Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2885920_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. juni 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 467 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 467:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Olaf Scholz vil stramme tyske udvisningsregler
efter knivangreb” bragt af BT.dk den 6. juni
2024, hvoraf det fremgår, at Tysklands
regering vil gøre det muligt at hjemsende kriminelle udlændinge til lande som Af-
ghanistan og Syrien? Vil ministeren desuden redegøre for, om ministeren mener,
at Danmark skal følge trop og udvise kriminelle udlændinge til Afghanistan og Sy-
rien?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at Danmark ikke gennemfører
tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan eller Syrien af udenrigspolitiske hensyn,
idet Danmark generelt ikke samarbejder med myndighederne i de to lande, hvilket
også omfatter samarbejde om udsendelse.
Danmark udsender fortsat udlændinge, der medvirker til deres udsendelse til Af-
ghanistan og Syrien, herunder kriminelle udlændinge, som er blevet udvist.
Det ændrer ikke på, at udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse. Der
er derfor også et kontinuerligt fokus på, hvornår situationen i landene gør det mu-
ligt igen at gennemføre tvangsmæssige udsendelser.
Ministeriet følger naturligvis også løbende med i, hvordan Danmarks nære allierede
i Europa, herunder Tyskland, forholder sig til situationen.
24. juni 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 8933
2730275
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
1/1