UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 403: MFU spm. Bjelkerapportens forslag om elektronisk overvågning af mobiltelefoner fra løsladte terrordømte og radikaliserede redegøre for effektiviteten af forslaget, hvis de overvågede skifter telefon m.v.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23 maj 2024

Sikkerhedskontor I

Henrik Bjelke Hansen

2024-05938

3275611

Besvarelse af spørgsmål nr. 403 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 403 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

25. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget

(MFU) Betina Kastbjerg (DD).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 403: MFU spm. Bjelkerapportens forslag om elektronisk overvågning af mobiltelefoner fra løsladte terrordømte og radikaliserede redegøre for effektiviteten af forslaget, hvis de overvågede skifter telefon m.v.

Spørgsmål nr. 403 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af Bjelkerapportens forslag om

elektronisk overvågning af mobiltelefoner fra løsladte terror-

dømte og radikaliserede redegøre for effektiviteten af forslaget,

hvis de overvågede skifter telefon, bruger taletidskort eller stjæ-

ler andre personers telefoner til eget brug? Vil ministeren heru-

dover redegøre for, om elektronisk overvågning via fodlænke er

et bedre værktøj til overvågning og sporing af terrordømte og

radikaliserede?”

Svar:

Danskernes sikkerhed er regeringens allerhøjeste prioritet, og regeringen

tager den trussel, som løsladte terrordømte og radikaliserede udgør, ek-

stremt alvorligt. Det er afgørende, at vi sætter målrettet ind over for radika-

lisering – også i forbindelse med løsladelse fra fængslerne og på landets

udrejsecentre – så vi mindsker risikoen for angreb og radikalisering uden

for fængslerne.

Derfor nedsatte den daværende justitsminister en indsatsgruppe, der siden

2020 har arbejdet med tiltag, som skal være med til at styrke indsatsen over

for over for terrordømte og radikaliserede indsatte både i fængslerne og ef-

ter, de er løsladt. Indsatsgruppen har haft deltagelse af repræsentanter fra

Kriminalforsorgen, Hjemrejsestyrelsen, Politiets Efterretningstjeneste

(PET), Justitsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. Her-

udover har Rigspolitiet været inddraget i arbejdet.

Justitsministeriet oversendte den 14. marts 2024 indsatsgruppens anden og

sidste delrapport om den danske indsats over for løsladte terrordømte og

radikaliserede til Folketingets Retsudvalg samt Udlændinge- og Integra-

tionsudvalget, hvorefter rapporten blev offentliggjort, jf. REU (Alm. del),

Bilag 161.

Indsatsgruppen kommer i rapporten med 15 overordnede anbefalinger til,

hvordan vi bedst håndterer truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede

i fremtiden. Indsatsgruppen anbefaler bl.a. – i lyset af, at der i udlandet an-

vendes elektronisk overvågning via enten fodlænke eller sporing via mobil-

telefon til at sikre overholdelse af kontrolforanstaltninger vedrørende fær-

den – at det kan overvejes, om det i Danmark på sigt skal gøres muligt at

Side 2/4

pålægge terrordømte og radikaliserede, der udgør en terrortrussel, elektro-

nisk overvågning via fodlænke eller sporing via mobiltelefon (anbefaling

10.2). Følgende fremgår af indsatsgruppens opsummering vedr. anbefaling

10.2:

”Der er forskellige styrker og svagheder forbundet med hen-

holdsvis fodlænke og teleobservation via mobiltelefon som mo-

niteringsredskab. Fodlænken er som beskrevet primært nyttig i

forhold til at kunne føre kontrol med andre vilkår, som regulerer

den pågældendes færden, og har dermed først og fremmest en

værdi under prøveløsladelse, hvor de prøveløsladte typisk vil

være underlagt en lang række vilkår. I forhold til situationen ef-

ter afsoning af den fulde straffetid vil en fodlænke udelukkende

have værdi i tilsynet med de terrordømte, der er idømt et op-

holdsforbud, idet teknologien automatisk kan alarmere myndig-

hederne ved overtrædelser. Konkret muliggør teknologien, at

der opsættes særlige zoner omkring forbudte opholdssteder, så-

ledes at overvågningsudstyret afgiver alarm, hvis den terror-

dømte ulovligt indfinder sig. Dette vil potentielt være en styr-

kelse i forhold til i dag, hvor politiets tilsyn med opholdsforbud-

det gennemføres som led i politiets almindelige opgavevareta-

gelse, herunder politiets almindelige patruljeringsopgaver. Det

betyder, at håndhævelsen forudsætter, at politiet i forbindelse

med deres almindelige arbejde træffer og registrerer personen i

et område omfattet af opholdsforbuddet. Det bemærkes, at dan-

ske myndigheder ikke aktuelt råder over denne form for GPS-

baseret fodlænke-teknologi.

Sammenlignet med fodlænke giver sporing via mobiltelefon (te-

leobservation) langt mindre præcise lokalitetsdata og kan sam-

tidig ikke anvendes til automatisk alarmering af myndighederne,

hverken hvis personen overtræder et opholdsforbud eller undla-

der at have telefonen på sig. Det er derudover lettere at omgå

kontrollen med ens færden, idet enheden i modsætning til en

fodlænke ikke er fastmonteret. Der er dog visse fordele ved te-

leobservation, som ikke kan opnås med GPS-fodlænke. Navnlig

at teleobservation – i den schweiziske udformning – gør det mu-

ligt at føre kontrol med ikke bare, hvor personen befinder sig,

men også med hvem, hvornår og hvor længe den overvågede

person er i kommunikation med andre. Dette gør redskabet eg-

net til at føre kontrol med ikke bare opholdsforbuddet, men også

kontaktforbuddet for så vidt angår opkaldsoplysninger. Derud-

over er overvågning via mobiltelefon langt mindre krævende og

belastende for den pågældende person i sammenligning med en

fodlænke, da overvågningen er mindre synlig og dermed mindre

stigmatiserende. I en sammenligning mellem de to former for

elektronisk overvågning er det desuden værd at nævne, at poli-

tiet i forvejen er vant til at arbejde med både teledata og GPS-

overvågning, men ikke med GPS-overvågning via fodlænke,

Side 3/4

hvorfor der kan være en implementeringsmæssig fordel ved at

anvende sporing via teledata.

På baggrund heraf kan det overvejes, om det ligesom i Schweiz

på sigt skal gøres muligt at pålægge terrordømte og radikalise-

rede elektronisk overvågning via enten GPS-fodlænke eller te-

leobservation til at sikre overholdelse af kontrolforanstaltninger

efter løsladelse. I sammenligning med de udenlandske modeller

er der relativt få kontrolforanstaltninger i Danmark vedrørende

terrordømtes færden, og derfor vil fodlænke og/eller teleobser-

vation efter endt afsoning have en relativt begrænset effekt i for-

hold til terrortruslen. Elektronisk overvågning via fodlænke el-

ler teleobservation vil kunne indgå i tilsynet med opholdsforbud

og/eller kontaktforbud, men vil ikke kunne erstatte andre moni-

teringsindsatser. Dertil er det væsentlig at understrege, at elek-

tronisk overvågning via fodlænke eller teleobservation er for-

holdsvist ressourcekrævende.”

Indsatsgruppens arbejde er uhyre vigtigt, og de nye anbefalinger indehol-

der bud på vigtige udvidelser af de redskaber, myndighederne har til rådig-

hed i dag. Myndighederne har allerede implementeret de initiativer, der ved-

rører et styrket myndighedssamarbejde om radikaliseringsbekymringer på

udrejsecentrene (anbefaling 15.1-15.3). Herudover har regeringen – i lyset

af, at der allerede i 2024 forventes at blive løsladt en række personer med

aktiv bekymring for radikalisering – besluttet at igangsætte de initiativer i

rapporten, der vedrører en styrkelse af PET’s efterretningsmæssige indsats

(anbefaling 10.3) og forebyggende indsatser på udrejsecentrene (anbefaling

14.1), herunder særligt på Kærshovedgård. Videre har regeringen den 28.

februar 2024 fremsat et lovforslag, der skal sikre yderligere begrænsning af

adgangen til våbentilladelse og medlemskab af skytteforeninger for bl.a. ter-

rordømte (som omtalt i anbefaling 5.1, 5.2 og 6.1). Det er tiltag, som er med

til at styrke sikkerheden omkring terrordømte og løsladte radikaliserede, så

vi mindsker risikoen for terror og radikalisering uden for fængslerne, her-

under også på landets udrejsecentre.

Regeringen overvejer nu indsatsgruppens øvrige anbefalinger og vil herefter

fremlægge en plan for den videre håndtering heraf. Det er dog vigtigt at

understrege, at PET og andre relevante myndigheder allerede i dag er meget

opmærksomme på den trussel, som udgår fra løsladte terrordømte og radi-

kaliserede personer. PET følger relevante miljøer tæt og iværksætter natur-

ligvis de sikkerhedsforanstaltninger, som situationen kræver. Det vil myn-

dighederne naturligvis fortsætte med.

Side 4/4