Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2886253_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 404 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina Kast-
bjerg (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 404:
Vil ministeren redegøre for kontrollen af beboerne på Kærshovedgård i aften- og
nattetimerne efter kl. 22?
Svar:
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bi-
drag fra Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Justitsministeriet. Udlændin-
gestyrelsen har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen
er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte-
ringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Kri-
minalforsorgen driver Udrejsecenter Kærshovedgård på vegne af Udlæn-
dingestyrelsen.
Udrejsecenter Kærshovedgård er et center med døgnbemanding, video-
overvågning og adgangskontrol.
Kriminalforsorgen har ansvaret for den daglige drift af udrejsecentret,
herunder iværksættelse af tiltag, der understøtter det daglige arbejde
med at opretholde sikkerhed og tryghed på og omkring udrejsecentret.
Eksempelvis foretager kriminalforsorgen bl.a. runderinger mindst én
gang i timen om natten.
Udlændingestyrelsen bemærker, at der på Udrejsecenter Kærshoved-
gård
som på ethvert andet indkvarteringssted
er nultolerance over
for enhver form for kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd. Kriminalfor-
sorgen skal således politianmelde alle former for kriminalitet og mistanke
om kriminelle forhold på udrejsecentret.
25. juni 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 6683
2718268
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 404: MFU spm. om kontrollen af beboerne på Kærshovedgård i aften- og nattetimerne efter kl. 22
Midt- og Vestjyllands Politi er fast til stede på udrejsecentret døgnet
rundt. Politiets tilstedeværelse har en tryghedsskabende rolle i forhold til
både personalet, beboerne og lokalbefolkningen.
Beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård er ikke frihedsberøvede og
kan derfor frit komme og gå på centret. Langt de fleste beboere på ud-
rejsecentret er imidlertid underlagt kontrolforpligter (opholds- melde-
og/eller underretningspligt), som bl.a. indebærer, at de har pligt til at bo
og overnatte på udrejsecentret. Det er Hjemrejsestyrelsen, der træffer
afgørelser om opholds-, melde- og underretningspligt.”
Hjemrejsestyrelsen har oplyst følgende:
”Hjemrejsestyrelsen skal indledningsvis oplyse, at det er
kriminalforsor-
gens medarbejdere, som indkvarteringsoperatør, der er fysisk til stede i
aften- og nattimerne på Udrejsecenter Kærshovedgård, herunder i for-
bindelse med ind- og udgange gennem porten på centret.
Hjemrejsestyrelsen kan pålægge beboerne på centret bl.a. opholds- og
underretningspligt efter hjemrejselovens nærmere bestemmelser
herom.
Et pålæg om opholdspligt indebærer, at en udlænding skal tage ophold
på centret, og dernæst som udgangspunkt skal overnatte dér hver nat for
at overholde sin opholdspligt. Udlændingen er dog ikke frihedsberøvet
og vil derfor også i aften- eller nattetimer kunne opholde sig eller færdes
uden for indkvarteringsstedet. Beboernes færden gennem porten bliver
registreret ved ind- og udgange til brug for Hjemrejsestyrelsens vurdering
af, om opholdspligten kan være blevet overtrådt.
Nogle af beboerne har tillige underretningspligt, der supplerer opholds-
pligten. Dette indebærer, at den pågældende udlænding på forhånd skal
give underretning, hvis den pågældende vil opholde sig uden for indkvar-
teringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 den følgende mor-
gen. Underretningspligten kan opfyldes ved, at beboeren enten giver en
personlig underretning til kriminalforsorgens medarbejdere, giver telefo-
nisk underretning på et specifikt telefonnummer eller via elektronisk un-
derretning på en specifik hjemmeside.”
Hjemrejsestyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at styrelsen efter de an-
givne betingelser i hjemrejselovens § 13 pålægger opholdspligt til bl.a.
afviste asylansøgere, der ikke medvirker, udlændinge der er udvist ved
dom og udlændinge på tålt ophold, medmindre der er særlige grunde,
der taler derimod. Opholdspligten er på Udrejsecenter Kærshovedgård,
medmindre der f.eks. er tale om en børnefamilie. I så fald er der opholds-
pligt på Center Avnstrup.”
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 404: MFU spm. om kontrollen af beboerne på Kærshovedgård i aften- og nattetimerne efter kl. 22
Justitsministeriet, der har indhentet bidrag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen,
har oplyst følgende:
”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvis oplyse, at kri-
minalforsorgen driver Udrejsecenter Kærshovedgård på vegne af Udlæn-
dingestyrelsen.
Der er mellem Udlændingestyrelsen og kriminalforsorgen indgået en
samarbejdsaftale (en såkaldt operatørkontrakt), som bl.a. nærmere be-
skriver kriminalforsorgens opgaver som indkvarteringsoperatør.
Det kan videre oplyses, at Udrejsecenter Kærshovedgård er et åbent ud-
rejsecenter, hvor der er døgnbemanding af institutionsmedarbejdere fra
kriminalforsorgen, videoovervågning og adgangskontrol.
Beboerne på udrejsecenteret er ikke frihedsberøvede og kan derfor frit
komme og gå på udrejsecenteret. Beboerne vil imidlertid som udgangs-
punkt være underlagt opholdspligt efter reglerne i hjemrejseloven, hvil-
ket betyder, at de har pligt til at bo og overnatte på udrejsecenteret.
2. På Udrejsecenter Kærshovedgård er der en døgnbemandet portfunk-
tion, som dels står for modtagelsen af nye beboere, dels sikrer, at alene
personer med lovligt ærinde får adgang til udrejsecenteret. Endvidere
understøtter den døgnbemandede portfunktion den elektroniske ad-
gangskontrol.
Beboerne bliver registreret ved ind- og udgange gennem porten i udrej-
secenteret døgnet rundt og dermed også om natten. Beboerne registre-
res med deres biometriske adgangskort eller med stregkodekort, hvor-
ved deres tilstedeværelse registreres. Såfremt en beboer har mistet sit
adgangskort, kan registreringen ske manuelt.
Desuden foretager kriminalforsorgen løbende tilstedeværelseskontrol
ved mistanke om, at en beboer ikke opholder sig på udrejsecenteret.
Kontrollen kan eksempelvis ske ved, at beboeren opsøges på sit værelse,
hvor der bankes på med henblik på at opnå kontakt eller ved at tjekke,
om beboeren har afhentet post.
3. Siden ultimo 2023 har kontrollen på Udrejsecenter Kærshovedgård
været intensiveret med henblik på at opretholde ro og orden.
Hver time udføres inspektioner på forskellige tidspunkter både indendørs
på afdelingerne og udendørs på områderne. Formålet med disse inspek-
tioner er at sikre ro og tryghed. Hvis der opstår uro eller lovovertrædel-
ser, tilkaldes politiet, som har en døgnbemandet politivagt på udrejse-
centeret.
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 404: MFU spm. om kontrollen af beboerne på Kærshovedgård i aften- og nattetimerne efter kl. 22
Derudover udføres der rutinemæssigt hegnsrunderinger seks gange dag-
ligt på forskellige tidspunkter. Disse runderinger omfatter en vurdering
af eventuelle fysiske skader på hegnet samt observation af udendørsom-
råderne.
Det bemærkes i øvrigt, at såvel politiet som Hjemrejsestyrelsen er til
stede på Udrejsecenter Kærshovedgård som led i deres respektive opga-
vevaretagelse.”
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
4/4