Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2872636_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 410 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina Kast-
bjerg (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 410:
Vil ministeren kommentere artiklen ”34-årig
beboer fra udrejsecenter fængsles for
trafikdrab”,
tvmidtvest.dk, den 24. april 2024, herunder redegøre for, hvorfor den
34-årige udviste udlænding endnu ikke er udvist af Danmark?
Svar:
1.
Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at det er en forfærdelig tragisk
ulykke, og det gør mig både vred og ked af det, at en allerede udvist udlænding fra
Udrejsecenter Kærshovedgård begår så hensynsløs vanvidskørsel, som desværre
har endt med at koste et uskyldigt menneskeliv.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der
spørges til, hvorfor den 34-årige udviste udlænding endnu ikke er udsendt af Dan-
mark. Ministeriet har for så vidt angår udsendelsesbestræbelserne for den i artiklen
omtalte person indhentet bidrag fra Hjemrejsestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Hjemrejsestyrelsen
kan oplyse, at den pågældende udlænding i sep-
tember 2021 blev idømt 1 års fængsel samt udvist af Danmark med
indrejseforbud i 6 år.
Udlændingen blev, efter at have afsonet sin straf, indkvarteret på Ud-
rejsecenter Kærshovedgård i oktober 2023, hvor han blev pålagt op-
holdspligt, meldepligt og underretningspligt.
I en samtale med Hjemrejsestyrelsen i april 2023 tilkendegav udlæn-
dingen, at han ikke ønskede at medvirke til sin udsendelse.
I november 2023 traf Flygtningenævnet afgørelse om, at den pågæl-
dende isoleret set var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, men
at han er udelukket fra at få opholdstilladelse, jf. udlændingelovens §
Side
1/2
24. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 6663
2692977
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 410: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen 34-årig beboer fra udrejsecenter fængsles for trafikdrab, tvmidtvest.dk, den 24. april 2024, herunder redegøre for, hvorfor den 34-årige udviste udlænding endnu ikke er udvist af Danmark?
10, stk. 3. Flygtningenævnet traf også afgørelse om, at den pågæl-
dende skal udrejse af Danmark, men at han ikke kan udsendes tvangs-
mæssigt som følge af forbuddet mod refoulement jf. udlændingelo-
vens § 31. Den pågældende er således på tålt ophold.
Udlændinge på tålt ophold kan ikke udsendes tvangsmæssigt. Hjem-
rejsestyrelsen kan således alene bistå den pågældende udlænding
med udsendelse til Afghanistan, hvis han ønsker at medvirke hertil.
3.
Jeg vil gerne slå fast, at det ikke er med min gode vilje, at udvisningsdømte ud-
lændinge og personer på tålt ophold, befinder sig på et udrejsecenter i Danmark.
Som det fremgår af Hjemrejsestyrelsens bidrag, er det ikke muligt at foretage
tvangsmæssig udsendelse af den pågældende udlænding som følge af forbuddet
mod refoulement. Hjemrejsestyrelsen holder hjemrejsesamtaler med udlændinge
på tålt ophold med henblik på at motivere de pågældende til frivilligt at udrejse. At
vi i nogle sager ikke kan udsende tvangsmæssigt ændrer ikke på, at udvisnings-
dømte kriminelle udlændinge er uønskede i Danmark og har pligt til at udrejse.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
2/2