Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2878163_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. maj 2024
Sikkerhedskontor I
Jeppe Haugaard Vandtved
2024-06658
3302448
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål S
fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Samrådsspørgsmål S:
Hvordan forsvarer regeringen den sikkerheds- og terrorrisiko, der er for-
bundet med løsladelsen af historisk mange terrordømte og radikaliserede
individer fra danske fængsler? Mener ministeren fortsat, at disse menne-
sker skal kunne forlade danske udrejsecentre og færdes frit rundt i samfun-
det, selvom der er flere europæiske eksempler, hvor terrordømte har udført
angreb kort tid efter deres løsladelse? Vil ministeren desuden redegøre for,
hvilke konkrete tiltag der er planlagt for at styrke kontrollen med disse in-
divider i perioden efter løsladelsen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Side 1/9
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 31/5-24, jf. samrådsspm. S?
2878163_0002.png
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålet.
Jeg vil begynde med at svare på den første del af spørgs-
målet om den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med
løsladte terrordømte og radikaliserede. Derefter vil jeg
besvare den sidste del af spørgsmålet om planlagte tiltag
for at styrke kontrollen med denne persongruppe.
Udlændinge- og integrationsministeren vil så efterføl-
gende besvare den midterste del af spørgsmålet, som går
på, hvorvidt løsladte terrordømte og radikaliserede ud-
lændinge skal kunne forlade udrejsecentrene.
Men lad mig først og fremmest indlede med at under-
strege, at danskernes sikkerhed er regeringens allerhøje-
ste prioritet. Regeringen tager derfor også den trussel,
som løsladte terrordømte og radikaliserede udgør, ek-
stremt alvorligt. Det kan ikke understreges nok.
Det er afgørende, at vi sætter målrettet ind over for radi-
kalisering – både i forbindelse med afsoning, men også i
forbindelse med løsladelse fra fængslerne og på landets
Side 2/9
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 31/5-24, jf. samrådsspm. S?
2878163_0003.png
udrejsecentre – så vi mindsker risikoen for terrorangreb
og radikalisering inden for og uden for fængselsmurene.
[Trusselsbilledet]
For terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og det under-
streges af, at der i de seneste år er faldet dom i flere terr-
orsager i Danmark.
Når man tager højde for forskelle i befolkningsstørrelse,
er der desuden afværget et markant antal terrorangreb i
Danmark sammenlignet med andre europæiske lande.
Det understreger, at der i Danmark befinder sig personer
og grupper, der vil os det ondt, og som har både intention
om og kapacitet til at gennemføre terrorangreb.
Når det kommer til danske fængsler og arresthuse, så
vurderer Politiets Efterretningstjeneste (PET), at der kan
udgå en terrortrussel fra radikaliserede indsatte både un-
der afsoning og efter deres løsladelse.
De radikaliserede indsatte omfatter både terrordømte og
andre indsatte. Der kan både være tale om indsatte, som
påbegynder en radikaliseringsproces, eller som fortsætter
Side 3/9
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 31/5-24, jf. samrådsspm. S?
en radikaliseringsproces i fængslet. Og den høje koncen-
tration af terrordømte i vores fængsler medfører en øget
risiko for gensidig påvirkning og styrkelse af eksiste-
rende netværk inden for fængselsmurene.
Hvis vi så vender os mod udlændingeområdet, som der
også spørges til i samrådsspørgsmålet, så er det PET’s
vurdering, at der
kan
udgå en terrortrussel fra radikalise-
rede asylansøgere, afviste asylansøgere, anerkendte
flygtninge og migranter, der opholder sig i Danmark. Det
er desuden
muligt,
at enkelte udlændinge på tålt ophold i
Danmark med sympati for militant islamisme udgør en
terrortrussel.
Der er som bekendt en koncentration af udviste terror-
dømte og andre radikaliserede udlændinge på Udrejse-
center Kærshovedgård.
Og det er ifølge PET
sandsynligt,
at nogle af disse ud-
lændinge vil forsøge at etablere nye netværk eller styrke
eksisterende netværk med ligesindede under deres op-
hold på Kærshovedgård.
[Indsatsen over for løsladte terrordømte og radikali-
serede]
Side 4/9
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 31/5-24, jf. samrådsspm. S?
2878163_0005.png
Hvis jeg så vender mig mod, hvad myndighederne gør
ift. de løsladte terrordømte og radikaliserede indsatte, så
er det vigtigt at slå fast, at der siden terrorangrebene i Kø-
benhavn i februar 2015 er gennemført en lang række til-
tag.
De tiltag har haft til formål at styrke indsatsen mod terror
og sikre, at myndighederne har de rette redskaber og res-
sourcer til at forebygge, bekæmpe og imødegå terror.
Vi er altså et andet og bedre sted end i 2015.
Men det er samtidig vigtigt at understrege, at terroran-
greb kan finde sted uden forudgående efterretningsmæs-
sige indikationer – også selv om gerningspersonerne tid-
ligere har været kendt for at have ekstremistiske sympa-
tier.
Der kan derfor – desværre – ikke gives nogen garantier.
Derfor er det selvsagt også vigtigt, at myndighederne har
fokus på terrordømte og radikaliserede personer – både
under afsoning, i forbindelse med løsladelse fra fængs-
lerne og på landets udrejsecentre.
Side 5/9
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 31/5-24, jf. samrådsspm. S?
2878163_0006.png
Fra politisk side gennemførte den daværende S-regering
tilbage i juni 2020 – sammen med alle partier, der på da-
værende tidspunkt var repræsenteret i Folketinget – en
række markante strafskærpelser på terrorområdet, så de
terrordømte fremover sidder i fængsel i længere tid.
Men strafskærpelser kan selvsagt ikke stå alene. Vi skal
også arbejde for at reducere truslen fra radikaliserede in-
divider på den længere bane.
Og der er ingen tvivl om, at de mange kommende løsla-
delser af terrordømte og radikaliserede i Danmark og an-
dre europæiske lande i de kommende år stiller store krav
til vores myndigheder.
Derfor nedsatte den daværende justitsminister i 2020 en
indsatsgruppe, der har arbejdet med tiltag, som skal være
med til at styrke indsatsen over for denne gruppe.
Den 14. marts i år blev indsatsgruppens anden og sidste
delrapport om den danske indsats over for løsladte terr-
ordømte og radikaliserede oversendt til Folketinget og
offentliggjort.
Side 6/9
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 31/5-24, jf. samrådsspm. S?
2878163_0007.png
Indsatsgruppen kommer i sin anden delrapport med 15
overordnede anbefalinger til, hvordan vi bedst håndterer
truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede i frem-
tiden.
Konkret anbefaler indsatsgruppen bl.a., at terrordømte –
og i særlige tilfælde løsladte radikaliserede, der er dømt
for andet end terror – skal kunne pålægges en periode
med konkrete kontrolforanstaltninger i forlængelse af de-
res fængselsstraf. Sådanne kontrolforanstaltninger vil
f.eks. kunne være pålæg om kontrol med den dømtes in-
ternet og mobiltelefon.
Indsatsgruppens arbejde er uhyre vigtigt, og de nye an-
befalinger indeholder bud på vigtige udvidelser af de red-
skaber, myndighederne har til rådighed i dag.
Myndighederne har allerede implementeret de initiativer,
der vedrører et styrket myndighedssamarbejde om radi-
kaliseringsbekymringer på udrejsecentrene.
Herudover har regeringen – i lyset af, at der allerede i
2024 forventes at blive løsladt en række personer med
aktiv bekymring for radikalisering – besluttet at igang-
sætte de initiativer i rapporten, der vedrører en styrkelse
Side 7/9
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 31/5-24, jf. samrådsspm. S?
af PET’s efterretningsmæssige indsats og forebyggende
indsatser på udrejsecentrene, herunder særligt på Kærs-
hovedgård.
Desuden træder et lovforslag i kraft den 1. juli i år, der
skal sikre yderligere begrænsning af adgangen til våben-
tilladelse og medlemskab af skytteforeninger for bl.a. ter-
rordømte. Der var blandt de øvrige partier bred opbak-
ning til lovforslaget, og det vil jeg selvfølgelig gerne
kvittere for.
Det er alt sammen tiltag, som er med til at styrke sikker-
heden omkring terrordømte og løsladte radikaliserede, så
vi mindsker risikoen for terror og radikalisering uden for
fængslerne, herunder også på landets udrejsecentre.
Regeringen overvejer så nu aktuelt indsatsgruppens øv-
rige anbefalinger og vil herefter fremlægge en plan for
den videre håndtering heraf.
[Afrunding]
Det er dog vigtigt at understrege, at PET og andre rele-
vante myndigheder allerede i dag er meget opmærk-
somme på den trussel, som udgår fra løsladte terrordømte
Side 8/9
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 31/5-24, jf. samrådsspm. S?
og radikaliserede personer. PET følger relevante miljøer
tæt og iværksætter de sikkerhedsforanstaltninger, som si-
tuationen kræver. Det vil myndighederne naturligvis
fortsætte med.
For vi har selvsagt et fælles mål her i lokalet. Nemlig at
holde Danmark sikkert.
Tak for ordet.
[Ordet til udlændinge- og integrationsministeren]
Jeg vil nu give ordet videre til udlændinge- og integra-
tionsministeren.
Side 9/9