Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2916792_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. maj 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 457 (alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares supplerende.
Spørgsmål nr. 457:
Vil ministeren redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for familiesam-
menføring til flygtning i andre EU-lande sammenlignet med Danmark?
Svar:
Det er anført i besvarelsen af spm. 457 (alm. del) af 25. juni 2024, folketingsåret
2023-24, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ville forsøge at indhente oplys-
ninger om sagsbehandlingstid fra yderligere lande og fremsende en supplerende
besvarelse.
Der er efterfølgende modtaget oplysninger om sagsbehandlingstid fra Nederlan-
dene, Østrig, Finland og Irland.
Nederlandene har oplyst, at sagsbehandlingstiden beregnes fra det tidspunkt, hvor
myndigheden påbegynder sagsbehandlingen og til afgørelsestidspunktet. Data fra
marts 2024 viser, at sagsbehandlingstiden lå på 67 uger. En ansøgning om familie-
sammenføring indgivet i maj 2024 kan forventes at blive behandlet i februar 2026.
Denne ventetid indgår ikke i beregningen af sagsbehandlingstiden.
Østrig har oplyst, at sagsbehandlingstiden i 2023 og første halvår af 2024 har ligget
på 4-5 måneder fra ansøgningens indgivelse til afgørelse i første instans.
Finland har oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid udgjorde 291 dage i
2023 og 295 dage i første kvartal af 2024. Sagsbehandlingstiden beregnes fra det
tidspunkt, hvor ansøger har fremlagt identifikation og afleveret biometriske data.
Irland har oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid udgjorde 361 dage i
2023.
4. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 8497
2831537
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 457: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for familiesammenføring til flygtninge i andre EU-lande sammenlignet med Danmark?
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
2/2