Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2776617_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. oktober 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange udvisningsdømte efter straffelovens kapi-
tel 12, 13 samt udvisningsdømte med skærpende omstændigheder efter straffelo-
vens §§ 81 a-c, der har afsonet deres straf de sidste 10 år, og som aktuelt opholder
sig i Danmark enten på tålt ophold med og uden meldepligt, er på fri fod eller som
efterfølgende har fået ophævet deres udvisning og indrejseforbud, og vil ministe-
ren fremsende en oversigt over deres nationaliteter?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen
og Hjemrejsestyrelsen.
Kriminalforsorgen har på baggrund af en liste fra Rigsadvokaten over personer
idømt en fældende afgørelse for overtrædelse af straffelovens kapitel 12-13 samt
personer idømt en fældende afgørelse med strafskærpelse jf. straffelovens § 81 a,
81 b eller 81 c, ved manuelle opslag i Kriminalforsorgens Klientsystem undersøgt,
hvorvidt personen fortsat afsoner den pågældende dom eller er løsladt, herunder
prøveløsladt.
Følgende gør sig gældende for Rigsadvokatens træk over personer med fældende
afgørelser til kriminalforsorgen:
En afsoning vil som udgangspunkt starte efter dommens endelige afgørelse, og der
vil derfor kunne være sager, der er afgjort for mere end 10 år siden, der vil kunne
have betydning for besvarelsen af spørgsmålet. Fordi der i Kriminalregistret sker
sletning af visse oplysninger, har Rigsadvokaten alene trukket oplysninger fra 2014
og frem, da datagrundlag længere end 10 år tilbage er mere usikkert.
7. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 15361
2502271
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om, hvor mange udvisningsdømte efter straffelovens kapitel 12, 13 samt udvisningsdømte med skærpede omstændigheder efter straffelovens §§ 81 a-c, der har afsonet deres straf inden for de sidste 10 år, og som aktuelt opholder sig i Danmark enten på tålt ophold med og uden meldepligt, er på fri fod eller som efterfølgende har fået ophævet deres udvisning og indrejseforbud?
Tallene er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mel-
lemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.
Det bemærkes, at Rigsadvokatens data til denne besvarelse ikke indgår i Rigsadvo-
katens standardmodel for anvendelse af data til ledelsesinformation. Data er såle-
des forbundet med betydelig usikkerhed.
Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen har gennemgået listen fra kriminalfor-
sorgen over de 24 personer, der er idømt en fældende afgørelse for overtrædelse
af straffelovens kapitel 12-13 eller personer idømt en fældende afgørelse med
strafskærpelse, jf. straffelovens §§ 81 a, 81 b eller 81 c, og som har afsonet dom-
men. Ud af de 24 personer opholder fem personer sig fortsat i Danmark.
De fem personer er statsborgere i henholdsvis Tunesien, Afghanistan, Syrien og So-
malia.
Én person er efter udvisningsdommen blevet meddelt opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 1. Én person er på tålt ophold med meldepligt. Tre perso-
ner har verserende udsendelsessager
heraf har to meldepligt og en afsoner en ny
dom.
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
2/2