Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 41 (Alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 41:
Kan ministeren oplyse, hvor mange af de 200 kvoteflygtninge, som den danske re-
gering meddelte, at man ville modtage i henholdsvis 2021 og 2022, der er ankom-
met, og vil ministeren garantere, at den udmeldte kvote opfyldes, også selvom det
måtte kræve en udvidelse af regeringens kriterier til persongruppen eller afsender-
landet for disse flygtninge?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for den første del af spørgs-
målet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Pr.
7. november 2023 var der indrejst i alt 159 personer i Danmark, som er
genbosat på kvoten for 2021. Samme dato verserede desuden 30 sager i Ud-
lændingestyrelsen om mulig genbosætning på kvoten for 2021. Styrelsen har
endnu ikke planlagt indrejse for disse 30 personer, da sagerne fortsat er un-
der behandling.
Pr. 7. november 2023 var der ikke indrejst nogen personer på genbosæt-
ningskvoten for 2022, og styrelsen har heller ikke planlagt indrejser under
denne kvote.
Styrelsen kan supplerende oplyse, at der pr. 7. november 2023 var indrejst i
alt 200 personer, som er genbosat på kvoten for 2020.
Opgørelsen er foreløbig og er opgjort på baggrund af registreringer i udlæn-
dingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 7. november
2023. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med
usikkerhed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et
journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksy-
stem.”
Side
1/2
24. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 16828
2508955