Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 559 (alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Søren Sønder-
gaard (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 559:
Mener ministeren, at det ud fra en ressourcebetragtning er hensigtsmæssigt, at der
oprettes en særordning med levering af færdige måltider af hensyn til en mindre
gruppe kvinder på efter det oplyste 10-15 personer, når alle øvrige beboere på Cen-
ter Avnstrup har selvhushold? Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministe-
riets pressemeddelelse ”Enlige kvinder flyttes fra Kærshovedgård til Avnstrup” fra
15. marts 2024 og artiklen ”Efter beretninger om voldtægt, krænkelser og chikane
skal kvinderne fra Udrejsecenter Kærshovedgård flyttes, men en simpel madord-
ning står i vejen” fra Frihedsbrevet den
21. august 2024
Svar:
Udlændinge uden lovligt ophold i Danmark er forpligtede til at rejse ud af landet.
De indkvarteringsmæssige vilkår for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark har
bl.a. til formål at understøtte hjemrejsen. Det er bl.a. derfor, der gælder andre ind-
kvarteringsmæssige vilkår på udrejsecentrene end på de øvrige indkvarteringsste-
der. Det skal være klart for den enkelte udlænding, som er indkvarteret på et ud-
rejsecenter, at den pågældende ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark og
skal forlade landet.
Det gælder også for de enlige kvinder, der skal flyttes til Udrejsecenter Avnstrup.
Derfor kan spørgsmålet om, hvilken madordning der er mest hensigtsmæssig, ikke
alene betragtes ud fra et isoleret økonomisk perspektiv. Ud fra en ressourcemæssig
betragtning ville det være hensigtsmæssigt, hvis forpligtelsen til at udrejse blev
imødekommet.
7. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 13804
2816235
Side
1/2