UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 422: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke specifikke redskaber, ministeren vil opfordre kommunerne til at tage i brug, så de vil kunne forhindre kønsopdelte svømning, altså hvor den specifikke svømmehal er udelukket fra det modsatte køn?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. april 2024 stillet følgende spørgs-

mål nr. 419 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 419:

Vil ministeren redegøre for en kommunens juridiske muligheder for at forhindre, at

kommunens svømmeanlæg udlånes til foreninger, som arrangerer kønsopdelt

svømning?

Svar:

Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg ikke mener, at kønsopdelt svømning hører

hjemme i Danmark. Det offentlige rum bør ikke indrettes efter forældede mellem-

østlige normer, som strider mod enhver forståelse af ligestilling i et moderne sam-

fund som det danske.

Jeg har derfor sendt et brev til borgmestrene i de kommuner, der har tilkendegivet,

at de tilbyder kønsopdelt svømning, hvor jeg opfordrer til at alle tilgængelige red-

skaber tages i brug for at forhindre, at dette finder sted i kommunens svømmean-

læg. Samtidig beder jeg kommunerne om at tilkendegive, hvis det er kommunens

vurdering, at der ikke i dag er tilstrækkelig mulighed for at nægte udleje eller udlån.

Jeg har foreløbigt ikke modtaget henvendelser om, at det skulle være tilfældet.

Den lovgivning, der kan blive relevant for vurderingen af, om kønsopdelt svømning

kan nægtes tilladt i de kommunale svømmeanlæg inden for gældende lovgivning,

ligger uden for mit ministerområde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den baggrund indhentet bidrag fra

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt

Kulturministeriet.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har oplyst følgende:

27. maj 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 7261

2700628

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 422: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke specifikke redskaber, ministeren vil opfordre kommunerne til at tage i brug, så de vil kunne forhindre kønsopdelte svømning, altså hvor den specifikke svømmehal er udelukket fra det modsatte køn?

”Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller

indirekte forskelsbehandling på grund af køn (§ 2). Forbuddet mod forskelsbe-

handling gælder blandt andet for både offentlige og private virksomheder og or-

ganisationer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for of-

fentligheden.

Loven giver hjemmel til undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling samt

til at fastsætte nærmere regler for, hvornår der kan iværksættes ligestillings-

fremmende initiativer, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbe-

handling på grund af køn (§§ 3 og 3 a).

Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 340 af 10. april 2007 om initiativer til

fremme af ligestilling (Adgangen til at iværksætte ligestillingsfremmende initia-

tiver uden dispensation), at det er tilladt at etablere hold og undervisning mv.

for det ene køn inden for idræt, herunder svømning mv. Det gælder både i pri-

vate foreninger og inden for den offentlige forvaltning.

Ligebehandlingsnævnet, der behandler klager over overtrædelse af forbuddet

mod forskelsbehandling på grund af køn, har ved kendelse nr. 10234 af 20. juni

2012 taget stilling til, at en kommunes forsøgsordning, hvor der i et kortere tids-

rum alene var adgang for kvinder til en svømmehal, var i overensstemmelse med

§ 6 i ovennævnte bekendtgørelse.

Reglerne udelukker således ikke, at en kommunes svømmeanlæg udlånes til for-

eninger, som arrangerer kønsopdelt svømning, men forpligter ikke kommunerne

til det. ”

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:

”De uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse – de såkaldte kom-

munalfuldmagtsregler – finder anvendelse i det omfang, en opgavevaretagelse

ikke er udtømmende reguleret i den skrevne lovgivning.

Kommuner kan sideløbende med reglerne i folkeoplysningsloven efter kommu-

nalfuldmagtsreglerne under visse betingelser stille faciliteter til rådighed for bor-

gerne med henblik på at fremme folkesundheden og idrætslivet i kommunen,

herunder udlån af svømmeanlæg, eller under visse betingelser yde støtte hertil

i privat regi, eksempelvis til en forening, der udøver sådanne aktiviteter.

Kommunen har adgang til at stille saglige og lige betingelser, når den på grundlag

af kommunalfuldmagtsregler yder støtte til foreninger og disses aktiviteter, ek-

sempelvis via udlån af svømmeanlæg, forudsat at disse betingelser er i overens-

stemmelse med lovgivningen i øvrigt, herunder ligestillingsloven.

De betingelser, som gælder efter folkeoplysningslovens § 4 a, gælder tilsvarende

for støtte til foreninger efter kommunalfuldmagtsreglerne, jf. folkeoplysningslo-

vens § 44 a.”

Side

2/3

Kulturministeriet har oplyst følgende:

”Folkeoplysningsloven danner ramme om en kommunes støtte til det folkeoply-

sende foreningsliv. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om alle

forhold efter loven, og dermed konkret skal vurdere, hvorvidt en forening lever

op til lovens krav.

Blandt betingelserne for at opnå støtte eller få et lokale stillet til rådighed er

lovens bestemmelser om åbenhed, jf. § 4, stk. 3 pkt. 6, hvoraf det følger, at en

frivillig folkeoplysende forening ”som

udgangspunkt skal være åben for alle, som

tilslutter sig foreningens formål, jf. § 14, stk. 3”.

Endvidere fremgår det af denne

lovs § 14, stk. 3, at folkeoplysende foreninger

”skal være åbne for alle, som til-

slutter sig foreningens formål. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold

gør sig gældende, godkende aktiviteter for en bestemt, afgrænset deltagerkreds

som frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Aktiviteter for den samme delta-

ger kan dog kun godkendes for deltagelse på ét hold og højst i 1 år.”

Det fremgår af lovens bemærkninger til disse bestemmelser, at foreninger, hvor

medlemskabet er betinget af køn, opfylder åbenhedskriteriet, ligesom en firma-

idrætsklub kan begrænse medlemsskaren til medlemmer, der rent faktisk arbej-

der i det pågældende firma og lignende. Betingelserne må dog ikke indebære

usaglig forskelsbehandling, men skal være saglige og relevante i forhold til for-

eningens formål.

Blandt betingelserne er også en konkret vurdering af lovens § 4a, hvoraf det føl-

ger, at ”foreninger,

hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer de-

mokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan ikke ydes til-

skud eller anvises lokale efter denne lov”.

”

Jeg kan henholde mig til det af Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, Indenrigs-

og Sundhedsministeriet samt Kulturministeriet anførte.

Kaare Dybvad Bek

Jesper Kraft

Side

3/3