Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2890113_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 418 (alm. del) efter ønske fra Samira Nawa (RV) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 418:
Vil ministeren oversende en opgørelse over antallet af arbejds- og opholdstilladel-
ser der er blevet inddraget i 2023 med henvisning til, at arbejdstageren har arbejdet
for meget? Opgørelsen bedes foretaget for udenlandsk arbejdskraft uden for EU?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der
har oplyst følgende:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI) registrerer ikke
begrundelsen for inddragelsen i sagsbehandlingssystemet og kan derfor ikke
lave en statistisk opgørelse over antallet af arbejds- og opholdstilladelser, der
er blevet inddraget med henvisning til, at arbejdstageren har arbejdet for
meget. SIRI registrerer kun, om der er tale om svig, eller at betingelsen for
opholdstilladelsen ikke er til stede, hvilket bl.a. dækker over, at den kontrakt-
fastsatte løn eller arbejdstid ikke er overholdt.
En opgørelse over antallet af inddragelser på grund af overarbejde vil således
kræve en manuel gennemgang af samtlige inddragelser på erhvervsområdet
(inkl. praktikanter). Det drejer sig om mere end 3.000 sager i 2023.”
Jeg har ikke fundet grundlag for at iværksætte en manuel gennemgang af sagerne,
idet det vil være meget ressourcekrævende.
24. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 6751
2708804
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
1/1