Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. august 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 511 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 511:
Er ministeren enig i, at der er behov for at ændre på udlændingelovens § 37f, såle-
des at beboere som i Skærbæk ikke får asylanter ind i bymiljøer tæt på skole, insti-
tution, gågade, hvor området simpelthen ikke er egnet til drift af asylcenter?
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at asylcenteret i Skærbæk ikke er etableret med
anvendelse af udlændingelovens § 37 f.
Udlændingelovens § 37 f hører under lovens kapitel 6 a om håndtering af massetil-
strømning af flygtninge og migranter til Danmark. Bestemmelsen giver mulighed
for at fravige planloven og byggeloven med henblik på med kort varsel at etablere
indkvarteringspladser i henhold til lovens § 42 a, stk. 5, og faciliteter til brug for
frihedsberøvelse i henhold til lovens § 36. Det er kun i særlige tilfælde, at bestem-
melsen kan anvendes, som tilfældet f.eks. var i foråret 2022. Bestemmelsen kan
således anvendes i situationer, hvor indkvarteringsbehovet afledt af tilstrømningen
af flygtninge og migranter er så voldsomt, at det ikke kan håndteres inden for de
rammer, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har for tilvejebringelse af indkvarte-
ringspladser til asylansøgere mv., eller som politiet har for tilvejebringelse af fri-
hedsberøvelsesfaciliteter.
5. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 12879
2794348
Side
1/2