UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om oversendelse af en oversigt over bestemmelser i konventioner på udlændingeområdet, der viser både overlap og forskelligheder i beskyttelsen i de forskellige bestemmelser

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Håndakt

Arrangement:

Teknisk gennemgang af væsentlige konventioner på udlændingeom-

rådet

Hvornår:

18. juni 2024

Indfødsretskontorets oplæg til brug for teknisk gennemgang af væsentlige kon-

ventioner på udlændingeområdet

27. maj 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 7596

2717031

1. [Indledning]

De væsentligste internationale konventioner på indfødsretsom-

rådet er

- statsborgerretskonventionen [Europarådets konvention

fra 1996 om statsborgerret],

- statsløsekonventionen [FN’s konvention om begrænsning

af statsløshed] og

handicapkonventionen [FN’s handicapkonvention]

2. [Statsborgerretskonventionen]

Statsborgerretskonventionen opstiller en række grundlæggende

principper for de kontraherende staters regler om statsborger-

skab. Bl.a. fastslår konventionen, at enhver har ret til et statsbor-

gerskab, at statsløshed skal undgås, og at ingen kan fratages

statsborgerskab på et vilkårligt grundlag.

Derudover indeholder konventionen et diskriminationsforbud,

der medfører, at statsborgerskabslovgivningen ikke må inde-

holde forskelle eller omfatte praksis, der indebærer usaglig for-

skelsbehandling [forskelsbehandling på grund af køn, religion,

race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse].

Side

1/6

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om oversendelse af en oversigt over bestemmelser i konventioner på udlændingeområdet, der viser både overlap og forskelligheder i beskyttelsen i de forskellige bestemmelser

Konventionen sætter dermed den overordnede ramme for, hvor-

dan nationale regler kan indrettes både i forhold til tildeling og

fratagelse af statsborgerskab.

2.1. [Tildeling af statsborgerskab]

Tildeling af statsborgerskab er som hovedregel et nationalt anlig-

gende, og der er efter statsborgerretskonventionen vide rammer

for at opstille betingelser for naturalisation.

Konventionen indeholder dog enkelte konkrete og generelle for-

pligtelser i forhold til de betingelser, der kan stilles forud for na-

turalisation.

Derudover indeholder konventionen en generel forpligtelse til at

sikre en lettere adgang til statsborgerskab for visse persongrup-

per. Det drejer sig bl.a. om:

- statsløse og flygtninge med fast og lovligt ophold,

- personer, der er gift med en af landets statsborgere, og

- personer, der er født i landet.

Statsborgerretskonventionen indeholder også en forpligtelse til

at sikre, at børn, der er født statsløse i en kontraherende stat, kan

opnå statsborgerskab enten ved fødslen, i henhold til lov eller ef-

ter ansøgning.

Konventionen oplister

udtømmende,

hvilke betingelser der kan

stilles til børn, der er født statsløse her i landet, og som ansøger

om statsborgerskab inden det fyldte 18. år.

Forpligtelsen i forhold til statsløse børn skal ses i sammenhæng

med børnekonventionen, der siger, at et barn skal have ret til at

opnå et statsborgerskab fra fødslen.

Side

2/6

2.2. [Fortabelse/fratagelse af statsborgerskab]

Et af de grundlæggende principper i statsborgerretskonventionen

er som nævnt, at ingen kan fratages statsborgerskabet på vilkår-

ligt grundlag.

Det er udtømmende fastsat i konventionen, i hvilke situationer en

stats lovgivning må indeholde regler om fortabelse og fratagelse

af statsborgerskab.

Derudover er det fastsat, at fortabelse (fratagelse) af statsborger-

skab ikke må føre til statsløshed, medmindre statsborgerskabet

er opnået ved svig.

Det betyder, at der er faste rammer for regler om fortabelse og

fratagelse af statsborgerskab.

En af de situationer, hvor der efter konventionen kan indføres

regler om fratagelse af statsborgerskab, er i tilfælde, hvor stats-

borgerskabet er opnået på baggrund af svig. Det gælder som

nævnt også, selv om den pågældende derved bliver statsløs.

En anden situation er ved en handlemåde, der er til alvorlig skade

for den kontraherende stats vitale interesser. Det gælder dog

ikke, hvis den pågældende derved bliver statsløs.

Det er arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der er

tale om

vitale interesser.

Alvorlig kriminalitet er ikke i sig selv til-

strækkeligt.

3. [Statsløsekonventionen]

I lighed med statsborgerretskonventionen forpligter statsløse-

konventionen medlemsstaterne til at give statsborgerskab til

statsløse personer født i landet ved fødslen, i henhold til lov eller

efter ansøgning.

Side

3/6

Statsløsekonventionen oplister

udtømmende

de betingelser, der

kan stilles for, at statsløse, der er født i landet, og som ikke er

omfattet af børnekonventionen, kan opnå statsborgerskab.

Der kan stilles krav om en eller flere af følgende betingelser:

- At en ansøgning om statsborgerskab kan indgives senest

ved det fyldte 18. og ophørende tidligst ved det 21. år,

- At ansøgeren har haft fast bopæl i landet i en nærmere an-

given periode, der højst må være 5 år umiddelbart forud

for ansøgningens indgivelse eller 10 år i alt (opholdskrav),

- At ansøgeren ikke er fundet skyldig i forbrydelse mod sta-

tens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på fem

år eller derover for en strafbar handling, og

- At ansøgeren altid har været statsløs

I en dansk kontekst betyder det i praksis, at personer, der kan få

statsborgerskab efter statsløsekonventionen, er personer, der er

født statsløse her i landet (som altid har været statsløse), og som

indgiver ansøgning mellem det fyldte 18. og 21. år.

Der stilles derudover et krav om, at ansøgeren har haft fast bopæl

i 5 år forud for ansøgningens indgivelse eller 8 år i alt, og at ansø-

geren aktuelt har bopæl i Danmark.

Og der stilles krav om, at ansøgeren ikke er fundet skyldig i for-

brydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængsels-

straf på fem år eller derover for en strafbar handling, og

Statsløsekonventionen indeholder desuden

–

i lighed med stats-

borgerretskonventionen

–

en bestemmelse om, at ingen kan fra-

tages statsborgerskabet, hvis fratagelsen medfører statsløshed.

Der gælder dog også her en undtagelse i det tilfælde, statsborger-

skabet er opnået på baggrund af svig.

Side

4/6

4. Handicapkonventionen

En sidste konvention, der har betydning for indfødsretsområdet

er handicapkonventionen. [Danmark ratificerede handicapkon-

ventionen i juli 2009].

Handicap skal i denne sammenhæng forstås som langvarig fysisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse.

Handicapkonventionen forbyder enhver form for diskrimination

af handicappede personer og indeholder en forpligtelse til at stille

handicappede personer på lige fod med andre ikke-handicappede

ansøgere.

Det betyder i relation til at opnå statsborgerskab, at hvis betin-

gelserne for at opnå statsborgerskab sammenholdt med den en-

keltes handicap udgør en barriere for, at den pågældende kan er-

hverve statsborgerskab, vil vedkommende efter handicapkon-

ventionen have krav på at blive stillet på lige fod med andre, der

ikke har et handicap.

En sådan ligestilling kan f.eks. bestå i at lade ansøgeren benytte

hjælpemidler i forbindelse med danskprøven eller indfødsrets-

prøven og ved at lade prøven afvikle på særlige vilkår.

Såfremt ligestillingen ikke kan opnås ved en sådan tilpasning, skal

ligestillingen bestå i, at der gives dispensation for opfyldelsen af

den eller de indfødsretsbetingelser, som ansøgerens handicap

udgør en barriere i forhold til.

4.1. Såkaldte sygdomssager

I sager om indfødsret ved naturalisation er det Folketingets Ind-

fødsretsudvalg, der kan meddele dispensation.

Betingelserne for at forelægge en såkaldt sygdomssag for Ind-

fødsretsudvalget fremgår af cirkulæreskrivelsen om naturalisa-

tion og er udarbejdet i lyset af handicapkonventionen.

Side

5/6

Om en ansøger skal meddeles dispensation på baggrund af han-

dicapkonventionen, vil altid bero på en konkret og individuel vur-

dering af ansøgerens forhold, som foretages af Indfødsretsudval-

get.

Indfødsretsudvalget (Folketinget) forudsættes at efterleve Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder handicapkonventio-

nen, i forbindelse med meddelelse af dansk statsborgerskab. Det

fremgår af en dom fra Højesteret fra 2013.

Side

6/6