Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2794816_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 73 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex Ah-
rendtsen (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 73:
Kan ministeren redegøre for, hvad det ville betyde for Danmark, hvis Danmark
havde en ”geografisk undtagelse” fra FN’s Flygtningekonvention fra 1951, som den
Tyrkiet har, hvilket indebærer, at Tyrkiet ikke automatisk tildeler flygtningestatus
til personer, der bliver flygtninge på grund af begivenheder, der finder sted uden
for Europa (Europarådets medlemsstater)? Kan ministeren desuden oplyse, hvor-
vidt det juridisk set er muligt for Danmark at opnå en tilsvarende geografisk undta-
gelse fra Flygtningekonventionen, og hvis dette skulle være tilfældet, om ministe-
ren agter at søge om en sådan undtagelse på vegne af Danmark?
Svar:
Efter flygtningekonventionen af 28. juli 1951 omfatter konventionen personer, der
er forfulgt på baggrund af hændelser indtruffet før 1. januar 1951. Derudover kan
en kontraherende stat beslutte at fastsætte en geografisk begrænsning således, at
konventionen alene finder anvendelse, såfremt hændelserne er indtruffet i Europa.
Ved FN protokol af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling blev den tids-
mæssige og geografiske begrænsning ophævet. Hensigten var herved at gøre flygt-
ningekonventionens bestemmelser gældende for alle, der risikerer forfølgelse af de
i konventionen nævnte grunde. En stat, der tilslutter sig protokollen af 1967 har
dog fortsat mulighed for at tage et forbehold således, at den geografiske begræns-
ning tilsvarende gælder for protokollen, jf. artikel I, stk. 3. Der er alene få stater,
heriblandt Tyrkiet, der har et sådan forbehold.
Såfremt Danmark havde en geografisk afgrænsning som nævnt i spørgsmålet, ville
det betyde, at Danmark alene ville være forpligtet til at anerkende en person som
konventionsflygtning og tildele de tilknyttede rettigheder, såfremt den pågældende
er flygtet fra begivenheder i et europæisk land. Dette vil således i meget betydeligt
omfang indskrænke persongruppen, som Danmark i dag er forpligtet til at aner-
kende som konventionsflygtninge.
Side
1/2
6. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 17967
2529780
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 73: MFU spm. om ministeren kan redegøre for, hvad det ville betyde for Danmark, hvis Danmark havde en geografisk undtagelse fra FN’s Flygtningekonvention fra 1951?
Det bemærkes dog i den forbindelse, at en person, der er omfattet af flygtninge-
konventionen, og som derfor ikke kan udsendes til sit hjemland på baggrund af for-
buddet mod refoulement i flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1, ligeledes vil
være omfattet af beskyttelsen mod refoulement i Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 3. Det betyder, at Danmark således fortsat vil være for-
pligtet til ikke at udsende en person til sit hjemland, såfremt den pågældende risi-
kerer forfølgelse i henhold til flygtningekonventionen.
Danmark har som et lille land en klar interesse i at fremme international lov og ret,
og vi bør efter min opfattelse arbejde for at styrke det regelbaserede internationale
samfund. Jeg finder derfor ikke, at Danmark skal søge en geografisk undtagelse til
flygtningekonventionen, eller at vi på anden måde skal udtræde af vores internati-
onale forpligtelser.
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
2/2