Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 563 (alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Steffen Larsen
(LA) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 563:
Vil ministeren redegøre for, om man som udlænding i Danmark kan frasige sig sin
opholdstilladelse, og i bekræftende fald for processen i den forbindelse?
Svar:
1.
Det gælder generelt, at en opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding opgiver
sin bopæl i Danmark. En opholdstilladelse bortfalder endvidere, når udlændingen
har opholdt sig uden for landet i mere end seks på hinanden følgende måneder. Er
udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har ud-
lændingen lovligt boet mere end to år her i landet, eller er udlændingen meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når ud-
lændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende
måneder. Der henvises til udlændingelovens § 17, stk. 1.
2.
For så vidt angår repatrieringsordningen gælder særlige regler for bortfald af en
opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 17 a. Repatriering efter repatrieringsloven
indebærer, at en udlænding med lovligt ophold i Danmark opgiver sin bopæl her i
landet for frivilligt at vende tilbage til sit hjemland, tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på at
tage varig bopæl.
Repatrieringsloven omfatter kun udlændinge, der har en gyldig opholdstilladelse i
Danmark, og som i øvrigt er omfattet af personkredsen fastlagt i lovens § 3, hvilket
primært omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v., og dan-
ske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering
løses fra deres danske statsborgerskab.
Når en udlænding beslutter sig for at repatriere og udrejse af Danmark, betyder det
samtidig, at udlændingen opgiver sin bopæl, og at dennes opholdsgrundlag i Dan-
mark bortfalder.
Side
1/2
3. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 14147
2822230