Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. maj 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 440 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 440:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang og hvordan regeringen forventer at
gennemføre forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, screeningspro-
cedureforordningen, forordningen om asylprocedure, forordningen om krise og
force majeure og Eurodacforordningen i dansk ret?
Svar:
De fem ovenstående forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, hvorfor
Danmark ikke deltager i forordningerne, der således ikke er bindende for og ikke
finder anvendelse i Danmark.
For så vidt angår del III, V og VII af forordning om asylforvaltning og migrationssty-
ring (AMMR-forordningen), forordning om håndtering af krisesituationer og force
majeure (Krise-forordningens) artikel 12 og 13 og artikel 1-6, for så vidt de vedrører
undtagelserne i artikel 12 og 13 og forordning om oprettelse af »Eurodac« (Euro-
dac-forordningen), indeholder disse ændringer, som omhandlet i artikel 3 i aftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kri-
terier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-
handlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-med-
lemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en ef-
fektiv anvendelse af Dublinkonventionen (parallelaftalen).
Danmark har i henhold til parallelaftalen mulighed for at tilslutte sig dele af disse
forordninger på mellemstatsligt grundlag. Med henblik herpå har regeringen den
24. maj 2024 fremsat et beslutningsforslag for Folketinget om Danmarks tilslutning
til disse dele af forordningerne. Beslutningsforslaget blev behandlet i Folketinget
den 28. maj 2024.
3. juni 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 7306
2701321
Side
1/2