Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2872699_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 320
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. marts 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 320 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 320:
Vil ministeren redegøre for erfaringerne med integrationskonsulenter eller mentor-
ordninger for ikke-vestlige indvandrere, herunder hvilke opgaver de varetager, og
hvilke kompetencemæssige og uddannelsesmæssige baggrunde, der kræves for at
være integrationskonsulent eller mentor for ikke-vestlige indvandrere?
Svar:
1.
Det skal indledningsvist bemærkes,
at begrebet ”integrationskonsulent” ikke er
reguleret i lovgivningen, men er en benævnelse, der i mange kommuner anvendes
for medarbejdere med opgaver inden for integrationsområdet. I det omfang kom-
munerne har ansat medarbejdere med en sådan jobfunktion, er der som udgangs-
punkt tale om indsatser, som kommunerne selv vælger at prioritere og iværksætte.
I praksis vil det i mange tilfælde også være indsatser, der iværksættes som en del
af normalindsatsen, f.eks. indsatser for socialt udsatte familier, kriminalitetsfore-
byggelse og indsatser i socialt udsatte boligområder, og som falder uden for Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets ressort.
2.
Kommunalbestyrelsen har ifølge integrationsloven ansvaret for boligplacering af
flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, selvforsørgelses- og hjem-
rejseprogrammer eller introduktionsprogrammer for flygtninge og familiesammen-
førte udlændinge, introduktionsforløb for indvandrere, udbetaling af selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse til udlændinge omfattet af et selv-
forsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, udbetaling af hjælp
i særlige tilfælde, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kom-
munen.
Kommunernes organisatoriske og ressourcemæssige tilrettelæggelse af ovenstå-
ende opgaver for så vidt angår nytilkomne flygtninge og familiesammenførte er ikke
reguleret i integrationsloven eller andre love under Udlændinge- og Integrations-
ministeriets område.
Side
1/2
16. april 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 4876
2658480
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om ministeren i forlængelse af UUI alm. del – spørgsmål 320 vil redegøre for erfaringerne med integrationskonsulenter eller mentorordninger for ikke-vestlige indvandrere, herunder hvilke opgaver de varetager, og hvilke kompetencemæssige og uddannelsesmæssige baggrunde, der kræves for at være integrationskonsulent eller mentor for ikke-vestlige indvandrere?
Ministeret er ikke nærmere bekendt med, hvilke erfaringer kommunerne har med
f.eks.
”integrationskonsulenter”,
herunder hvilke opgaver disse medarbejdere kon-
kret varetager, og hvilke kompetencemæssige og uddannelsesmæssige baggrunde,
de har.
3.
Der er efter integrationslovens § 23 d mulighed for, at kommunerne kan yde
støtte til en mentorfunktion til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, der
er omfattet af integrationsloven. Mentorstøtten ydes med henblik på at fremme,
at udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter mv., og
støtte til mentorfunktion er omfattet af de regler, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 171 i bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at hvis en person modtager mentorstøtte, skal »Min Plan« in-
deholde oplysninger om:
1) målet med mentorstøtten,
2) mentorens navn og kontaktdata,
3) hvilke opgaver mentoren skal bistå med,
4) varighed af perioden med mentorstøtte og
5) timetallet for mentorstøtten.
4.
En nærmere afdækning vil kræve inddragelse af Kommunernes Landsforening
(KL), eftersom kommunerne har ansvaret for at planlægge og administrere integra-
tionsindsatsen. En sådan undersøgelse fra KL af deres medlemmers erfaringer med
integrationskonsulenter eller mentorordninger for ikke-vestlige indvandrere vil ikke
være mulig at gennemføre inden for tidsfristen for spørgsmålet.
Kaare Dybvad Bek
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2