Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2801024_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2023
Politikontoret
Lukas
Alexander
Schomacker
2023-09906
3068560
Besvarelse af spørgsmål nr. 94 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 94 (Alm. del), som Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 23.
november 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg
(DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om ministeren vil kommentere Midt- og Vestjyllands Politis pressemeddelelse: »Efter ransagning på Kærshovedgård: hash, våben og falske eurosedler beslaglagt« fra den 21. november 2023?
Spørgsmål nr. 94 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren kommentere Midt- og Vestjyllands Politis
pressemeddelelse: »Efter ransagning på Kærshovedgård: hash,
våben og falske eurosedler beslaglagt« fra den 21. november
2023? Vil ministeren desuden redegøre for det tip om »øget
forekomst af euforiserende stoffer på udrejsecenteret«, der
medførte, at der blev lavet en ransagning på Udrejsecenter
Kærshovedgård?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at politikredsen den 21.
november 2023 gennemførte en større politiindsats og
ransagning på Udrejsecenter Kærshovedgård. Politiet foretog
efter forudgående kendelse ransagning af seks værelser og flere
grønne områder inden for indhegningen på udrejsecenteret.
Midt- og Vestjyllands Politi fandt under ransagningen ca. 220
gram hash og beslaglagde en strømpistol, en ulovlig foldekniv,
en peberspray og falske eurosedler. Midt- og Vestjyllands Politi
har i alt sigtet fem personer som følge af beslaglæggelserne
under ransagningen.
Ransagningen på Kærshovedgård er et resultat af politiets
løbende monitering, herunder tip og andre oplysninger politiet
har modtaget, og i øvrigt er i besiddelse af.
Der kan af hensyn til politiets efterforskning ikke redegøres
nærmere for de oplysninger, der ligger til grund for den konkrete
politiaktion.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Midt- og
Vestjyllands Politi.”
Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 95 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg.
Side 2/2