UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 81: MFU spm. om ministeren i en kort rapport kan redegøre for udviklingen i meddelelse af opholdstilladelser/opholdsdokumenter til udenlandske arbejdstagere, jf. UUI alm. del

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2023 stillet følgende

spørgsmål nr. 81 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel

Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-

ligt.

Spørgsmål nr. 81:

Kan ministeren i en kort rapport redegøre for udviklingen i meddelelse af opholds-

tilladelser/opholdsdokumenter til udenlandske arbejdstagere, herunder tredje-

landsborgere og statsborgere i EU/EØS, sammen med udviklingen i meddelelse af

opholdstilladelse på baggrund af hhv. 1) asyl, 2) familiesammenføring til en dansk

ægtefælle eller samlever og 3) familiesammenføring til en herboende flygtning?

Kan ministeren i rapporten desuden redegøre for udviklingen i disse gruppers op-

nåelse af dansk indfødsret? Der henvises til samrådet i Udlændinge- og Integrati-

onsudvalget afholdt den 21. november 2023, jf. UUI alm. del

–

samrådsspørgsmål

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at Udlændinge- og Integrationsministeriets besva-

relse tager udgangspunkt i de opholdstilladelser og registreringsbeviser, der er

meddelt i de seneste 20 år på følgende områder:

•

Asyl mv.

•

Familiesammenføring til flygtninge

•

Familiesammenføring til danske/nordiske statsborgere

•

Erhverv, hovedpersoner

•

Arbejdstagere fra EU/EØS/Schweiz.

Med udgangspunkt i denne afgrænsning redegøres der i det følgende for:

1) Antallet af tilladelser og registreringsbeviser på de nævnte områder

2) Antallet af indvandrede udlændinge

3) Antallet af udlændinge i disse grupper, der har erhvervet dansk statsbor-

gerskab.

Besvarelsen skal ses i forlængelsen af samrådet i Udlændinge- og Integrationsud-

valget afholdt den 21. november 2023, jf. UUI alm. del

–

samrådsspørgsmål B.

Side

1/15

31. januar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Koncernstyring og Tilsyn

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 18313

2595776

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 81: MFU spm. om ministeren i en kort rapport kan redegøre for udviklingen i meddelelse af opholdstilladelser/opholdsdokumenter til udenlandske arbejdstagere, jf. UUI alm. del – samrådsspørgsmål B.

1. Meddelte opholdstilladelser og registreringsbeviser

Nedenstående figur 1 viser antallet af udstedte registreringsbeviser til arbejdsta-

gere fra EU/EØS/Schweiz, opholdstilladelser på erhvervsområdet (hovedpersoner),

asyl mv., familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til danske/nor-

diske statsborgere i perioden 2003-2022. Tabel 1 inkluderer også de foreløbige tal

for meddelte opholdstilladelser og registreringsbeviser i januar-oktober 2023.

Figur 1 og tabel 1 omfatter førstegangstilladelser. I forhold til førstegangstilladelser

skelnes der ikke mellem, om en førstegangstilladelse dækker over et

første

grund-

lag for opholdstilladelse, der gives til personer uden opholdstilladelse, eller en

førstegangstilladelse, der gives til personer, som allerede har en opholdstilladelse,

og hvor opholdsgrundlaget ændrer sig. Der kan således være meddelt flere første-

gangstilladelser til samme person.

Antallet af opholdstilladelser og registreringsbeviser med henblik på beskæftigelse

har været stigende siden 2003. Der har været en ekstraordinær stigning i perioden

2005-2009, som kan tilskrives EU-udvidelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at

opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande (Est-

land, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) efter over-

gangsordningen fra maj 2004 til 2009 er inkluderet i kategorien

”Erhverv

(hoved-

personer)”.

Som det fremgår af figur 1, faldt antallet af opholdstilladelser og registreringsbevi-

ser i 2020 (under udbruddet af COVID-19), hvorefter der har været en stigning. I

2022 blev der meddelt 17.801 opholdstilladelser på erhvervsområdet (til hovedper-

soner), og der blev samme år udstedt 25.807 registreringsbeviser til arbejdstagere

fra EU/EØS/Schweiz.

Antallet af opholdstilladelser på baggrund af asyl mv. og familiesammenføring til

flygtninge toppede i 2015 under flygtningekrisen. Efter 2018 har antallet af asyltil-

ladelser og tilladelser til familiesammenføring til flygtninge stabiliseret sig på et re-

lativt lavt niveau.

Det årlige antal opholdstilladelser med henblik på familiesammenføring til dan-

ske/nordiske statsborgere (inkl. mindreårige børn) har i de seneste 20 år varieret

mellem 1.000 og 3.000. I de seneste fire år har det årlige antal meddelte opholds-

tilladelser ligget under 2.000. I 2022 blev der således meddelt 1.037 tilladelser, som

er det laveste antal i den 20-årige periode.

Det bemærkes, at antallet af førstegangstilladelser på asyl- og familiesammenfø-

ringsområdet også omfatter mindreårige børn, mens antallet af opholdstilladelser

og EU-registreringsbeviser på beskæftigelses- og erhvervsområdet som udgangs-

punkt kun omfatter personer, der er indrejst som voksne.

Side

2/15

Figur 1: Meddelte førstegangstilladelser og registreringsbeviser på udvalgte om-

råder i perioden 2003 - 2022, antal

30.000

25.000

Asyl mv., herunder asyl til

mindreårige børn

20.000

15.000

Familiesammenføring til

herboende flygtning,

herunder

familiesammenføring af

mindreårige børn

Familiesammenføring til

herboende dansk/nordisk

statsborger, herunder

familiesammenføring af

mindreårige børn

Erhvervsophold

(hovedpersoner)

10.000

5.000

EU/EØS/Schweiz,

lønarbejde

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Anm.: Der henvises til anmærkninger til tabel 1.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af opgørelser fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen

for International Rekruttering og Integration.

Side

3/15

2022

Tabel 1: Meddelte førstegangstilladelser og registreringsbeviser på udvalgte områder i perioden 2003 - 31. oktober 2023, antal

2023*

1.116

471

911

3.277

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

1.362

581

1.554

1) Asyl mv.,

herunder til min-

dreårige børn

2) Familiesammen-

føring til herboende

flygtning, herunder

familiesammenfø-

ring af mindreårige

børn

3) Familiesammen-

føring til herboende

dansk/nordisk

statsborger, herun-

der familiesam-

menføring af min-

dreårige børn**

4) Erhverv (hoved-

personer på er-

hvervsområdet og

lønarbejde

–

perso-

ner fra nye EU-

lande***)

- heraf hovedperso-

ner på erhvervsom-

rådet

- heraf lønarbejde -

personer fra nye

EU-lande

5) EU/EØS/Schweiz,

lønarbejde

2.447

1.592

1.147

1.095

1.278

1.453

1.375

2.124

2.249

2.583

3.889

6.104 10.849

7.493

2.750

1.652

1.783

601

1.403

1.950

878

581

396

424

259

437

508

543

671

1.193

2.401

8.092

4.312

3.265

1.136

781

910

1.583

1.866

2.052

2.329

2.977

2.511

2.576

2.982

1.541

1.791

2.678

2.114

2.233

2.052

2.571

2.227

1.353

1.860

1.037

3.277

4.737

7.765 14.156 19.524 10.648

7.189

8.423

6.706

6.217

8.014

8.244

7.856

8.554

8.109

9.164 10.054

8.234 12.386 17.801

3.277

2.640

2.842

3.803

5.751

6.189

6.897

8.423

6.706

6.217

8.014

8.244

7.856

8.554

8.109

9.164 10.054

8.234 12.386 17.801 13.783

2.097

4.923 10.353 13.773

4.459

292

2.129

2.147

2.516

3.684

4.532 17.837 11.019 10.560 11.673 13.164 14.741 16.944 18.066 18.013 19.283 20.225 18.578 15.681 22.080 25.807 18.652

*Perioden 1. januar til 31. oktober 2023.

** Tilføjelsen

”herunder familiesammenføring af mindreårige børn” gælder

ikke for perioden 2003-2010, da det først blev muligt at registrere reference Dansk/nordisk for mindreårige børn i 2011. Familiesammenføring til danske statsborgere

efter EU-retten indgår ikke.

***Opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande efter overgangsordningen fra maj 2004 til 2009 (Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn).

Anm.: Opgørelsen for 2003 - 2022 er endelig opgjort på baggrund af Udlændingeregistret og Udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem (vedr. punkt 1-3).

Anm.: Opgørelsen for 2023 er foreløbig og er opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 4. november 2023.

Anm.: Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer. Endvidere bemærkes, at der er

tale om antal tilladelser og ikke personer. Det betyder, at den samme person kan indgå flere gange over tid i forbindelse med en ny ansøgning.

Kilde: Udlændingestyrelsen (punkt 1-3), Styrelsen for International Rekruttering og Integration (punkt 4-5). Det bemærkes, at historiske data for perioden før 2010 er baseret på Udlændingestyrelsens

årlige udgivelser ”Tal

og Fakta på udlændin-

geområdet”

i perioden (punkt 4-5).

Side

4/15

2022

432

2. Indvandrede personer

Antallet af opholdstilladelser og registreringsbeviser, som fremgår af figur 1 og ta-

bel 1, er ikke et udtryk for indvandringen. Der kan være forskelle i antallet af ind-

vandrede personer til Danmark og antallet af udstedte opholdstilladelser og regi-

streringsbeviser. Afvigelsen kan blandt andet skyldes, at:

•

Samme person kan have fået flere forskellige opholdstilladelser og regi-

streringsbeviser over tid.

•

Nogle opholdstilladelser aldrig benyttes, fordi udlændingen ikke indrejser

i landet.

•

Der kan være en forskydning mellem tidspunktet for meddelelse af op-

holdstilladelsen og tidspunktet for indrejsen og dermed indvandringen til

Danmark.

I nedenstående figur 2 og tabel 2 er der derfor taget udgangspunkt i antallet af

personer, som for første gang er indvandret til Danmark i perioden 2003-2022, og

som var registreret med bopæl i Danmark den sidste dag i det år, de er indvandret,

fordelt på opholdsgrundlag. Opgørelsen bygger på registerdata fra Danmarks Stati-

stik, herunder de årlige opgørelser af befolkningen. Det bemærkes, at personer,

som både er ind- og udvandret i løbet af året, ikke indgår i opgørelsen.

Den overordnede udvikling i førstegangsindvandringer ligner udviklingen beskrevet

i afsnit 1 vedrørende antallet af meddelte opholdstilladelser og registreringsbevi-

ser.

Siden 2005, dvs. efter EU-udvidelsen i 2004, har arbejdstagere fra EU/EØS/Schweiz

udgjort den største gruppe blandt førstegangsindvandrede. Bortset fra perioden

omkring flygtningekrisen i 2015 udgør tredjelandsstatsborgere med erhvervsop-

holdstilladelser og familiesammenførte til danske/nordiske statsborgere henholds-

vis den næststørste og den tredjestørste gruppe. Før og efter flygtningekrisen ud-

gør flygtninge og familiesammenførte til flygtninge de to mindste grupper blandt

førstegangsindvandrede.

Antallet af meddelte opholdstilladelser og registreringsbeviser overstiger i de fleste

år antallet af førstegangsindvandrede med disse opholdsgrundlag. Forskellen er

især stor på erhvervsområdet.

Der blev eksempelvis meddelt ca. 17.800 erhvervsopholdstilladelser til hovedper-

soner i 2022, mens der alene var ca. 4.600 personer, som for første gang indvan-

drede til Danmark på baggrund af en erhvervsopholdstilladelse i 2022, og som fort-

sat var bopælsregistreret i Danmark ved udgangen af året.

Forskellen kan bl.a. forklares med, at en del personer, som får en erhvervsrelateret

opholdstilladelse, tidligere er indvandret til Danmark og får en ny opholdstilladelse

(f.eks. ved skift af arbejdssted, skift mellem erhvervsordninger eller skift fra en stu-

dietilladelse til erhvervstilladelse) eller genindvandrer. Disse personer indgår der-

med ikke i opgørelsen over førstegangsindvandrede. Derudover opholder en del

personer med en erhvervsrelateret opholdstilladelse sig kortvarigt i Danmark og er

Side

5/15

ikke bopælsregistreret, hvorfor de ikke indgår i Danmarks Statistiks befolkningsop-

gørelse (f.eks. personer med korttidsophold på fast track-ordningen).

Figur 2: Indvandrere med under 1 års ophold i landet fordelt på udvalgte op-

holdsgrundlag på tidspunktet for første indvandring og år for første indvandring,

antal

30.000

25.000

Asyl mv., herunder asyl til

mindreårige børn

20.000

15.000

Familiesammenføring til

herboende flygtning,

herunder

familiesammenføring af

mindreårige børn

Familiesammenføring til

herboende dansk/nordisk

statsborger, herunder

familiesammenføring af

mindreårige børn

Erhverv (hovedpersoner)

10.000

5.000

EU/EØS/Schweiz,

lønarbejde

2007

2012

2017

Anm.: Kun personer, der er registreret med bopæl i Danmark den 31. december i opgørelsesåret indgår. Det betyder, at perso-

ner, som er indvandret og udvandret i løbet af året ikke indgår.

Anm.: Familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten indgår ikke.

Anm.: Opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande efter overgangsordningen fra maj 2004 til

2009 (Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn)

er inkluderet i kategorien ”Erhverv (hovedperso-

ner)”.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Side

6/15

2022

2003

2004

2005

2006

2008

2009

2010

2011

2013

2014

2015

2016

2018

2019

2020

2021

Tabel 2: Indvandrere med under 1 års ophold fordelt på udvalgte opholdsgrundlag på tidspunktet for første indvandring og år for første indvandring,

2003-2022, antal

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

388

510

962

2.804

15.392

Asyl mv., herun-

der til mindre-

årige børn

Familiesammen-

føring til herbo-

ende flygtning,

herunder fami-

liesammenføring

af mindreårige

børn

Familiesammen-

føring til herbo-

ende dansk/nor-

disk statsborger,

herunder fami-

liesammenføring

af mindreårige

børn

Hovedpersoner

på erhvervsom-

rådet

EU/EØS/

Schweiz, lønar-

bejde

1.739

1.217

1.011

1.054

1.201

1.319

1.255

1.916

2.231

2.442

3.419

5.957

10.253

7.081

2.251

717

493

308

1.780

1.018

480

403

411

270

382

377

556

624

1.052

2.340

6.741

4.910

2.851

1.238

713

796

1.332

1.405

1.481

1.667

2.255

1.973

1.883

2.136

1.130

1.323

1.852

1.526

1.551

1.423

1.680

1.528

918

1.175

648

715

1.283

2.041

3.979

6.599

4.232

2.157

2.483

2.740

2.268

2.958

3.438

3.268

3.261

2.705

2.887

2.971

1.911

4.595

1.209

1.258

1.592

2.360

3.229

9.296

6.743

6.655

7.468

8.419

9.618

11.285

11.984

11.724

12.420

13.009

11.782

10.304

17.141

Anm.: Kun personer, der er registreret med bopæl i Danmark den 31. december i opgørelsesåret indgår. Det betyder, at personer, som er indvandret og udvandret i løbet af året ikke indgår.

Anm.: Familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten indgår ikke.

Anm.: Opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande efter overgangsordningen fra maj 2004 til 2009 (Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn)

er inkluderet i kategorien ”Erhverv

(hovedpersoner)”.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Side

7/15

2022

945

392

3. Antal der har erhvervet dansk statsborgerskab

I dette afsnit ses der på, hvor mange af de udlændinge, der er omfattet af de

nævnte grupper, der har erhvervet dansk statsborgerskab.

For at erhverve dansk statsborgerskab skal ansøgeren opfylde en række betingel-

ser, herunder om uafbrudt ophold i Danmark i en periode. I dette afsnit ses der

derfor udelukkende på personer med første indvandring i perioden 2003-2010 (per-

soner, som indgår i figur 2 og tabel 2 i ovenstående afsnit 2), da de fleste personer

med første indvandring i de efterfølgende år ikke har været i Danmark længe nok

til at kunne opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Ca. 8.000 af knapt 85.800 (9 pct.) af de udlændinge, der er omfattet af besvarelsen,

og er indvandret i perioden 2003-2010, har pr. 1. januar 2023 opnået dansk stats-

borgerskab. I figur 3 nedenfor er de ca. 8.000 personer, som har erhvervet dansk

statsborgerskab, fordelt på året for første indvandring, deres opholdsgrundlag ved

indvandringen og indvandringsalderen.

Familiesammenførte til danske/nordiske statsborgere udgør den største gruppe

blandt de 8.000 personer, som har erhvervet dansk statsborgerskab. Den næststør-

ste gruppe er indvandret på baggrund af asyl mv., mens den tredjestørste gruppe

er personer, som er indvandret til Danmark på baggrund af en erhvervsrelateret

opholdstilladelse.

Som det også fremgår af figur 3, er mange personer, som er kommet til Danmark

som flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, og som har opnået dansk

statsborgerskab, børn på indvandringstidspunktet. Ser man udelukkende på dem,

der er indvandret som voksne, udgør familiesammenførte til danske/nordiske stats-

borgere den største gruppe, mens den næststørste gruppe er personer, som har

haft en erhvervsrelateret opholdstilladelse på tidspunktet for første indvandring.

Side

8/15

Figur 3: Antal udlændinge med første indvandring i perioden 2003-2010, som har

opnået dansk statsborgerskab, fordelt på opholdsgrundlag på tidspunktet for før-

ste indvandring og alder ved første indvandring.

2.500

I alt, 2.120

2.000

1.500

1.000

I alt, 653

500

1.252

1.048

345

2.211

1.428

645

I alt, 1.393

I alt, 1.436

I alt, 2.369

158

Indvandret som barn

Indvandret som voksen

868

Anm.: Personer, som har opnået dansk statsborgerskab, og som ikke længere er registreret med bopæl i Danmark pr. 1. januar

2023, er også inkluderet i opgørelsen.

Anm.: Familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten indgår ikke.

Anm.: Opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande efter overgangsordningen fra maj 2004 til

2009 (Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn)

er inkluderet i kategorien ”Erhverv (hovedperso-

ner)”.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Nedenstående figur 4 og tabel 3 viser status for statsborgerskab og bopæl i Dan-

mark for de indvandrede personer i perioden 2003-2010, fordelt på indvandrings-

året.

Opgørelsen viser, at en del personer ikke længere er bosat i Danmark pr. 1. januar

2023. Andelen, der ikke længere har bopæl i Danmark, varierer på tværs af de for-

skellige opholdsgrundlag. Udlændinge, som indrejser til Danmark med henblik på

at arbejde, udvandrer i et større omfang end personer, som er indrejst til Danmark

som flygtninge eller familiesammenførte. På denne baggrund er der i figur 4 også

vist andelen af personer med dansk statsborgerskab blandt de personer, der pr. 1.

januar 2023 fortsat har bopæl i Danmark.

Figur 4 viser eksempelvis, at 78 pct. af de personer, der i 2003 fik erhvervsophold,

ikke længere er bopælsregistreret i Danmark. Blandt de øvrige 22 pct., der fortsat

har bopæl i Danmark, har knap 2 ud af 5 (37 pct.) erhvervet dansk statsborgerskab.

Side

9/15

Det bemærkes, at grupperne ikke er direkte sammenlignelige, da der ikke er taget

højde for en række baggrundsfaktorer, f.eks. køn, alder, indvandringsalder, uddan-

nelsesniveau og ændrede betingelser for opnåelse af dansk statsborgerskab.

Den overordnede udvikling er, at andelen, som har opnået dansk statsborgerskab

blandt indvandrede før 2008, er højere blandt flygtninge og familiesammenførte

–

både familiesammenførte til flygtninge og til danske/nordiske statsborgere

–

i for-

hold til andre grupper. Det ændrer sig for dem, der er indvandret efter 2008. Her

er andelen af danske statsborgere højest blandt personer, som er kommet til Dan-

mark på en erhvervsrelateret opholdstilladelse.

Side

10/15

Figur 4: Status for statsborgerskab og bopæl i Danmark for personer, som for før-

ste gang er indvandret til Danmark i perioden 2003-2010, fordelt på udvalgte op-

holdsgrundlag på tidspunktet for første indvandring og året for første indvan-

dring, pr. 1. januar 2023, pct.

Erhvervsophold

(hovedpersoner)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Lønarbejde, EU/EØS/Schweiz

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Andel danske statsborgere

blandt bopælsregistrerede i

Danmark pr. 1.1.2023

Dansk statsborger (bopæl i

Danmark)

Dansk statsborger

(udrejst/død)

Ikke dansk statsborger (bopæl i

Danmark)

Ikke dansk statsborger

(udrejst/død)

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Asyl mv.

100%

90%

100%

Familiesammenført til

flygtning

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Familiesammenført til

dansk/nordisk statsborger

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Anm.: Familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten indgår ikke.

Anm.: Opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande efter overgangsordningen fra maj 2004 til 2009 (Estland, Letland, Litauen, Polen,

Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn)

er inkluderet i kategorien ”Erhverv (hovedpersoner)”.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Side

11/15

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Tabel 3: Status for statsborgerskab og bopæl i Danmark for personer, som for første gang er indvandret til

Danmark i perioden 2003-2010, fordelt på udvalgte opholdsgrundlag på tidspunktet for første indvandring

og året for første indvandring, pr. 1. januar 2023, antal

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

151

1.699

324

339

1.664

130

1.645

512

309

3.642

2.936

Asyl mv., herun-

der mindreårige

børn

Familiesammen-

føring til flygt-

ning, herunder

mindreårige

børn

Familiesammen-

føring til

dansk/nordisk

statsborger, her-

under mindre-

årige børn

Erhvervsophold

(hovedpersoner)

EU/EØS/

Schweiz, lønar-

bejde

Ikke dansk statsborger

(udrejst/død)

Dansk statsborger

(udrejst/død)

Ikke dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

Dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

Ikke dansk statsborger

(udrejst/død)

Dansk statsborger

(udrejst/død)

Ikke dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

Dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

Ikke dansk statsborger

(udrejst/død)

Dansk statsborger

(udrejst/død)

Ikke dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

Dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

Ikke dansk statsborger

(udrejst/død)

Dansk statsborger

(udrejst/død)

Ikke dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

Dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

Ikke dansk statsborger

(udrejst/død)

Dansk statsborger

(udrejst/død)

Ikke dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

Dansk statsborger

(bopæl i Danmark)

229

729

732

277

795

654

276

688

351

559

792

373

143

654

395

140

537

317

268

729

395

862

321

820

403

136

600

264

290

112

274

876

324

1.418

539

1.040

506

105

721

215

252

305

1.011

346

2.712

1.136

125

1.597

703

245

801

148

321

401

1.473

375

4.188

2.154

242

2.115

1.033

146

1.062

108

197

385

1.340

245

2.652

1.354

212

5.450

3.653

188

128

1.043

299

326

1.408

142

1.473

436

239

3.683

2.943

116

Anm.: *Celler med under 3 observationer opgøres ikke pga. diskretionering.

Anm.: Familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten indgår ikke.

Anm.: Opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande efter overgangsordningen fra maj 2004 til 2009 (Estland, Letland, Litauen, Polen,

Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn)

er inkluderet i kategorien ”Erhverv (hovedpersoner)”.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Side

12/15

Som det er anført ovenfor, kan sammensætningen af persongrupperne have betyd-

ning for opnåelse af dansk statsborgerskab. Nedenunder ses der nærmere på be-

tydningen af køn og indvandringsalder.

Nedenstående figur 5 viser kønsfordelingen for de udlændinge, der har erhvervet

dansk statsborgerskab og for første gang er indvandret til Danmark i perioden 2003-

2010 som voksne (dvs. som var fyldt 18 år på indvandringstidspunktet), og som

fortsat har bopæl i Danmark pr. 1. januar 2023.

Figuren viser, at andelen af mænd, der er indvandret som flygtninge eller familie-

sammenførte til flygtninge i voksenalderen og har opnået dansk statsborgerskab,

er større end den tilsvarende andel af kvinder, bortset fra familiesammenførte til

flygtninge, der er indvandret i 2010, og hvor der på nuværende tidspunkt er flere

familiesammenførte kvinder til flygtninge, der fået dansk indfødsret, end mænd,

der er familiesammenførte til flygtninge.

Der er ikke den store forskel mellem antallet af mænd og kvinder, der er familie-

sammenført til danske/nordiske statsborgere og har erhvervet dansk indfødsret,

mens denne forskel er ret stor i forhold til udlændinge med erhvervsopholdstilla-

delse. Mænd, der er indvandret på grundlag af en erhvervsopholdstilladelse i peri-

oden 2009-2010, har opnået dansk statsborgerskab i et betydeligt større omfang

end kvinder, mens andelen af danske statsborgere er større blandt kvinder, der er

indvandret i perioden 2004-2008.

Side

13/15

Figur 5: Andel danske statsborgere blandt personer med første indvandring i pe-

rioden 2003-2010, som var fyldt 18 år på indvandringstidspunktet, og som pr. 1.

januar 2023 har bopæl i Danmark, fordelt på opholdsgrundlag på tidspunktet for

første indvandring og året for første indvandring, pct.

Erhvervsophold

EU/EØS/Schweiz, lønarbejde

(hovedpersoner)

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Mænd

Kvinder

2008

2003

2004

2005

2006

2007

2009

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Asyl mv.

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Familiesammenføring til

flygtning

50%

2010

Familiesammenføring til

dansk/nordisk statsborger

50%

45%

40%

35%

30%

25%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

20%

15%

10%

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Anm.: Familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten indgår ikke.

Anm.: Opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande efter overgangsordningen fra maj 2004 til 2009 (Estland, Letland, Litauen, Polen,

Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn)

er inkluderet i kategorien ”Erhverv (hovedpersoner)”.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Side

14/15

2010

I nedenstående figur 6 ses der på udlændinge, som er indvandret som børn. Det er

kun relevant at se på flygtninge og familiesammenførte, da personer, der er omfat-

tet af de øvrige opholdsordninger, der indgår i denne besvarelse, normalt er ind-

vandret som voksne.

Figuren viser, at familiesammenførte til danske/nordiske statsborgere, der er ind-

vandret som børn, har opnået dansk statsborgerskab i et større omfang end den

tilsvarende gruppe af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Figur 6: Andel danske statsborgere blandt personer med første indvandring i pe-

rioden 2003-2010, som var under 18 år på indvandringstidspunktet, og som pr. 1.

januar 2023 har bopæl i Danmark, fordelt på opholdsgrundlag på tidspunktet for

første indvandring og året for første indvandring, pct.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2003

2004

2005

Asyl mv.

Familiesammenføring til flygtning

Familiesammenføring til dansk/nordisk statsborger

Anm.: Familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten indgår ikke.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

2006

2007

2008

2009

2010

Kaare Dybvad Bek

Anette Görtz

Side

15/15