Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. maj 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 460 (Alm. del) efter ønske fra udvalget (UUI) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 460:
Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren agter at fremsætte det næste be-
slutningsforslag om indhentning af Folketingets samtykke til at tiltræde en række
EU-retsakter på ministerens område, og hvornår ministeren agter at fremsende for-
slaget til udvalget?
Svar:
Som følge af det danske retsforbehold deltog Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
forordningerne i Asyl- og Migrationspagten, der således ikke er bindende for og ikke
finder anvendelse i Danmark. Dele af pagten har Danmark dog mulighed for at til-
slutte sig på mellemstatsligt grundlag.
Det drejer sig dels om dele af forordningen vedrørende asylforvaltning og migrati-
onsstyring (AMMR-forordningen), dele af forordningen vedrørende håndtering af
krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet (Kriseforordnin-
gen) og om Eurodacforordningen. Folketinget har den 4. juni 2024 vedtaget beslut-
ningsforslag B 207 om Danmarks tilslutning hertil. Der kan i den forbindelse henvi-
ses til udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af 30. maj 2024 til udval-
get på spørgsmål nr. 3 til B 207.
Det drejer sig endvidere om Screeningforordningen og Forordningen om indførelse
af en grænseprocedure for tilbagesendelse. Forordningerne udgør en udbygning af
Schengensamarbejdet, og Danmark har derfor mulighed for at deltage i disse på
mellemstatsligt grundlag. Såfremt Danmark ønsker at tilslutte sig de to forordnin-
ger, skal Danmark inden for seks måneder fra forordningernes vedtagelse den 14.
maj 2024, dvs. senest den 14. november 2024, meddele dette til Rådet.
Det er den umiddelbare vurdering, at Screeningforordningen vil medføre lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser af dansk ret. Det er endnu ikke endeligt afklaret, om
Forordningen om indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse vil medføre
lovgivningsmæssige konsekvenser af dansk ret.
Side
1/2
21. juni 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 8552
2721833