UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 568: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om danske myndigheder i 2019 fulgte op på tyske politikeres opfordring til, at man i Danmark også skulle begynde at undersøge Imam Ali Moskeen nærmere?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. september 2024 stillet følgende

spørgsmål nr. 568 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina

Kastbjerg (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 568:

Vil ministeren redegøre for, om danske myndigheder i 2019 fulgte op på tyske po-

litikeres opfordring til, at man i Danmark også skulle begynde at undersøge Imam

Ali Moskeen nærmere, og vil ministeren redegøre for undersøgelsens resultater,

hvis der blev foretaget en dansk undersøgelse af moskéens tilknytning til islamisk

ekstremisme? Der henvises

til artiklen ”Tyske politikere advarer om tysk stormo-

skés forbindelser til Danmark” fra den 20. marts 2024.

Svar:

Det lægges til grund, at der henvises til artiklen af samme navn fra den 20. marts i

2019.

Der har gennem flere år været stort politisk fokus på at modvirke parallelsamfund

og negativ social kontrol. I forlængelse heraf har denne og tidligere regeringer

iværksat en række indsatser, der har til formål at modvirke, at vores fundamentale

værdier som demokrati, friheds- og menneskerettigheder samt kønnenes ligestil-

ling bliver undermineret både indefra og udefra.

For eksempel forvalter Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme

(CDE) under Udlændingestyrelsen den nationale sanktionsliste for religiøse forkyn-

dere, som er et element i en række af initiativer rettet mod religiøse forkyndere,

der søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsop-

fattelser.

Herudover bidrager CDE til forvaltningen af lov om forbud mod modtagelse af do-

nationer fra visse fysiske og juridiske personer (donationsloven). Loven har til for-

mål at modvirke, at fysiske og juridiske personer kan modarbejde eller underminere

demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved at give donati-

oner til personer og organisationer i Danmark.

Side

1/3

14. november 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Værdier og Medborgerskab

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 14363

2825644

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 568: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om danske myndigheder i 2019 fulgte op på tyske politikeres opfordring til, at man i Danmark også skulle begynde at undersøge Imam Ali Moskeen nærmere?

CDE undersøger løbende personer og organisationer som led i forvaltningen af den

nationale sanktionsliste og donationsloven. Disse undersøgelser kan omfatte po-

tentielle religiøse modtagermiljøer i Danmark, herunder fx det shiamuslimske, som

Imam Ali Moskeen hører under. CDE videregiver inden for gældende regler rele-

vante oplysninger, som centeret bliver bekendte med, til relevante myndigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har derudover indhentet bidrag fra By-,

Land- og Kirkeministeriet samt Justitsministeriet.

By-, Land- og Kirkeministeriet har oplyst følgende:

”Det

fremgår af trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 2, at et anerkendt tros-

samfund ikke må opfordre til eller foretage noget, der strider imod dansk

lovgivning. Hvis By-, Land- og Kirkeministeriet bliver bekendt med, at et

trossamfund har begået en strafbar overtrædelse eller opfordret hertil,

kan det medføre, at ministeriet tilbagekalder trossamfundets anerken-

delse.

Det kan ske, hvis et anerkendt trossamfund bliver dømt for en lovover-

trædelse, eller hvis By-, Land- og Kirkeministeriet bliver bekendt med, at

politiet efterforsker en alvorlig lovovertrædelse begået af et trossamfund,

eller at anklagemyndigheden har rejst tiltale i en sådan sag. Der skal være

en entydig sammenhæng mellem trossamfundet og den eventuelle lov-

overtrædelse, før By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilbagekalde et tros-

samfunds anerkendelse efter § 7, stk. 1, nr. 2.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan oplyse, at ministeriet ikke i 2019 mod-

tog oplysninger, der gav anledning til opfølgning i henhold til trossam-

fundsloven over for trossamfundet Dansk Shiamuslimsk Trossamfund, der

driver Imam Ali Moskeen. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker i den

forbindelse, at efterforskning af uønsket påvirkning fra fremmede stater

henhører under Politiets Efterretningstjeneste.

Ud over betingelsen i trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 2, er anerkendte

trossamfund bl.a. forpligtet til årligt at udarbejde og indberette et års-

regnskab og oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret, jf. tros-

samfundslovens § 21.

Som oplyst i svar på KIU alm. del

–

spm. 43 af 8. oktober 2024 vil By-, Land-

og Kirkeministeriet på baggrund af den seneste medieomtale om Imam

Ali Moskeens tilknytning til udenlandske organisationer gennemgå de op-

lysninger, herunder vedtægter og regnskaber, som det anerkendte tros-

samfund Dansk Shiamuslimsk Trossamfund, der driver Imam Ali Moskeen

i København, har indberettet til Trossamfundsregisteret med henblik på

at afklare, om trossamfundet skal redegøre for økonomiske forhold, som

de ikke har oplyst om.”

Side

2/3

Justitsministeriet har oplyst følgende:

”PET kan ikke inden for rammerne af

et folketingsspørgsmål redegøre for

tilrettelæggelsen af konkrete efterretnings- og efterforskningsindsatser

samt uddybe spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte være i

besiddelse af, herunder oplysninger om kendskab til enkeltpersoner og

enkeltsager.

PET følger udviklingen i trusselsbilledet nøje og vurderer løbende, hvad

udviklingen giver anledning til, herunder iværksætter de sikkerhedsforan-

staltninger, som situationen tilsiger.

PET kan generelt oplyse, at det fremgår af Vurdering af Spionagetruslen

mod Danmark, Færøerne og Grønland (VSD’en) fra maj 2023, at de iran-

ske efterretningstjenester udøver aktiviteter mod regimemodstandere

blandt iranere bosiddende i Europa, herunder i Danmark. Det gælder pri-

mært personer, som det iranske styre anser for at være involveret i vol-

delig modstand mod styret, samt visse journalister og toneangivende kri-

tikere. Truslen mod disse personer udgår ikke kun direkte fra de iranske

efterretningstjenester, men også fra andre aktører, der på den ene eller

anden måde har forbindelse til efterretningstjenesterne.

PET kan yderligere oplyse, at PET generelt er opmærksom på radikalise-

ring, der kan munde ud i voldelig ekstremisme. Det fremgår af Vurdering

af Terrortruslen mod Danmark (VTD’en) fra marts 2024, at de fysiske

mi-

litante islamistiske miljøer i Danmark hovedsageligt eksisterer i og om-

kring de større danske byer. Her pågår der aktiviteter af social og religiøs

karakter samt deling af ekstremistisk propagandamateriale. Miljøerne

kan fungere som ”ekkokamre”, hvor deltagerne

uimodsagt kan opbygge,

bekræfte og forstærke hinanden i et militant islamistisk verdenssyn.

Endelig kan PET oplyse, at en del af PET’s forebyggende arbejde består i

at række ud til aktører i civilsamfundet, der arbejder i miljøer berørt af

ekstremisme, eller som er i risiko for at blive det. Det kan for eksempel

være aktører i interesseorganisationer, i kulturelle og religiøse foreninger

eller i miljøer, der kan blive berørt af radikalisering.”

Jeg kan henholde mig til det af By-, Land- og Kirkeministeriet samt Justitsministeriet

anførte.

Kaare Dybvad Bek

Jesper Kraft

Side

3/3