UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm., om en ordning hvor udlændinge, som har fået en fængselsstraf med efterfølgende udvisning, skal sidde indespærret indtil de frivilligt forlader Danmark

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. august 2024 stillet følgende

spørgsmål nr. 525 (alm. del) efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 525:

Vil ministeren redegøre for, om det er muligt

–

og i givet fald på hvilke vilkår

–

lave en ordning, hvor udlændinge, som har fået en fængselsstraf med efterfølgende

udvisning, men som på grund af risiko for eksempelvis tortur eller dødsstraf i deres

hjemland lever på tålt ophold i Danmark efter udstået fængselsstraf skal sidde in-

despærret indtil de frivilligt forlader Danmark, og vil ministeren specifikt redegøre

for forholdet til menneskerettighederne i den forbindelse?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om det er muligt at indføre en

ordning, hvorefter udlændinge på tålt ophold

–

efter afsoningen af en fængselsstraf

–

frihedsberøves, indtil de frivilligt forlader landet, og rammerne inden for Dan-

marks internationale forpligtelser herfor.

Retten til frihed og sikkerhed er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions (EMRK) artikel 5. Efter artikel 5, stk. 1, har enhver ret til frihed og per-

sonlig sikkerhed. Der kan alene ske frihedsberøvelse af en eller flere af de grunde,

der er opregnet i bestemmelsens stk. 1, litra a-f, og i overensstemmelse med den

ved lov foreskrevne fremgangsmåde.

Efter EMRK artikel 5, stk. 1, litra f, kan der blandt andet ske lovlig anholdelse eller

anden frihedsberøvelse af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller

udlevering.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at det er en betingelse

for at frihedsberøve en person efter litra f med henblik på udsendelse, at der er en

reel udsigt til, at udsendelsen kan gennemføres, jf. bl.a. afvisningsbeslutning af 4.

oktober 2001 i sagen

Agnissan mod Danmark.

For udlændinge på tålt ophold gæl-

der imidlertid, at der

–

for tiden

–

ikke er reel udsigt til udsendelse, da disse udlæn-

dinge som følge af forbuddet mod refoulement, jf. udlændingelovens § 31, som

Side

1/2

10. september 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 13103

2798137

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm., om en ordning hvor udlændinge, som har fået en fængselsstraf med efterfølgende udvisning, skal sidde indespærret indtil de frivilligt forlader Danmark

udgangspunkt ikke kan udsendes tvangsmæssigt. Der kan derfor ikke ske friheds-

berøvelse efter EMRK artikel 5, stk. 1, litra f.

Det er på den baggrund vurderingen, at en generel ordning, hvor udlændinge på

tålt ophold

–

efter afsoningen af en fængselsstraf

–

frihedsberøves, indtil de frivilligt

forlader landet, ikke kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 5.

Jeg vil gerne slå fast, at det ikke er med min gode vilje, at vi har en gruppe ud-

lændinge, som befinder sig på tålt ophold i Danmark. De er uønskede her i landet

og skal rejse ud.

Selvom det ikke er muligt at tvangsudsende de pågældende som følge af forbuddet

mod refoulement, holder Hjemrejsestyrelsen hjemrejsesamtaler med udlændinge

på tålt ophold med henblik på at motivere dem til frivilligt at udrejse.

Udlændinge på tålt ophold er som udgangspunkt pålagt kontrolforpligtelser i form

af opholds-, underretnings- og meldepligt. Overtrædelser af de pålagte kontrolfor-

pligtelser anmeldes til politiet og kan under særligt skærpende omstændigheder

straffes med fængsel i indtil 4 år.

Hvis forholdene ændrer sig, så en udlænding ikke længere er på tålt ophold, og der

derved er en reel udsigt til udsendelse, vil det være muligt at frihedsberøve den

pågældende i medfør af hjemrejselovens regler herom med henblik på udsendelse.

Det vil i alle tilfælde være en dommer, der vurderer, om betingelserne for friheds-

berøvelse er opfyldt.

Kaare Dybvad Bek

Christina Fløystrup

Side

2/2