Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2907636_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 419 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 419:
Vil ministeren redegøre for en kommunens juridiske muligheder for at forhindre, at
kommunens svømmeanlæg udlånes til foreninger, som arrangerer kønsopdelt
svømning?
Svar:
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg ikke mener, at kønsopdelt svømning hører
hjemme i Danmark. Det offentlige rum bør ikke indrettes efter forældede mellem-
østlige normer, som strider mod enhver forståelse af ligestilling i et moderne sam-
fund som det danske.
Jeg har derfor sendt et brev til borgmestrene i de kommuner, der har tilkendegivet,
at de tilbyder kønsopdelt svømning, hvor jeg opfordrer til at alle tilgængelige red-
skaber tages i brug for at forhindre, at dette finder sted i kommunens svømmean-
læg. Samtidig beder jeg kommunerne om at tilkendegive, hvis det er kommunens
vurdering, at der ikke i dag er tilstrækkelig mulighed for at nægte udleje eller udlån.
Jeg har foreløbigt ikke modtaget henvendelser om, at det skulle være tilfældet.
Den lovgivning, der kan blive relevant for vurderingen af, om kønsopdelt svømning
kan nægtes tilladt i de kommunale svømmeanlæg inden for gældende lovgivning,
ligger uden for mit ministerområde.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den baggrund indhentet bidrag fra
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt
Kulturministeriet.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har oplyst følgende:
27. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 7261
2700628
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 521: MFU spm. om, hvilken lovgivning der er til hinder for at forbyde kønsopdelt svømning i landets kommuner
”Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller
indirekte forskelsbehandling på grund af køn (§ 2). Forbuddet mod forskelsbe-
handling gælder blandt andet for både offentlige og private virksomheder og or-
ganisationer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for of-
fentligheden.
Loven giver hjemmel til undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling samt
til at fastsætte nærmere regler for, hvornår der kan iværksættes ligestillings-
fremmende initiativer, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbe-
handling på grund af køn (§§ 3 og 3 a).
Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 340 af 10. april 2007 om initiativer til
fremme af ligestilling (Adgangen til at iværksætte ligestillingsfremmende initia-
tiver uden dispensation), at det er tilladt at etablere hold og undervisning mv.
for det ene køn inden for idræt, herunder svømning mv. Det gælder både i pri-
vate foreninger og inden for den offentlige forvaltning.
Ligebehandlingsnævnet, der behandler klager over overtrædelse af forbuddet
mod forskelsbehandling på grund af køn, har ved kendelse nr. 10234 af 20. juni
2012 taget stilling til, at en kommunes forsøgsordning, hvor der i et kortere tids-
rum alene var adgang for kvinder til en svømmehal, var i overensstemmelse med
§ 6 i ovennævnte bekendtgørelse.
Reglerne udelukker således ikke, at en kommunes svømmeanlæg udlånes til for-
eninger, som arrangerer kønsopdelt svømning, men forpligter ikke kommunerne
til det. ”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:
”De uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse – de såkaldte kom-
munalfuldmagtsregler – finder anvendelse i det omfang, en opgavevaretagelse
ikke er udtømmende reguleret i den skrevne lovgivning.
Kommuner kan sideløbende med reglerne i folkeoplysningsloven efter kommu-
nalfuldmagtsreglerne under visse betingelser stille faciliteter til rådighed for bor-
gerne med henblik på at fremme folkesundheden og idrætslivet i kommunen,
herunder udlån af svømmeanlæg, eller under visse betingelser yde støtte hertil
i privat regi, eksempelvis til en forening, der udøver sådanne aktiviteter.
Kommunen har adgang til at stille saglige og lige betingelser, når den på grundlag
af kommunalfuldmagtsregler yder støtte til foreninger og disses aktiviteter, ek-
sempelvis via udlån af svømmeanlæg, forudsat at disse betingelser er i overens-
stemmelse med lovgivningen i øvrigt, herunder ligestillingsloven.
De betingelser, som gælder efter folkeoplysningslovens § 4 a, gælder tilsvarende
for støtte til foreninger efter kommunalfuldmagtsreglerne, jf. folkeoplysningslo-
vens § 44 a.”
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 521: MFU spm. om, hvilken lovgivning der er til hinder for at forbyde kønsopdelt svømning i landets kommuner
Kulturministeriet har oplyst følgende:
”Folkeoplysningsloven danner ramme om en kommunes støtte til det folkeoply-
sende foreningsliv. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om alle
forhold efter loven, og dermed konkret skal vurdere, hvorvidt en forening lever
op til lovens krav.
Blandt betingelserne for at opnå støtte eller få et lokale stillet til rådighed er
lovens bestemmelser om åbenhed, jf. § 4, stk. 3 pkt. 6, hvoraf det følger, at en
frivillig folkeoplysende forening ”som
udgangspunkt skal være åben for alle, som
tilslutter sig foreningens formål, jf. § 14, stk. 3”.
Endvidere fremgår det af denne
lovs § 14, stk. 3, at folkeoplysende foreninger
”skal være åbne for alle, som til-
slutter sig foreningens formål. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold
gør sig gældende, godkende aktiviteter for en bestemt, afgrænset deltagerkreds
som frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Aktiviteter for den samme delta-
ger kan dog kun godkendes for deltagelse på ét hold og højst i 1 år.”
Det fremgår af lovens bemærkninger til disse bestemmelser, at foreninger, hvor
medlemskabet er betinget af køn, opfylder åbenhedskriteriet, ligesom en firma-
idrætsklub kan begrænse medlemsskaren til medlemmer, der rent faktisk arbej-
der i det pågældende firma og lignende. Betingelserne må dog ikke indebære
usaglig forskelsbehandling, men skal være saglige og relevante i forhold til for-
eningens formål.
Blandt betingelserne er også en konkret vurdering af lovens § 4a, hvoraf det føl-
ger, at ”foreninger,
hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer de-
mokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan ikke ydes til-
skud eller anvises lokale efter denne lov”.
Jeg kan henholde mig til det af Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, Indenrigs-
og Sundhedsministeriet samt Kulturministeriet anførte.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
3/3