Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2884133_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 427
Offentligt
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. maj 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Nikolaj Mielcke Siekstele
2024-05957
3277273
Besvarelse af spørgsmål nr. 427 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 427 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 30. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 454: MFU spm. om ministeren vil kommentere på den seneste sag om narkokriminelle på Kærshovedgård, herunder redegøre for, hvad ministeren konkret agter at gøre for at sætte en stopper for narkokriminaliteten på udrejsecentret?
Spørgsmål nr. 427 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på, at Ombudsmanden anfører i sin
udtalelse om forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård fra
den 25. april 2024, at flere konflikter på udrejsecentret ”kædes
sammen med salg af rusmidler på udrejsecentrets område”? Vil
ministeren herunder redegøre for, hvilke initiativer ministeren
agter at iværksætte for at begrænse tilgængeligheden af
euforiserende stoffer på Kærshovedgård?”
Svar
:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen skal indledningsvis henvise
til Justitsministeriets besvarelse af 18. december 2023 af
spørgsmål nr. 95 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg, hvor der bl.a. er redegjort for
kriminalforsorgens rolle på Udrejsecenter Kærshovedgård,
herunder at kriminalforsorgen driver udrejsecenteret på vegne
af Udlændingestyrelsen, og at der mellem Udlændingestyrelsen
og kriminalforsorgen er indgået en samarbejdsaftale, en såkaldt
operatørkontrakt,
som
bl.a.
nærmere
beskriver
kriminalforsorgens opgaver som indkvarteringsoperatør,
ligesom der er et intensiveret fokus på at øge sikkerheden på
udrejsecenteret.
Kriminalforsorgen, herunder ledelsen på Udrejsecenter
Kærshovedgård, har fra ultimo 2023 og sideløbende med
Folketingets Ombudsmands samtidige tilsynsbesøg den 15. og
16. november 2023 intensiveret sit fokus på at sikre orden og
sikkerhed på Udrejsecenter Kærshovedgård, herunder at
begrænse tilgængeligheden af euforiserende stoffer på
udrejsecenteret mest muligt inden for de givne rammer.
Dette intensiverede fokus, som Folketingets Ombudsmand
anbefaler i sin udtalelse af 25. april 2024 om tilsynsbesøget i
udrejsecenteret, fortsætter med henblik på at begrænse
tilgængeligheden af euforiserende stoffer på udrejsecenteret
mest muligt.
Kriminalforsorgen har til det formål også intensiveret
samarbejdet med den døgnbemandede politivagt og
Udlændingestyrelsen.
Side 2/4
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 454: MFU spm. om ministeren vil kommentere på den seneste sag om narkokriminelle på Kærshovedgård, herunder redegøre for, hvad ministeren konkret agter at gøre for at sætte en stopper for narkokriminaliteten på udrejsecentret?
Direktoratet skal i øvrigt bemærke, at der i 2024 gennemføres et
periodevist sikkerhedstema omkring visitation og adgangs-
kontrol, og at der løbende gennemføres uddannelse af
medarbejderne i forhold til visitation af beboere og besøgende.
Adgangskontrollen er ved at blive tilpasset med et særligt
visitationsrum, som kan forbedre mulighederne for visitation af
beboere og besøgende.
De iværksatte sikkerhedsinitiativer er et led i en løbende, bred
og strategisk sikkerhedsproces, hvor de forskellige initiativer
hver for sig og sammen skal bidrage til at øge sikkerheden.
Det bemærkes, at det fremgår af operatørkontrakten mellem
Udlændingestyrelsen og kriminalforsorgen, at der er
nultolerance over for enhver form for kriminalitet og
uhensigtsmæssig adfærd. Kriminalforsorgen skal således
politianmelde alle former for kriminalitet og mistanke om
kriminelle forhold på udrejsecenteret.
Det bemærkes i øvrigt afslutningsvis, at såvel politiet som
Hjemrejsestyrelsen er til stede i Udrejsecenter Kærshovedgård
som led i deres respektive opgavevaretagelse.”
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Midt- og
Vestjyllands Politi har stort fokus på den forebyggende og
tryghedsskabende indsats i området, ligesom efterretnings- og
analyseenheden i Midt- og Vestjyllands Politi nøje følger
kriminalitetsudviklingen på og omkring udrejsecentret.
For så vidt angår den generelle indsats ved Kærshovedgård kan
Rigspolitiet oplyse, at Midt- og Vestjyllands Politi har etableret
en døgnbemandet vagt i tilknytning til Kærshovedgård med
beliggenhed inden for det indhegnede område. Derudover har
politiet siden etableringen af centret styrket indsatsen og
tilstedeværelsen i nærområdet omkring Kærshovedgård, og der
foretages aktuelt tryghedsskabende patruljeringer tre gange i
døgnet i udrejsecentrets nærområde, mens yderligere en
patruljebil tre gange i døgnet patruljerer i en bredere perimeter
omkring udrejsecenteret og de omkringliggende byer.
Politikredsen vurderer løbende, om der er behov for ekstra
patruljering, og om den eventuelt skal intensiveres.
Endvidere samarbejder politiet med lokalområdet, og
politivagten på Kærshovedgård er kontaktpunkt for borgere og
erhvervsdrivende i nærområdet. Politivagten følger op på
Side 3/4
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 454: MFU spm. om ministeren vil kommentere på den seneste sag om narkokriminelle på Kærshovedgård, herunder redegøre for, hvad ministeren konkret agter at gøre for at sætte en stopper for narkokriminaliteten på udrejsecentret?
henvendelser fra borgerne og deltager i det forebyggende
arbejde i lokalområdet. Herudover har politiet endvidere siden
udrejsecentrets opstart i 2016 etableret en netværksgruppe af
lokale borgere – det såkaldte ”tryghedsambassadørnetværk”.
Ambassadørerne mødes hvert kvartal for at drøfte trygheden for
borgerne i området. Politiet sender informationer til netværket
mellem møderne, så netværket er informeret om eventuelle
hændelser, der kan give anledning til spørgsmål i
lokalsamfundet.
Herudover mødes politiet og kriminalforsorgen løbende for at
styrke
samarbejdet
mellem
myndighedernes
efterretningsenheder og drøfte, hvordan efterretninger og
oplysninger bedst muligt udveksles med henblik på at opnå
samme vidensniveau og sikre, at der kan handles proaktivt i
myndighedernes arbejde.
Monitorering og efterforskning af den kriminalitet på
Kærshovedgård, der normalt ikke anmeldes, og som foregår i
mere skjulte og lukkede miljøer og derfor umiddelbart er mere
skjult for omverdenen, er blevet intensiveret løbende. På
baggrund af voldsepisoder og fund af euforiserende stoffer i
efteråret 2023 på Kærshovedgård har politiet, i tillæg til den
øvrige generelle indsats, fortsat denne intensiverede
monitorering og efterforskning. Ud over den generelle indsats
har politiet også flere gange gennemført razziaer med
narkohunde på centret og i området omkring centret.
Det kan derudover oplyses, at der med flerårsaftalen for politiet
og anklagemyndigheden 2021-2023 er sket en styrkelse af
politiets tilstedeværelse i hele landet. Udvidelsen af
nærpolitistationen i Ikast i 2021 bruges bl.a. til at styrke den
tryghedsskabende indsats i nærområdet.”
Side 4/4