Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2798466_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 90 (alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 90:
Kan ministeren oplyse, om han på sine møder med de tyrkiske myndigheder forsik-
rede sig om, at Tyrkiets grænsemur til Iran og Syrien vil være forsynet med græn-
seovergange, således at mennesker på flugt fra f.eks. præstestyret i Iran, Assad-
regimet i Syrien og Talebans Afghanistan, fortsat vil have mulighed for at benytte
deres konventionsbeskyttede ret til søge asyl? Hvis dette ikke er tilfældet, kan mi-
nisteren så oplyse, hvordan det kan være et skridt mod et mere humant og retfær-
digt asylsystem at forhindre mennesker i at få prøvet deres asylsag, og kan ministe-
ren i forlængelse heraf oplyse, hvor forfulgte fra disse regimer så skal søge beskyt-
telse?
Svar:
Regeringens ambition om et nyt asylsystem handler netop også om at hjælpe flere
bedre i nærområderne og langs migrationsruterne. Det er vigtigt for regeringen, at
migrationsforvaltning foregår i overensstemmelse med internationale konventio-
ner, herunder retten til at søge asyl, og med respekt for menneskerettighederne.
Her har Tyrkiet selvsagt også en forpligtelse.
En rettighedsbaseret migrationshåndtering ved Tyrkiets østlige grænse er en prio-
ritet, som Danmark også støtter økonomisk. Konkret yder vi 11,6 mio. kr. til et pro-
jekt, der implementeres af FN’s Migrationsorganisation (IOM), og som er målrettet
kapacitetsopbygning af de tyrkiske grænsemyndigheder inden for rettighedsbase-
ret grænseforvaltning. Projektet har til formål at støtte Tyrkiets indsats for at styrke
forvaltningen af landets østlige, sydlige og sydøstlige grænser.
13. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 18231
2533146
Kaare Dybvad Bek
/
Grith Nørgaard
Side
1/1