Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. maj 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 438 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 438:
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af samrådsspørgsmål P den 3. maj
2024 redegøre for, om det er muligt inden for rammerne af Danmarks internatio-
nale forpligtelser at oprette en offentlig side på Hjemrejsestyrelsens hjemmeside
med personfotos af udvisningsdømte udlændinge, der har meldepligt eller andre
kontrolforpligtelser, er forsvundet eller har verserende spærrekort, således at dan-
ske borgere kan ringe til politiet, hvis de støder på forsvundne udvisningsdømte på
fri fod i det danske samfund?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-
drag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges ind
til, om der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtel-
ser vil kunne etableres en ordning, hvor udlændinge, som har fået ned-
sat spærrekort pga. udeblivelse eller manglende overholdelse af kon-
trolforpligtelser, kan efterlyses med opslag med billede på Hjemrejse-
styrelsens hjemmeside med henblik på at straffe de pågældende for
overtrædelse af deres kontrolforanstaltninger.
Det følger af retsplejelovens §§ 818-820, hvornår politiet må offentlig-
gøre billeder af formodede gerningspersoner i pressen mv.
Det følger således af retsplejelovens § 818, stk. 1, at politiet kun må
offentliggøre signalement eller andre oplysninger, der er egnede til at
fastlægge identiteten af en formodet gerningsperson, såfremt den på-
gældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der
er undergivet offentlig påtale, og offentliggørelsen må antages at være
23. august 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 7308
2722366
Side
1/3