UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om ministeren i form af en juridisk analyse vil redegøre for den britiske højesterets afgørelse vedrørende overførelse af migranter til Rwanda?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2023 stillet følgende

spørgsmål nr. 88 (Alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 88:

Vil ministeren i form af en juridisk analyse redegøre for den britiske højesterets af-

gørelse vedrørende overførelse af migranter til Rwanda?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke foretaget og foretager ikke en ju-

ridisk analyse af den britiske højesterets dom af den 15. november 2023. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet vil dog i besvarelsen gennemgå hovedpointerne

fra dommen.

Storbritanniens højesteret afsagde som tredje og sidste instans endelig dom i sagen

om lovligheden af aftalen indgået mellem Storbritannien og Rwanda om overførsel

af asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda. Det mest centrale spørgsmål i sagen

har været, hvorvidt Rwanda kan betragtes som et sikkert tredjeland i asylretlig for-

stand.

Den britiske højesteret har i dommen enstemmigt fundet, at Rwandas asylsystem

på tidspunktet for aftaleindgåelsen mellem Storbritannien og Rwanda var så man-

gelfuldt, at det ikke vil være sikkert at overføre asylansøgere til Rwanda, da de der-

ved vil blive udsat for en reel risiko for mishandling som følge af refoulement (til-

bagesendelse til et land, hvor de er i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller

anden umenneskelig behandling). Domstolen har således fundet, at Rwanda ikke

kan betragtes som et sikkert tredjeland, og at Storbritanniens aftale med Rwanda

er ulovlig og i strid med bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) artikel 3.

Den britiske højesteret har i dommen ikke taget stilling til lovligheden af den gene-

relle mulighed for at overføre asylsagsbehandling til et tredjeland uden for EU, li-

gesom domstolen har pointeret, at de strukturelle ændringer og den kapacitetsop-

bygning, der er nødvendige i Rwanda, måske vil kunne leveres i fremtiden.

Side

1/3

13. december 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 18227

2533125

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om ministeren i form af en juridisk analyse vil redegøre for den britiske højesterets afgørelse vedrørende overførelse af migranter til Rwanda?

Af væsentlige præmisser i dommen kan fremhæves, at domstolen i præmis 74 læg-

ger afgørende vægt på forholdene i Rwanda frem mod indgåelsen af Rwanda-afta-

len. Mere specifikt lægger domstolen vægt på beskrivelserne af alvorlige og syste-

matiske mangler i den rwandiske asylprocedure, som blev præsenteret af FNʾs

Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) under retssagen, væsentlige bekymringer

fremført af UNHCR, de faktiske forhold vedrørende Rwandas asylsystem, og at

Rwanda ikke har overholdt udtrykkelige tilsagn ift. respekt for non-refoulement-

princippet i en aftale om overførsel af asylansøgere fra Israel til Rwanda, som var

gældende mellem 2013 og 2018.

Særligt i forhold til manglerne i Rwandas nuværende asylsystem lægger domstolen

i præmis 79-84 for det første vægt på, hvordan det rwandiske asylsystem fungerer

i praksis, herunder selve asylprocessen, muligheden for appel, manglende juridisk

repræsentation og risikoen for, at dommere og advokater ikke vil handle uaf-

hængigt af regeringen i politisk følsomme sager. For det andet lægger domstolen i

præmis 85 og 86 vægt på, at afvisningsraten for statsborgere fra Afghanistan, Syrien

og Yemen er på 100% i 2020-2022 (i 1. instans). For det tredje lægger domstolen i

præmis 87-90 vægt på Rwandas praksis for refoulement, herunder at Rwandas

praksis med refoulement er fortsat efter indgåelsen af aftalen med Storbritannien.

For det fjerde lægger domstolen i præmis 91 vægt på den rwandiske regerings til-

syneladende utilstrækkelige forståelse

af kravene i flygtningeretten (”requirements

of refugee law”), herunder forståelsen af non-refoulement.

I præmis 93 udtaler den britiske højesteret, at manglerne i tidligere og nuværende

asylpraksis er vigtige faktorer i vurderingen af den fremtidige risiko, især fordi afta-

len mellem Rwanda og Storbritannien ikke etablerer en ny asylproces, men er ba-

seret på en fortsættelse af det eksisterende asylsystem i Rwanda med visse ændrin-

ger. På baggrund heraf samt den rwandiske regerings misforståelse af sine forplig-

telser i henhold til FNʾs Flygtningekonvention, mener domstolen derfor, at der er

grund til at antage, at det rwandiske asylsystem ikke vil ændre sig på kort sigt.

I forhold til Rwandas manglende overholdelse af non-refoulement-princippet i for-

bindelse med den aftale, som Rwanda indgik med Israel, konkluderer den britiske

højesteret i præmis 96 og 100, at der ikke er tvivl om, at personer, der blev overført

til Rwanda i henhold til aftalen, blev udsat for alvorlige krænkelser af deres ret-

tigheder i henhold til FNʾs Flygtningekonvention, og at Rwandas tilsyneladende

manglende opfyldelse af aftalen om at overholde non-refoulement-princippet i den

forbindelse er relevant for en vurdering af risikoen for refoulement i henhold til den

aftale, der er indgået med Storbritannien.

Den britiske højesteret lægger i præmis 45 vægt på

den korrekte juridiske tilgang

til

de fremlagte beviser i sagen. Domstolen udtaler i dommen, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD) i tidligere domme har gjort det klart, at domme

i sager som denne kræver en vurdering af, hvordan asylsystemet i modtagerstaten

fungerer i praksis, under hensyntagen til de mangler, der er identificeret af organer

som for eksempel UNHCR.

Side

2/3

Det fremgår af præmis 46, at Storbritanniens regering udtalte som svar på de frem-

lagte beviser for manglerne i det rwandiske asylsystem, at de stoler på, at de for-

sikringer, som den rwandiske regering har givet i aftalen, imødekommer enhver be-

kymring, der måtte opstå som følge af bevismaterialet om det rwandiske asylsy-

stems tidligere og nuværende funktion.

Den britiske højesteret lægger i præmis 93 vægt på, at EMD i dommen af 17. januar

2012 (Othman

v United Kingdom)

udtalte, at garantier ikke i sig selv er nok til at

sikre tilstrækkelig beskyttelse mod risikoen for behandling i strid med EMRK artikel

3, men at der skal foretages en faktuel undersøgelse af, hvordan forsikringer vil

fungere i praksis under de omstændigheder, der gør sig gældende på det pågæl-

dende tidspunkt. Monitoreringsmekanismen, der er beskrevet i aftalen, vurderer

højesteret heller ikke konkret kunne udgøre en tilstrækkelig og rettidig eliminering

af risikoen for refoulement.

Den britiske højesteret lægger i præmis 49 vægt på en mere nylig dom fra EMD fra

23. februar 2021 (Zabolotnyi

v Mateszalka District Court, Hungary),

hvor der i vur-

deringen af diplomatiske garantier lægges vægt på, at der skal foretages en eksa-

mination af særligt tidligere brud på lignende forsikringer fra den modtagende stat,

hvad enten disse var givet til den afsendende stat eller et andet land, for at kunne

vurdere, om den modtagende stat ville overholde sin forsikring ved den aktuelle

lejlighed.

Den britiske højesteret udtaler i præmis 55 og 57, at en domstol i sager som den

foreliggende både skal inddrage regeringens vurdering af eventuelle forsikringer,

der måtte være givet, samt fremlagte beviser for et mangelfuldt asylsystem i sin

uafhængige og konkrete vurdering af, om der er væsentlige grunde til at tro, at

asylansøgere ved en overførsel til et tredjeland vil være i risiko for at blive udsat for

refoulement.

Som angivet i præmis 65-69 finder den britiske højesteret, at de af UNHCR frem-

lagte beviser og indlæg har været af særlig betydning for sagen på baggrund af

UNHCR’s rolle og status, UNHCR's

ekspertise og erfaring på området, EMDʾs vægt-

ning af beviser og indlæg fra UNHCR i sine domme, og henset til at UNHCR under

den konkrete sag fremlagde beviser og præsenterede indlæg med mådehold, og

hvilke ikke fremstod til at afspejle en partisk vurdering.

Kaare Dybvad Bek

Grith Nørgaard

Side

3/3