Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 68 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 68:
Vil ministeren redegøre for, om integrationskonsulenter ansat i Albertslund Kom-
mune får løn betalt af danske skatteborgere for at holde oplæg om, hvordan ud-
lændinge kan opnå tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse og dansk ind-
fødsret i såkaldte »almennyttige« boligforeninger, hvor beboerne i høj grad er mus-
limsk og tilsyneladende ikke selv kan overskue grundlæggende danske regler på
området, herunder krav til vandel, selvforsørgelse og beskæftigelse, som fremgår
af ministeriets hjemmeside?
Svar:
Som udlændinge- og integrationsminister er jeg hverken nærmere bekendt med
eller ansvarlig for ansættelsesforhold for kommunalt ansatte, og jeg finder på det
foreliggende grundlag ikke anledning til at indhente oplysninger fra Albertslund
Kommune til brug for en redegørelse om de pågældendes lønforhold.
Generelt vil jeg dog bemærke, at det er naturligt, at kommunerne, som varetager
en lang række opgaver på integrationsområdet, også i et vist omfang yder vejled-
ning om spørgsmål relateret til udlændingelovens regler, men at vejledningen på
området
–
som det gælder for alle øvrige områder
–
naturligvis altid bør ske på en
saglig måde.
8. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 17897
2528409
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
1/1