Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2907775_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. august 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 529 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 529:
Vil ministeren kommentere Foreningen Frafaldens rapport ”Frafald fra islam i Dan-
mark
– Rapport 2024”, herunder særligt kommentere på
rapportens resultater om,
at frafaldne muslimer ikke mener, at danske myndigheder kan hjælpe dem i deres
situation, og at alle de adspurgte foretrækker en ikke-muslimsk socialrådgiver, og
vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at danske myndigheder gør nok
for at støtte personer, der bryder ud af islam, og agter ministeren at hjælpe fra-
faldne muslimer med at kunne få muligheden for at fravælge muslimer som kon-
taktpersoner i det offentlige? Der henvises til UUI alm. del
bilag 138.
19. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 13258
2802717
Svar:
Foreningen Frafaldens rapport er både trist og bekymrende læsning. Det bestyrker
min frygt for, at der er problemer i dele af det muslimske miljø med at acceptere
danske værdier
også når det kommer til religionsfrihed. Ingen skal presses til at
forblive muslim mod eget ønske.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der angår udlændingemyndighedernes
indsats på området, har Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug for besva-
relsen indhentet bidrag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI), som kan oplyse følgende:
”Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK), som er en del af
SIRI, koordinerer den samlede nationale indsats mod æresrelaterede kon-
flikter. MÆRK rådgiver blandt andet landets kommuner om den forebyg-
gende indsats, herunder finansierer SIRI et nationalt korps af sikkerheds-
konsulenter, som rådgiver fagpersoner i kommuner og borgere i konkrete
sager. MÆRK har ikke særskilte indsatser målrettet frafaldne muslimer. Det
er dog en problemstilling, som MÆRK og sikkerhedskonsulenterne er op-
mærksomme på. Fx kan et ønske om at bryde med islam være udløsende
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om ministerens kommentar til Foreningen Frafaldens rapport Frafald fra islam i Danmark – Rapport 2024
for, at familien udsætter et familiemedlem for æresrelaterede konflikter
herunder negativ social kontrol, genopdragelsesrejser, vold mv. Målgrup-
pen af frafaldne muslimer vil således være omfattet af sikkerhedskonsulen-
ternes rådgivning til kommuner og borgere for så vidt, at frafaldet skyldes
eller afstedkommer vold eller andre sanktioner fra familien/kollektivet,
som oplever, at frafaldet har krænket familiens æresnormer.
Af relevans for problemstillingen bemærkes desuden, at MÆRK i den kom-
mende tid skal gennemføre en forundersøgelse, som vil belyse og identifi-
cere mulige mønstre, hvor offentligt ansatte kan have udøvet eller medvir-
ket til udøvelse af negativ social
kontrol.”
Jeg er meget tilfreds med, at vi med oprettelsen af MÆRK har styrket den danske
indsats mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Det er selvfølgelig
også gjort i erkendelse af, at de danske myndigheder på tværs af ressort skal blive
endnu bedre til at håndtere de konflikter, der findes i visse muslimske miljøer, og
koordinere indsatsen.
Det er også sket i en erkendelse af, at vi altid skal blive bedre til at skræddersy ind-
satsen og styrke vores viden på områder, hvor det kan være svært at få et fuldt
overblik. Derfor vil jeg ikke afvise, at det i konkrete situationer vil give mening for
ledelsen at være opmærksom på, at der ikke skal kunne rejses tvivl om bagvedlig-
gende motiver i myndighedernes håndtering af sager, hvor en frafalden muslim er
i kontakt med det offentlige. En mere generel ret for at kunne fravælge kontakt
med offentligt ansatte baseret på den ansattes religiøse overbevisning ser jeg dog
ikke som en farbar vej. Det bemærkes i øvrigt, at en sådan ordnings forenelighed
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 og artikel 14 i givet
fald vil skulle vurderes.
Jeg ser frem til at se resultatet af MÆRK’s forundersøgelse om offentligt ansatte og
vil derefter overveje, om det vil give anledning til yderligere.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
2/2