Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2909672_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 555 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 555:
Vil ministeren redegøre for, om internationale konventioner begrænser mulighe-
derne for konsekvent idømmelse af advarsel om udvisning til udenlandske stats-
borgere, der dømmes for kriminalitet i Danmark, og vil ministeren redegøre for, om
det er muligt at ignorere hensynet til den udmålte straf sammenholdt med længden
af det lovlige ophold i Danmark - og i stedet konsekvent idømme advarsel om ud-
visning, hvis udvisning ikke vurderes at være mulig henset til de internationale for-
pligtelser?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet på den måde, at
der bliver spurgt til, om der konsekvent kan meddeles en advarsel om udvisning til
en udlænding, der idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at adgangen
til at tildele en advarsel afhænger af, om der er hjemmel til udvisning og ikke af den
idømte strafs længde og karakter eller varigheden af det lovlige ophold.
Det følger således af udlændingeloven, at i alle tilfælde, hvor der ikke er grundlag
for at udvise en udlænding efter §§ 22-24 under henvisning til, at det med sikkerhed
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal den pågældende til-
deles en advarsel om, at hvis den pågældende begår nyt strafbart forhold, vil der
ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om
udvisning må anses for særlig påkrævet, jf. § 24 b.
Det skal indgå med en skærpende vægt i vurderingen af udvisningsspørgsmålet,
hvis udlændingen tidligere har modtaget en advarsel, uanset hvornår den er givet,
da en advarsel i princippet er tidsubegrænset.
24. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
61 98 40 00
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 13767
2815799
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 555: Spm., om internationale konventioner begrænser mulighederne for konsekvent idømmelse af advarsel om udvisning til udenlandske statsborgere, der dømmes for kriminalitet i Danmark
En ordning, hvor en udlænding, der idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf i
Danmark, altid tildeles en advarsel i en situation, hvor Danmarks internationale for-
pligtelser er til hinder for udvisning, vil forudsætte en ændring af udlændingelovens
udvisningsregler, således at der etableres et hjemmelsgrundlag til at kunne udvise
alle udlændinge, der idømmes en betinget eller ubetinget frihedsstraf.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Danmarks internatio-
nale forpligtelser ikke er til hinder for at gennemføre en sådan ændring af udlæn-
dingeloven. Det må dog forventes, at en sådan ændring ikke vil medføre væsentligt
flere udvisninger i praksis.
Afgørelsen af, om en udlænding skal udvises eller i stedet tildeles en advarsel i en
sag, hvor der er nedlagt påstand herom, foretages af domstolene på baggrund af
en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Gencay Akar
Side
2/2