager lidt tid.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Det tager ikke så lang tid at parre en gris fra Norge og en fra Holland og så satse på en ny avlslinje i stedet for det, som DanBred i Danmark har avlet på i mange år. Så det sker allerede derude. Der er sådan set nye tal for, hvad det er for en produktion, man så får. Det mest bemærkelsesværdige – og det har jeg set et tal på – er, hvad der kommer ud af det af kød i sidste ende, hvis man vælger at bruge en anden gris end det, som man normalt har i Danmark.

Så der er sådan set ikke nogen grund til at frygte fremtiden her, men der er brug for, at der er nogen, der kæmper for dyrevelfærd og ligesom bremser op og siger: Det, der foregår ude i staldene i øjeblikket, er ikke i orden; vi er nødt til at ændre kurs.

Ordføreren, værsgo.

Igen refererer jeg meget gerne her på talerstolen til de initiativer, der bliver taget af branchen derude, og mig bekendt er der også et initiativ, som sådan set er sat op af branchen i forhold til at sikre en lavere pattegrisedødelighed, men som møder forhindringer på grund af nogle vurderinger i det administrative system i ministeriet omkring statsstøtteregler og andet. Der må vi jo bare herindefra prøve at presse på for, at den slags godkendelser og vurderinger kan foretages hurtigst muligt.

Tak til hr. Carsten Bach. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Det Konservative Folkepartis ordførers tur. Det er hr. Per Larsen. Værsgo.

Tak for det, formand, og også tak til Enhedslisten for at sætte det her forslag om bedre dyrevelfærd på dagsordenen. I Det Konservative Folkeparti deler vi selvfølgelig ønsket om god dyrevelfærd, hvor dyrene trives og passes ordentligt og godt og behandles med respekt i forhold til de intentioner, der også er i dyrevelfærdsloven. Det er også det, jeg langt hen ad vejen ser at der foregår udeomkring i staldene.

Nu er det specielt søerne, der er fokus på, og forslagsstilleren opridser flere forskellige krav, der skal opfyldes, i forhold til det her forslag, herunder bl.a. kravet om løsgående søer i fareperioden, hvor soen skal gå på et areal, der mindst er på 6,6 m². Svineproducenterne er rent faktisk enige i, at løsdrift er en rigtig god løsning, og derfor anbefaler de også ved nybyggeri, at man sørger for at indrette det med mulighed for løsdrift, dog med den tilføjelse, at der skal være en mulighed for at bruge beskyttelsesbøjler, så soen ikke ligger de små nyfødte grise ihjel. Det er jo et stort problem, hvis grisene dør. Smågrisedødeligheden er jo sådan set høj nok i forvejen.

Man gør sig også store anstrengelser netop for at nedbringe antallet af grise, der dør unødigt. I Sverige er smågrisedødeligheden – som også den tidligere ordfører var inde på – altså noget større, end den er i Danmark, og et krav om bøjler ville nok også kunne nedbringe den i Sverige. Vi ser også en meget, meget høj dødelighed i frilandsproduktionen, hvor søerne jo farer i nogle hytter. Her bliver rigtig, rigtig mange smågrise klemt ihjel, fordi de simpelt hen er ubeskyttede i de der hytter.

Næste krav, der opridses, går jo på at avle efter, at der bliver født færre grise i hvert kuld. Det er branchen også i gang med i forhold til de avlslinjer, der arbejdes med, men det tager trods alt et stykke tid at ændre målene og genetikken.

I forhold til mavesår hos søer er der jo også stort fokus på det ude i besætningerne. Og sådan som jeg læser det, handler det om, at der i op imod 3 pct. af besætningerne kan være problemer med mavesår. De bliver så også pålagt at lave en handleplan for at nedbringe problemet, og det pågår. Vi er selvfølgelig også enige i, at personalet, der passer søerne, skal have de rette kompetencer, også i forhold til at opretholde en god dyrevelfærd.

I forhold til problemet med varmestress er der jo også stort fokus på det område. Der kan være noget i forhold til genetik og selvfølgelig også noget i forhold til management. Men der er ingen tvivl om, at der arbejdes voldsomt på at nedbringe dødeligheden blandt søerne, både af hensyn til dyrene, men bestemt også fordi det har store konsekvenser, når der er dødsfald i besætningen.

Vi Konservative har selvfølgelig stort fokus på dyrevelfærd, men den danske svineproduktion er jo også i konkurrence med de øvrige EU-lande og faktisk hele verdensmarkedet. Derfor bør man også arbejde på at strømline reglerne, så der ikke bliver alt for store skævvridninger, der måske kan have den konsekvens, at man presser produktionen ud af Danmark og måske til nogle lande, hvor dyrevelfærden har det knap så godt som med de regler, vi har i Danmark, og de intentioner, der er.

Så kan jeg heller ikke lade være med at appellere lidt til forbrugerne i den her problemstilling, for forbrugerne har jo mulighed for at prioritere dyrevelfærd højt. Og når vi kommer ud og ser nogle af de produktionsmetoder, hvor man virkelig går til stålet i forhold til at højne dyrevelfærden, altså ved at give dem mere plads, at lade være med at halekupere, at lade dem være længe ved soen og den slags ting, så må man bare sige: De produktioner bliver stille og roligt udfaset, fordi der simpelt hen ikke er efterspørgsel efter produktet, og det synes jeg jo er ganske ærgerligt.

Samlet set kommer vi af de grunde, jeg nu har opridset her, ikke til at stemme for Enhedslistens forslag.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, og denne gang er den fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak for talen. Det her med, at der i Sverige er en produktion, hvor man ikke må have fikseret søerne, og at der så er en høj smågrisedødelighed, er korrekt. Men tager man tallene fra Norge og Schweiz, som bruger nogle andre avlsdyr, som får færre grise, så har de sådan set en smågrisedødelighed, som ligger under 20 pct., altså under det danske gennemsnit. Så noget andet er muligt.

Så refererer ordføreren til, at der i en frilandsproduktion er en høj smågrisedødelighed. Det er korrekt, at det er de tal, der er for 2014-2015, da man stadig væk brugte det samme avlsmateriale til sine søer. Økologerne har i vidt omfang valgt en anden gris og står nu med en helt anden produktion med langt færre smågrise, der dør. Der har man sådan set fået indfaset at have en so, der får robuste grise, og her har man så nemmere ved at få smågrisedødeligheden ned. Så jeg synes ikke, at ordføreren fremlagde alle tal, men kun de svenske tal.

Ordføreren.

For lige at tage Norge er Norge jo et helt specielt land, når det handler om fødevarer, fordi de producerer til deres hjemmemarked. Det er også et beskyttet hjemmemarked, hvor importen af fødevarer er reguleret og begrænset, og det gør jo, at de norske svineproducenter får nogle helt, helt andre priser for deres svinekød. Det betyder så også, at de måske har mulighed for at investere nogle flere midler i deres staldsystemer og i det hele taget måske har plads til at kunne producere med en højere dyrevelfærd, end man gør i nogle andre lande. Det skal jeg ikke kunne sige, men vi ved i hvert fald, at de norske bønder ikke klager, for de får rent faktisk rigtig mange penge for det, de producerer.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren har sikkert ret i, at hvis der er gode priser på kvalitetsvarer, så kan man have en bedre dyrevelfærd, og det er jo egentlig grotesk, hvis det er en del af det store problem.

Nu var ordføreren inde på det med mavesår, og jeg synes ikke, at problemet er så lille, som ordføreren lægger op til at det er. Altså, mavesår kan jo måles til at være alvorligt, meget alvorligt eller mindre alvorligt, og jeg synes ikke, at det der med, at det kun er et problem i 3 pct. af besætningerne, er retvisende i forhold til de opgørelser, jeg har set. Vi er et helt andet sted, og det er jo derfor, man er nødt til at se kritisk på, hvad det er for noget foder, grisene får. Er det for fint formalet? Mangler der grovfoder? Får de for meget soja? Altså, vi er da nødt til at tage alvorligt, at der er så mange af de danske søer, som har mavesår i mindre eller større grad, og jeg synes ikke, at de 3 pct. er et rigtigt tal. Det er meget muligt, at Landbrug & Fødevarer synes, at det skal skrives ned til et så lavt tal, men jeg mener sådan set, at problemet er større. Derfor er vi nødt til at se på, hvad det er for noget foder, vi giver vores søer.

Hr. Per Larsen, værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren for forslagsstillerne i, at det, at der dør nogle søer, er ganske uhensigtsmæssigt. Jeg trøster mig så lidt ved, at det, sådan som jeg læser tallene, kun er i 3 pct. af besætningerne, man har et problem, som er nævneværdigt, og hvor man så også bliver pålagt at lave en handleplan for at nedbringe tallet.

Tak til hr. Per Larsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Radikale Venstres ordførers tur. Værsgo, hr. Christian Friis Bach.

Tak for det, og tak for det her forslag. Jeg har besøgt mange svinestalde og sostalde og set, at der er stor forskel på dyrevelfærden, på dødeligheden og på de ansatte. Der er dygtige driftsledere og medarbejdere, som knokler løs og sikrer god dyrevelfærd og lav dødelighed for søer og smågrise og en god driftsøkonomi på samme tid. De er derude. Der er dygtige driftsledere, som allerede nu avler målrettet for at få færre smågrise pr. kuld og viser, at det faktisk kan betyde, at der er flere af dem, der overlever, og at de får det bedre. Men der er også bedrifter, hvor der er alt for langt igen, alt for høj dødelighed, for lav dyrevelfærd og medarbejdere, som mangler viden og redskaber, og stalde, der ikke er tidssvarende. Det skal vi gøre noget ved, og derfor er vi meget positive over for det her forslag.

Nu vil jeg af hensyn til tiden og udenrigsministeren, der er ankommet, gøre det lidt kort, men der er jo en række andre ordførere, der allerede har peget på, at der er nuancer i de her initiativer, som kunne have været udformet anderledes, så vi måske endda hurtigere kunne nå målene. Der er EU jo en vigtig spiller i det her. Vi så gerne, at det her blev løftet op på EU-niveau, så vi ikke bare flytter søer og smågrise hen over grænserne og kører dem lang vej i dyretransporter, hvilket jo ikke giver bedre dyrevelfærd. Vi så også gerne, at der blev set på, hvordan vi kan bakke endnu mere op om at få bygget de her stalde og sikre, at landmændene får de redskaber, der skal til. Så nogle af initiativerne kunne være udformet lidt anderledes, og vi så også gerne, at det sker gennem EU, og vi vil gerne sikre, at vi samtidig bakker op om landmændene, så de kan arbejde målrettet hen imod bedre en dyrevelfærd.

Med de bemærkninger ser vi positivt på det her forslag. Vi går konstruktivt og positivt ind i drøftelserne og håber, at vi kan samles om faktisk at få noget til at ske, så vi får bedre dyrevelfærd og lavere dødelighed ude i de danske svinestalde.

Tak for ordførertalen. Jeg vil bede ordføreren blive stående, for der er en kort bemærkning til ordføreren. Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak, og tak for talen. Det er jo sikkert helt korrekt, at der er stor forskel på, hvad der sker ude i de grisebesætninger, og når jeg ser et gennemsnitstal for sodødelighed på 16½ pct. og man godt ved, at der er en del landmænd, hvor tallet er langt under 10 pct., så må der være nogle, der ligger i den virkelig dårlige ende. Og der synes jeg, vi har en eller anden forpligtigelse til at gribe ind. Man kan da ikke acceptere så høj en sodødelighed i noget, som er en legal kødproduktion i Danmark.

Så jeg er sådan set helt med på, at vi skal have fundet ud af, hvad det er for nogle virkemidler, der skal tages i anvendelse, og jeg tror egentlig, at avlsarbejdet er det allervigtigste. Det, at man ender med, at så mange smågrise bliver født derude, og at soen bliver presset til at føde så mange grise eller også dør af det, er sådan set med til at skabe nogle problemer, som vi har en politisk pligt til at løse. Så jeg ser frem til at have en fortsat dialog med Radikales ordfører om at finde gode løsninger.

Hr. Christian Friis Bach, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg er meget enig. Bare inden for det sidste år har jeg besøgt en bedrift, hvor tallet lå klart under 10 pct., og en bedrift – nu vil jeg ikke nævne navne og hænge nogen ud – hvor tallet lå oppe over 20 pct., og jeg har hver gang forsøgt at indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan man kunne gøre det bedre. Jeg er enig i, at avlsarbejdet er vigtigt, men staldene er også vigtige, og medarbejderne er virkelig vigtige. Det betyder noget, om man kan se på en so, om den har det godt, endda på 20 meters afstand, for det skal man kunne i en svinestald. Det betyder noget, om du kan se, hvordan den vender, om den halter, om den bevæger sig. Det blik skal man have for det, og det skal man øve sig på, og det kræver uddannelse.

Derfor er jeg meget enig med ordføreren i, at det med, at medarbejderne skal have bedre redskaber og bedre uddannelse til at passe de her dyr, kan være et vigtigt initiativ, og det tror jeg der vil blive taget rigtig godt imod derude, hvis vi sikrede det. Så der er rigtig mange gode idéer i det her, og jeg ser frem til konstruktive drøftelser og til at arbejde sammen, også med ministeren, som jeg jo ved også gerne vil gøre noget på det her område i forhold til at få det til at ske.

Værsgo til anden korte bemærkning.

Det med medarbejdere, som tager hånd om produktionen på den rigtige måde, er jo rigtigt, og der havde vi et større slagsmål, da vi havde lovforslaget om ændring af dyrevelfærdsloven, hvor vi sagde, at vi er nødt til at have flere ansatte i staldene, som er uddannet til det, de laver, så man ikke bare har en driftsleder, der har det formelle ansvar. Det var umuligt at få igennem, og det var under en tidligere regering. Så Folketinget har haft chancen for at lave noget, der er bedre, og nu står vi så med noget, hvor flere og flere partier godt kan se, at uddannelse faktisk er vigtigt.

Værsgo til ordføreren.

Ja, og jeg vil sige til hr. Søren Egge Rasmussen, at han ikke skal give op. Det gør hr. Søren Egge Rasmussen jo heller ikke; det er derfor, der ligger et forslag på bordet. Så vi prøver en gang til at se, om vi kan gøre noget i fællesskab, og det har jeg tillid til at vi kan.

Så vil jeg gerne sige tak til hr. Christian Friis Bach. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde velkommen til DF's ordfører. Værsgo til fru Pia Kjærsgaard.

Jeg må sige, at den her gang kan jeg erklære mig meget enig med den tidligere ordfører i mange af de synspunkter, der kom. Noget derude er godt, og noget er rigtig, rigtig skidt. Jeg har også været i svinestalde, og der har bestemt været noget, som jeg absolut ikke har brudt mig om at opleve. Igen vil jeg sige, at dyrevelfærd er en mærkesag for Dansk Folkeparti, og vi vil gerne se på, hvordan dyrevelfærden kan styrkes. Det skal der slet, slet ikke være tvivl om.

Men her synes jeg altså godt nok, når man læser forslaget, at man forestiller sig et lykkeland, hvor alt er rigtig, rigtig godt, men jeg tror ikke, det kan være sådan i virkelighedens verden. Man vil gerne skabe bedre forhold for produktionsdyrene, og det kan jeg godt forstå, men der kommer en økonomisk pris. Enhedslisten fremsatte i sidste samling beslutningsforslag nr. B 72, som omhandlede et forbud mod halekupering af pattegrise, hvilket naturligt ville medføre et større areal for den enkelte gris og dermed en ekstraudgift for landmanden, som så i sidste ende ville ende hos forbrugeren. Det har vi været med på i mange år, for det er noget, vi har talt om i ganske lang tid nu i forhold til det specifikke område.

Med øgede priser på dansk kød vil forbrugeren i større grad efterspørge udenlandsk kød. Det synes jeg ikke vi kan være interesserede i. Dansk kød er bedre. Og igen vil jeg sige, at produktionen jo falder i Danmark og giver en mindre indtjening for den enkelte landmand og herunder Danmark. Som en konsekvens af det bliver der færre arbejdspladser. Det har vi igennem længere tid set i hele produktionen, som vi ser bliver flyttet til udlandet. Slagterier lukker, og vi har en trist rekord i Danmark med flere eksporterede grise, end vi selv slagter. Det tal er steget, og det synes jeg er meget, meget bekymrende. Og de eksporterede grise har vi også et kæmpe problem med i forhold til selve transporterne, som i den grad trænger til forbedring. Jeg fatter stadig væk ikke, at man ikke kan slagte i Danmark i stedet for at eksportere og køre dem igennem Europa og så sende grisene tilbage i form af en eller anden parmaskinke, eller hvad det nu lander på.

At bygge større stalde eller have færre grise i de nuværende vil koste økonomisk, og det vil blive enten landmanden eller forbrugeren – i sidste ende jo forbrugeren – der skal bekoste det. Det er det samme med det forslag, som vi nu behandler her i dag, og om køer, der skal på græs, om forholdene for de æglæggende høns, de rædselsfulde dyretransporter og alt det andet, men det er alt sammen med de bedste intentioner. Derfor er det godt, forslaget kommer. Det er godt, at vi drøfter det i Folketinget her og senere i udvalget.

Vi støtter intentionen i forslaget, men vi må og skal finde en vej, der sikrer en ordentlig dyrevelfærd i Danmark. Så det korte af det lange er, at vi kan støtte alle de forslag, der forbedrer dyrevelfærden, men det skal ske i samarbejde med landbruget og med forbrugernes forbrugsmønstre in mente, så det hele kommer til at hænge sammen, så vi ikke skaber nye problemer ved at løse et gammelt. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er også en kort bemærkning her. Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det er da godt, at Dansk Folkeparti støtter intentionen. Hvad er den økonomiske pris ved, at landmændene har en produktion, hvor der er 185.000 søer, der dør ude i staldene, og som skal slæbes ud, og hvor man skal betale en pris for at komme af med dem til Daka, i forhold til at man havde en produktion, hvor man havde mere styr på det, hvor der ikke var så mange grise, der skulle aflives eller døde ude i stalden, og hvor man i stedet for kunne sælge de ældste søer til medisterpølse på slagteriet? Det ville da være et plus.

De 10 millioner pattegrise, der dør for tidligt i Danmark, har man jo heller ikke nogen økonomisk gevinst af. Jeg synes, vi er havnet et sted, hvor dyrevelfærden i de danske svinestalde for alvor halter og man er nødt til at gøre noget. Det kunne jo godt ende med, at der faktisk er noget af det, der ville være en fordel i økonomisk, så man løste nogle af landmandens problemer. Så jeg håber, at ordføreren kan se, at der også godt kunne være noget bedre dyrevelfærd, som kunne give en bedre økonomi.

Pia Kjærsgaard.

Det kan jeg bestemt godt se, og jeg synes faktisk, det er noget er det, som vi skal gå videre med i udvalget, netop de tanker eller forhold, som ordføreren kommer ind på her – helt klart. Altså, hvad kan i virkeligheden betale sig? Der er netop de der forfærdelige ting, som ordføreren nævner, og som koster, og kan man i stedet for forbedre, synes jeg, vi skal gøre det, men det skal jo ske i en større sammenhæng.

Jeg vil godt lige spørge ordføreren, hvis det er tilladt – det tror jeg det er – om man er opmærksom på det, der lige for nylig er kommet i forhold til EU. For EU er jo også en eller anden faktor i det her, desværre, kan man sige, for der har fagtidsskriftet EUobserver klarlagt et beslutningsforløb, som viser, at ud af et nogle forbedringer inden for fire centrale dyrevelfærdsområder – nye skærpede krav til produktionsdyrs levevilkår, forbud mod visse slagtemetoder, fødevaredeklaration og strammere krav til transport af dyr – er tre af forslagene droppet, fordi man skal have en handelsaftale med helt, helt andre lande uden for EU.

Det håber jeg at ordføreren og i øvrigt samtlige partier er opmærksomme på, for det synes jeg også er noget af det, vi skal drøfte. Og undskyld at jeg stiller spørgsmålet, men tror jeg også, det optager ordføreren.

Tak. Det er jo godt nok den anden vej, man spørger. (Pia Kjærsgaard (DF): Jeg ved det, jeg ved det). Værsgo.

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til mig lige om lidt, når jeg kommer op på talerstolen.

Det er jo klart, at vi hænger sammen internationalt, og der synes jeg også, man skal have øje på, hvad det er for nogle krav, der kunne blive stillet, f.eks. i Tyskland, i forhold til de levende grise, som bliver eksporteret fra danske stalde til Tyskland. Vi står faktisk med nogle problemer, hvis det er sådan, at man ikke er opmærksom på, hvad det er for nogle krav, der bliver stillet udefra.

Så er det jo korrekt, at EU har droppet at arbejde seriøst for dyrevelfærd, og hvad gør vi så? Så er vi nødt til at tage nogle initiativer i Danmark og prøve at gå videre. Vi er sådan set for, i Enhedslisten, at man går videre end minimumskravene, og jeg ved ikke helt, om Dansk Folkeparti er det samme sted. Er Dansk Forligsparti, her i Folketinget, med på at prioritere dyrevelfærd, selv om det er på koalitionskurs med EU?

Værsgo til ordføreren.

Det vil jeg rigtig gerne, men så kommer jeg bare tilbage til kernen, nemlig at det så bliver meget, meget dyrt, for så kommer presset, så kommer der en forringet konkurrenceevne. Og der beklager jeg virkelig, at en frihandelsaftale med 270 millioner ikke specielt købedygtige sydamerikanere viser sig at være vigtigere end forbedringer for millioner af europæiske produktionsdyr. Det fatter jeg simpelt hen ikke. Men jeg synes, det er en væsentlig ting i hele den her diskussion, at EU er så, jeg vil ikke engang sige fodslæbende, men i den grad kyniske, i forhold til at man kan afsætte mere til Sydamerika. Det fatter jeg simpelt hen ikke.

Der er endnu en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Det var, fordi ordføreren sagde, at hun ikke kunne forstå, hvorfor der ikke kunne blive slagtet mere i Danmark, og hvorfor vi f.eks. skulle lukke ned i Sæby, osv. En af hovedårsagerne til det er jo afgifter, altså at det er for dyrt i Danmark, og at det derfor er bedre for griseavlerne at sende småsvin af sted til Tyskland, Holland og Polen, hvor de kan blive fedet op med foder, som simpelt hen er billigere, og så de også kan blive slagtet dér, for lønningerne er lavere, fordi de har et lavere skatteniveau. Så mit spørgsmål går selvfølgelig på, om DF vil være villig til at kigge på de afgifter og få sænket dem, således at vi igen kan blive konkurrencedygtige i Danmark.

Ordføreren, værsgo.

For Dansk Folkeparti er det meget, meget væsentligt, at vi kigger på de dyretransporter, så jeg vil gerne tage alt meget positivt op. Vi har diskuteret det i evigheder, og nu kan jeg se, at det igen igen bliver et meget, meget stort emne i forhold til europaparlamentsvalgkampen. Det er fint. Jeg har bare et indtryk af, at når europaparlamentsvalget er overstået, så dør det igen, og der kan det godt være, at vi skal gøre noget nationalt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, for det er jo noget nationalt, altså at der ligger nogle afgifter, som gør det dyrere at fede grisene op i Danmark efter en vis alder, end det er i Holland og Polen osv. Og det er jo derfor, at vi nationalt kan kigge på det og få sikret os, at der er lige, om ikke bedre konkurrencevilkår, således at produktionen bliver her, og således at der også stadig væk vil blive slagtet det samme antal her i Danmark.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det har jeg stor sympati for, og det er jo netop noget af det, der har gjort, at f.eks. Danish Crown i Sæby har måttet fyre så mange medarbejdere. Det hænger jo ikke sammen; altså, det er en ond cirkel, man kommer ind i. Jeg synes absolut, at der er så mange aspekter i det her, og jeg vil sige, at jeg kun er glad for, at Enhedslisten har fremsat det her forslag, for det kan måske åbne det lidt mere. Også i forhold til det første forslag, vi diskuterede før her i Folketingssalen, sådan at vi går videre og snakker om produktionsdyr og EU og handelsaftaler osv. Så jeg har bestemt ikke noget imod – tværtimod – at vi diskuterer det her forslag fra Enhedslisten.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Alternativets ordfører. Værsgo, fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte et godt og vigtigt forslag om at forbedre forholdene på en række områder for søer i de danske svinestalde. Alternativet støtter forslaget fuldt ud og mere til. Den konventionelle produktion af grise er nemlig kommet så langt på afveje, at det er på tide at gøre op med den her form for produktion. Vi skal hurtigst muligt have stoppet den uetiske behandling af grisene, som også medfører en enorm miljø- og klimabelastning.

I de konventionelle grisebesætninger opfattes grisene som rene produktionsenheder, som på alle tænkelige og utænkelige måder presses til at yde mest muligt med færrest mulige omkostninger. Det er blevet en iskold og kynisk industri, hvor dyrene udsættes for frygtelige lidelser i et omfang, som de færreste har fantasi til at forestille sig. Man skal have oplevet det, og det har jeg desværre også selv gjort .

Selv om der politisk har været fokus på dyrevelfærd gennem årtier, som flere har nævnt, er det jo ikke gået den rigtige vej. Det er kun gået den forkerte vej. Forholdene er kun blevet værre. Siden 2014 er sodødeligheden steget fra 11,9 pct. til 16,5 pct. i 2022, og for pattegrisene har der været en stigning i dødeligheden i de samme år fra 21,2 pct. til 23,3 pct. svarende til 27.655 døde pattegrise hver eneste dag.

Alternativet har netop lanceret et udspil om grisens fremtiden med fokus på grisens trivsel, velfærd og rettigheder og med konkrete tiltag og lovændringer, der er nødvendige for at give grisene og andre dyr i det danske landbrug et værdigt liv. Vi ser rigtig meget frem til at bringe det med ind i de kommende forhandlinger om bedre dyrevelfærd, som ministeren har sagt han vil indkalde til her i efteråret, så jeg tænker, det er lige på trapperne. Det haster med lovindgreb, for dyrene lider i det danske landbrug hver eneste dag. Tak.

Tak til Alternativets ordfører. Der er også en kort bemærkning her. Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Tak for støtten til forslaget, og tak for, at Alternativet også sysler med deres egne forslag til, hvordan man kan forbedre dyrevelfærden for produktionsdyrene i det danske landbrug. Det er der behov for. Jeg tror, der er brug for, at der er nogen, der indimellem siger, at vi skal lave noget helt anderledes end det, der kører derudad, og som er helt urimeligt. Så tak for det, og tak for opbakningen.

Ordføreren.

Selv tak, og jeg noterer mig jo også, at Alternativet og Enhedslisten er meget på samme linje, hvad angår dyrevelfærd. I den her debat om sodødelighed og pattegrisedødelighed er jeg lidt nervøs for, at vi også sådan kommer lidt til at overfokusere på det.

Jeg skrev et debatindlæg i forbindelse med lanceringen af det her udspil, hvor jeg sådan lidt provokerende skrev, at de døde pattegrise måske er de heldigste af dem alle sammen, fordi de ikke kommer til opleve de grusomme ting, som mange andre grise går igennem i de danske konventionelle landbrug. Det er måske lidt provokerende sagt og lidt morbidt, men jeg synes, der er en eller anden form for rigtighed i det, som man kan vælge at reflektere over.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Værsgo til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Det er altid en stor fornøjelse at komme på talerstolen efter Alternativet, når vi snakker landbrug, men vi skal bare korrigere nogle ting omkring det faktuelle.

Det er rigtigt, at der i det konventionelle landbrug dør masser af grise hver dag, og det skal vi selvfølgelig have ændret. Virkeligheden er bare, at dødeligheden blandt smågrise er større i det økologiske landbrug. Det er oplyst fra Dyrenes Beskyttelse, men det tager vi lige bagefter; det er faktuelt, at den er større. Hvis man nu skalerer det op, svarer det jo til at stå og bruge som argument, at der dør flere mennesker i Kina hver dag, end der gør i Danmark. Og ja, det gør der, for der er lidt flere mennesker, så det er jo også fakta.

Når man så står og tørrer den af på, at det er synd for grisene at være i et konventionelt landbrug, glemmer man lige, at hvis vi skal ud at lave alle de her fantastiske veganske retter, tæppebomber vi tingene med sprøjtemidler, for så får vi taget livet af alt det, som egentlig ødelægger den veganske produktion, men det glemmer man også at tage med. Så kan vi selvfølgelig holde helt op med at spise, og så er vi sikre på, at ingenting lider, hverken grøntsager eller grise, men det afsporer debatten.

Hvis jeg går tilbage til hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslistens forslag, synes jeg faktisk, at der er rigtig, rigtig mange gode tiltag i det. Det vil jeg sige. Jeg kommer ikke til at kunne støtte hele forslaget, for der er nogle ting, hvor vi politisk er uenige, og det handler primært om det første punkt. Men hr. Søren Egge Rasmussen er en vidende mand på området og rammer nogle steder, hvor jeg faktisk synes det giver god mening, i forhold til at de ansatte skal have noget viden om dyrevelfærd. Det giver jo god mening. Og hvis det viser sig, at vores grise dør af overophedning om sommeren, så skal vi også have gjort noget ved det – selvfølgelig. De her dele er jeg fuldstændig enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, og jeg kommer også til at gå meget, meget positivt ind i det.

Så er der nogle ting, hvor vi måske er uenige, f.eks. det her med, hvordan man fastspænder en so, når hun får mange grise. For som hr. Per Larsen var inde på, er det sådan, at hvis en so får meget få grislinger, er der selvfølgelig ikke så stor risiko for, at den lægger sig på dem, men får den rigtig mange, er risikoen større, alt andet lige og ud fra almindelig matematik. Jo større område, der er tale om, jo større sandsynlighed er der for, at den ikke ligger på dem.

Jeg tror, landbruget selv er opmærksom på det. Langt de fleste af de landbrug, jeg har været ude på, og som tager deres arbejde seriøst og går op i dyrevelfærd – for det er der masser af konventionelle landmænd der også gør – er opmærksomme på, at mange grislinger ikke er en god ting som sådan. De er også trætte af det, når der kommer dødfødte grise ud, for teknisk set er det jo en dårlig forretning, og det kan alle jo se. Hvis der er 17 i et kuld, er der måske kun livskraft til de 16, og så vil landmanden jo hellere kun have 16.

Til det med at flytte grisene rundt til ammesøer vil jeg sige, at jeg godt kan se argumentationen fra Enhedslistens side med, at det stresser selve ammesoen. Men til gengæld tror jeg, at det er godt for grislingen, især i de produktioner, hvor de bliver sorteret ud i størrelser og derved har nemmere ved at kæmpe om at få patterne. Så får de i hvert fald lige vilkår for at få mælk kontra at blive skubbet væk af en større gris. For når man får et kuld, uanset om det er ved hunde eller grise, så er der størrelsesforskel, hvad hr. Søren Egge Rasmussen ved, og hvis patterne ikke rækker til – hvilket jo desværre sker, og som landbruget selv er opmærksom på – så vil de små blive skubbet væk. Så der er det jo god dyrevelfærd, at landmanden så går ud og tager de små i samme størrelse og putter dem hen til en so, så de alle sammen kan få deres mælk.

Så intentionen er jeg fuldstændig enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, men der er nogle ting, hvor vi er helt uenige politisk, og det er hr. Søren Egge Rasmussen og jeg på mange områder. Det ved vi begge, men jeg ved, at hr. Søren Egge Rasmussen er vidende på området. Derfor lytter jeg gerne, og så vil jeg så mærke efter i maven, om vi så, når vi kommer til tredjebehandlingen, kan stemme for det. Lige nu vil jeg sige, at jeg ikke kan stemme for det hele.

Tak for ordførertalen. Søren Egge Rasmussen har også bedt om ordet. Værsgo.

Jeg glæder mig til sidstebehandlingen og til at se, hvor mange der vil stemme for. Tak for modtagelsen og karakteristikken af intentionen i Enhedslistens forslag. Jeg synes jo, det er vigtigt, at vi diskuterer ud fra de korrekte tal. Ordføreren har ret i, at hvis man ser på økologernes pattegrisdødelighed i 2014-2015, var den høj. Procentvis lå den i slutningen af 20'erne. Det har gjort, at økologerne har valgt hovedsagelig at have en anden type gris, hvilket har gjort, at deres sodødelighed er gået ned, og at deres pattegrisdødelighed er gået ned. Så jeg ser frem til, at der kommer nogle officielle tal, så vi kan have en debat baseret på fakta om, hvad der stadig er aktuelt. Jeg har hørt avlere, som siger, at den er under 20 pct., og det ville jo sådan set være rigtig flot, hvis man kan gå fra 29 pct. til ned under 20 pct., ved at man vælger en anden gris.

Så har vi så det konventionelle landbrug, der pisker derudad og forsøger at få det til at hænge sammen med en smågrisdødelighed på 23 pct. Det er jo ikke noget at stræbe efter, så kan ordføreren ikke se, at der er et avlsarbejde der, som bør justeres?

Ordføreren.

Jo, for søren. Selvfølgelig skal man gå efter, at færrest mulige smågrise dør. Jeg har stadig væk ikke fundet den økolog, der lige går ind til en løsgående gris, der har født. Det er ikke det klogeste træk, man kan lave her i verden, at gå ind til sådan en.

Men der er ingen tvivl om – den artikel har jeg også læst – at skift af griserace, altså avl, har gjort, at dødeligheden tilsyneladende er faldende, og det tror jeg også de konventionelle kommer til at kigge ind i. De skal selvfølgelig sørge for, at kødprocenten er den ønskelige osv., men jeg tror, at det er rigtigt at se på avlsarbejdet, for det kan ikke være et mål i sig selv, at tallet er 29 pct. for de økologiske eller 23 pct. for de konventionelle. Det kan aldrig være et mål i sig selv, at 23 pct. går til spilde. Det er ganske enkelt dårlig økonomi. Derudover er det heller ikke et udtryk for, at man som landmand kerer sig mere om tegnebogen end dyrene, man har. Det tror jeg heller ikke at de gør, men man bliver selvfølgelig nødt til i enhver virksomhed at sørge for, at det også kan løbe rundt.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Nu var ordføreren inde på det der med, at management og uddannelse faktisk kunne have en betydning. Det er jo ikke, fordi jeg siger, at alle, der arbejder i en stald, skal have en lang uddannelse, men det kunne jo være, at man tog nogle korte kurser, som man sådan set kunne få gavn af, og hvor man fik noget mere viden om dyrevelfærd, så man i højere grad ved, hvad det er, man ikke skal gøre i stalden, og hvad det er, man skal gøre.

Jeg er sådan set helt bevidst om, at der er nogle mennesker, der er bedre til at passe dyr end andre. Det er vel derfor, at der er nogle, der søger hen i staldene og finder deres plads der. Men vi bør hjælpe dem med noget efteruddannelse, sådan at vi kan højne den her dyrevelfærd. Er ordføreren enig i det?

Hr. Kim Edberg Andersen, værsgo.

Ja. Folk, der arbejder med dyr, skal have en viden om dyrevelfærd. Det er jeg fuldstændig enig i. Der er også noget, jeg er stødt på, og som er kulturelt betinget. Mange, der er ansat i landbruget nu, er ukrainere og polakker osv., som har en helt anden tilgang til dyr, og der skal danske landmænd forsøge at lære dem noget. De er et andet sted fra, og selv om hr. Søren Egge Rasmussen måske ikke synes, vi er ret udviklede i Danmark, så er vi noget mere udviklede end nogle af de lande. Jeg mener ikke, at vi som parti i udgangspunktet er imod, at man indfører en eller anden form for uddannelse inden for dyrevelfærd til de mennesker, der håndterer dyr.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag, hvis intentioner jeg faktisk deler. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at vi forbedrer dyrevelfærden i vores produktion, og det gælder både den økologiske og konventionelle. Derfor er jeg også interesseret i at få nogle data på, hvordan det ser ud i udlandet. Meget af vores produktion bliver jo eksporteret, og derfor er det et parameter, at vi holder det op imod, hvordan det ser ud i udlandet. Hvad er de tilsvarende tal for de udenlandske produktioner? Ligger de på samme niveau? Ligger de højere? Er der noget, vi kan lære? For vi kan ikke kigge på det her isoleret til det nationale, når det meste af det, vi producerer, bliver eksporteret.

Jeg er også nervøs for, at hvis vi hæver produktionsomkostningerne for landbruget, så bliver det væltet over på øgede forbrugerpriser. Vi har nogle af de højeste eller måske faktisk de højeste fødevarepriser i EU, og derfor skal vi ikke puste til yderligere forhøjelser af forbrugerpriserne. Så der er en række elementer, som jeg synes først skal belyses, inden man tager de her tiltag og gør dem til lov og pålægger erhvervslivet at følge dem.

Så er jeg bevidst om den nyeste forskning, hvor man kigger på det, der hedder leverfordrejninger. Her synes jeg også, det er interessant at se, hvad det er i kosten, man kigger på. Er det proteinet? Er det den vej, man skal gå, og kan man gøre noget der ved at forbedre kosten? Men der er det igen sådan, at hvis det danske foder er belagt med høje afgifter, således at man ikke kan lave den rigtige foderblanding, uden at det kommer til at forvride konkurrencen med udlandet, så er det et problem. Hvis man kan gøre noget der afgiftsmæssigt og sikre sig, at dansk landbrug har bedre råd til at give den rigtige kost til søerne, således at vi ikke oplever de leverfordrejninger – jeg tror, det var 42 pct. af dødsfaldene, de målte til at skyldes leverfordrejninger – så ville det jo også være at foretrække. Derfor ser jeg frem til at få en diskussion om disse elementer.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den sidste ordfører i rækken er ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg var lidt spændt på, om udenrigsministeren eller udenrigsordførerne ville gå på som privatister i den her vigtige sag om dyrevelfærd og sodødelighed i Danmark, men det var ikke tilfældet. Jeg vil gerne sige tak for debatten. Tak til SF, Alternativet og Radikale for støtten, og jeg vil også sige tak til andre partier som f.eks. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som godt kan se, at der er et problem, der skal løses.

Vi går så efter, at den løsning skal findes, for det er helt uacceptabelt, at der er en sodødelighed i de danske industrisvinestalde på 16½ pct., og det har vist sig, at frivillige aftaler ikke var løsningen på det. Man kan godt sige det meget konkret, når man fremsætter forslag i Folketinget, hvor der er fem bullets, der ligesom peger på nogle gode løsninger. Men det er sådan set nødvendigt, at vi kommer til at forholde os kritisk til, hvad det er for nogle staldforhold, søerne har.

Det med, at man fikserer søer så lang tid, i forbindelse med at de skal føde deres grise, har en negativ påvirkning, og det er jo derfor, vi kommer med forslag om, at fiksering af søer skal forbydes, og at der skal være en rimelig plads, når de skal have deres grise. Der er et avlsarbejde, der skal lægges om, og jeg tror faktisk, det er det vigtigste punkt i hele forslaget. Jeg synes, det er tankevækkende og positivt at opleve, at økologerne begynder at bruge andre grise, at de bruger nogle andre gener, og når frem til at kunne få gode produktionsresultater.

Så er det også af stor betydning, hvad det er for noget foder, grisene får. Er det for fintmalet? Har det den rigtige sammensætning? Det er sådan set rimeligt, at vi foreslår, at der er noget fiberholdigt grovfoder, som grisene selv kan vælge at spise, hvis de har brug for det, og det er vigtigt, at de mennesker, der arbejder i staldene, har noget uddannelse og har noget viden om dyrevelfærd og om, hvordan grisene skal håndteres. Det var noget, der ikke kom igennem, da dyrevelfærdsloven sidst blev ændret. Der var det umuligt at få det ind. Der blev det bare til, at der skal være en driftsansvarlig, som har det overordnede ansvar. Det er ikke nok. Og så er der det her med, om vi har stalde i Danmark, som gør, at der er flere søer, der dør om sommeren. Det er vi nødt til at få undersøgt grundigt.

Jeg synes, der er grund til at være positiv oven på modtagelsen af Enhedslistens forslag her i Folketingssalen, og jeg ser frem til, at vi kan komme videre med det. Jeg er ret spændt på de forhandlinger, som ministeren omtaler, for jeg har ærlig talt i løbet af de sidste 10 måneder hørt om mange forhandlinger, der ikke er kommet så meget ud af. Det er korrekt, at der blev landet en lille aftale, som nok betyder, at der om et par år ikke vil blive serveret turbokyllinger i de danske statslige kantiner, og at man i EU vil arbejde på, af turbokyllinger skal udfases.

Men jeg synes ikke rigtigt, at det rykker, og jeg har også noteret mig, at der ikke er blevet indkaldt til nogen forhandlinger, som vi egentlig var blevet lovet skulle starte i den her uge. Så jeg ser gerne, at vi kan nå at lave noget markant inden nytår. Ministeren siger, at der bliver indkaldt til forhandlinger. Det ser jeg frem til, men skulle vi så ikke stykke det op i nogle overskuelige forhandlinger, så vi tager nogle dyretyper og kommer i mål med det, i stedet for at vi ligesom skal klare det hele i en forhandling? Jeg har svært ved at se, at vi kan det.

Jeg synes sådan set, at der, efter dyrevelfærdsloven er blevet ændret, er behov for at se på de bekendtgørelser, som regulerer de forskellige husdyrs forhold og vilkårene for dem. Det er jo de bekendtgørelser, som vi aldrig kom til en forhandling om under de to tidligere landbrugsministre, selv om det egentlig var blevet lovet. Altså, det gik i stå, så hvordan skal man opsummere, hvad der egentlig kom ud af det hele? Der står en pæn formålsparagraf i dyrevelfærdsloven, og det bliver dyrene nok ikke gladere af. Vi mangler noget opsamling, og vi mangler at have fokus på at løse reelle problemer.

Et de store problemer, vi har i Danmark, er, at vi har en griseproduktion, hvor vi har 1 million søer, hvoraf 16½ pct. dør for tidligt ude i staldene eller må aflives derude. Det er grise, som ikke bliver behandlet som moderdyr, som avlsdyr, men som fødemaskiner, der skal producere flest mulige smågrise. Og af de der 40 millioner smågrise, der bliver født, er der så godt 10 millioner, der dør meget tidligt, fordi søerne føder for mange smågrise.

Så vi står tilbage med en produktion, hvor der er alle mulige problemer. Der bliver slagtet 15 millioner grise i Danmark, og så er der de 15 millioner, som sendes ud på landevejene, og nogle af dem tilbringer et helt døgn i en lastbil. Der er nogle ting, der skal laves om i den danske griseproduktion.

Jeg synes, det er positivt at være ude at besøge en økolog, som arbejder målrettet med at få optimeret sin produktion, som prioriterer dyrevelfærd, som planter de træer på marken, som han synes er nødvendige, som vælger at have nogle andre avlsdyr, og som har fokus på, at der skal være gode forhold i de hytter, der står ude på marken, og at det foder, man tilbyder grisene, skal være noget, de kan lide, og som arbejder med en senere fravænning, end hvad der er normalt i de danske besætninger.

Der er noget, der kan blive langt bedre, og jeg håber, at udvalgsbehandlingen og dialogen med ministeren medfører, at vi faktisk kommer frem til noget, som gør, at kurven for sodødeligheden knækker, og at vi kommer frem til noget, som gør, at staldforholdene for de danske søer bliver bedre. Det er mit håb oven på den debat, vi har haft i dag. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.