Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2871711_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 382 (alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 382:
Ministeren har i P1-programmet
Slotsholmen udtalt, at: ”Det, som Frederik (red:
Vad) peger på, er der jo forskellige statistikker,
som underbygger…. Du kan sagtens
have folk, der er
enormt ressourcestærke … altså Hizb ut-Tahrir
er jo ikke store i
Arrivas kantine, hvor der sidder masser af folk med udenlandsk baggrund. De er jo
store på Panum. Det er jo en gammel, venstreorientereret forestilling, at det er de
sociale vilkår, der gør, at du mener nogle gakkede ting.” Vil ministeren redegøre for,
hvilken dokumentation han lægger til grund for at udtale, at Hizb ut-Tahrir er store
på Panum, herunder om der er tale om oplysninger fra enkeltpersoner, myndighe-
der og institutioner eller om det er mere generelle oplysninger og data fra forskning
eller redegørelse udarbejdet af organisationer eller vidensinstitutioner? Vil ministe-
ren endvidere redegøre for, hvad det er for statistikker, han henviser til i citatet?
Svar:
Det siger sig selv, at der kun er begrænset dokumentation på området, og at der
ikke findes udtømmende viden om, hvor medlemmer af Hizb ut-Tahrir eller andre
med en tilsvarende overbevisning bliver uddannet, eller hvor de i øvrigt søger at
hverve tilhængere.
I
Kristeligt Dagblads artikel ”Refleksionsrum giver konflikt” fra 23. november 2016
fortæller en studenterpræst, at fredagsbøn blev forbudt på Panum Instituttet,
”fordi
den har været misbrugt af grupper som Hizb ut-Tahrir
[…]”.
På samme vis
var det på Panum Instituttet, at rektor for Københavns Universitet så sig nødsaget
til at gribe ind over for kønsopdeling af et bederum, jf. artiklen ”Rektor vil skride
ind efter klage over bederum
på Københavns Universitet” fra
16. april 2024.
Jeg har derudover fra individer med personlig erfaring fra Panum Instituttet hørt
om udbredte udfordringer på grund af studerende, der bekender sig til islamisme,
ligesom jeg er bekendt med Tina Magaards rapport ”Negativ social kontrol på
ung-
domsuddannelserne
– hvorfor findes den stadig?” fra 2020, hvori en respondent
Side
1/2
20. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 6219
2686123
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om, hvor mange medlemmer af Hizb ut-Tahrir, ministeren med sikkerhed kan sige har sin daglige gang på de danske universiteter
har angivet, at Hizb ut-Tahrir i hvert fald tidligere har nydt en vis popularitet på
Panum Instituttet.
Som spørgeren selv udtalte i P1 Debat d. 19. april 2024, så er det ”i
øvrigt
en gam-
mel, gammel, gammel sandhed, at Hizb ut-Tahrir, det er for de intellektuelle ekstre-
mister […].”
Derfor har jeg også svært ved at forstå, hvorfor spørgeren tilsynela-
dende ikke tror på, at Hizb ut-Tahrir kan være til stede på Panum Instituttet.
Når det er sagt, så udgør Panum Instituttet blot et eksempel på, at man sagtens kan
have en lang uddannelse uden at man derfor nødvendigvis har taget de danske
værdier til sig. Det er i mine øjne en central forudsætning for at blive integreret i
det danske samfund.
Selvom langt de fleste danskere med minoritetsbaggrund bidrager til samfundet og
respekterer danske værdier, så mener jeg, at vi skal turde at tage en åben og ærlig
debat om et potentielt meget alvorligt samfundsproblem om små, mørke lommer,
der kan misbruge deres stilling til fx at udøve negativ social kontrol.
I forhold til statistikker på området kan jeg henvise til bl.a. Ruud Koopmans artikel
”Fundamentalism and out-group
hostility
Muslim immigrants and Christian nati-
ves in Western Europe”
publiceret i WZB Mitteilungen i 2013, der har samlet data
blandt muslimer i seks europæiske lande om holdninger til religiøs fundamenta-
lisme. Selvom artiklens resultater ikke nødvendigvis kan overføres til danske for-
hold, indikerer resultaterne, at problematiske holdninger desværre er noget mere
udbredt i muslimske grupper end i befolkningen generelt.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
2/2