Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2897929_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. august 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 495 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Susie
Jessen (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 495:
Vil ministeren redegøre for, om det flugter med holdningerne man skal have som
medlem af Det Nationale Integrationsråd, at man hylder en terrorist som martyr,
som den nu tidligere medlem Simon El-Zeinab gjorde på sin Facebookprofil den 31.
juli 2024? Der henvises til artiklen ”Integrations-rollemodel
hylder afdød Hamas-
leder ... og tager konsekvensen
af det efterfølgende” fra Politiken den 31. juli 2024
Svar:
Jeg mener på ingen måde, at det flugter med arbejdet i et nationalt integrationsråd,
at man hylder en leder af en terrororganisation. Jeg tager derfor også på det skar-
peste afstand fra udtalelserne fra det tidligere rådsmedlem.
Hvis man gerne vil være et forbillede for integration i Danmark, har man også et
ansvar for at fremme grundlæggende værdier om frihed, demokrati og ligestilling
mellem kønnene. At hylde en afdød leder af en terrororganisation er i mine øjne
ikke foreneligt med disse værdier.
Jeg synes derfor også, at det er den helt rigtige beslutning, at vedkommende har
valgt at trække sig fra Det Nationale Integrationsråd.
23. august 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 12178
2780898
Kaare Dybvad Bek
/
Katrine Bang Nielsen
Side
1/1