Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2870069_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 385 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 385:
Af svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 76 fremgår i tabel 3, at der i perioden 1.
januar 2022-4. december 2023 er blevet adskilt fire par med et eller to børn (par-
rene 10, 12, 14 og 15). Alle fire par ses at være indrejst i 2023. Det fremgår af ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., at den separate indkvartering sker ”af hensyn
til den mindreåriges tarv”. Det fremgår af bilag 75
(UUI alm. del, 2016-17), at sepa-
rat indkvartering sker bl.a. for at undgå, at den mindreårige person i et par udsættes
for tvang. Kan ministeren redegøre for, hvorfor hensynet til at undgå tvang over for
den typisk 16- eller 17-årige mor eller far vejer tungere end hensynet til parrets
fælles barns tarv
herunder dette barns behov for samvær med begge forældre
når Udlændingestyrelsen på tidspunktet for den indledende adskillelse træffer be-
slutningen på et begrænset vidensgrundlag og eventuelt uden indikationer i forhol-
det på netop tvang eller lignende?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-
drag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen har forstået spørgsmålet således, at det ønskes op-
lyst, hvorfor hensynet til den mindreårige forældres tarv vejer tungere
end hensynet til parrets fællesbarns/-børns tarv, herunder behovet for
samvær med begge forældre, i forbindelse med den indledende separate
indkvartering af par, hvor mindst den ene part er mindreårig.
Udlændingestyrelsen behandler sager om par, hvor mindst den ene part
er mindreårig, i overensstemmelse med udlændingelovens § 42 a, stk. 7,
3. pkt., jf. lovforslag nr. L 228, som fremsat den 29. april 2021, samt sty-
relsens retningslinjer for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som
har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder
sig i Danmark.
Side
1/3
21. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 6416
2688701
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvorfor hensynet til at undgå tvang over for den typisk 16- eller 17-årige mor eller far vejer tungere end hensynet til parrets fælles barns tarv
Udgangspunktet for indkvarteringen af en mindreårig med ægtefælle el-
ler samlever er, at parterne indledningsvist indkvarteres separat, med-
mindre hensynet til familiens enhed tilsiger fælles indkvartering, og dette
ikke er i strid med den mindreåriges tarv.
Formålet med iværksættelse af separat indkvartering er at sikre, at ind-
kvarteringen i asylsystemet ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i
et tvangsægteskab eller tvangssamliv samt
ud fra hensynet til, at sam-
tykke til ægteskab o. lign. meddeles af personer, som er tilstrækkeligt
modne og forstår betydningen af dispositionen
at give den mindreårige
en betænkningsperiode, hvor den mindreårige har rammerne for at over-
veje, om forholdet er frivilligt og udtryk for den mindreåriges egne ønsker.
Det bagvedliggende hensyn er hensynet til den mindreårige partners tarv.
Den separate indkvartering varetager endvidere hensynet til at forhindre
overtrædelser af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Dan-
mark, herunder navnlig reglerne om den seksuelle lavalder og forbud mod
tvangsægteskaber og tvangssamliv.
Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om den i udgangspunktet ind-
ledende separate indkvartering ofte blot få timer efter parrets ankomst,
og styrelsens beslutningsgrundlag vil derfor ofte være begrænset. Styrel-
sen vil dog allerede i relation til den indledende indkvartering vurdere, om
der foreligger helt særlige omstændigheder, der tilsiger, at parret ved an-
komsten skal indkvarteres sammen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
parret har børn, og den mindreårige på grund af f.eks. et handicap er klart
afhængig af den myndige partners pasning og pleje og bistand til at drage
omsorg for parrets børn. Et andet eksempel kan være tilfælde, hvor parret
har børn, forældrene er traumatiserede, og relevante fagpersoner vurde-
rer, at den fortsatte forældreevne og
omsorg
over for børnene er aldeles
afhængig af, at begge forældre bor sammen med børnene under den ind-
ledningsvise indkvartering.
Separat indkvartering af mindreårige udlændinge, der er samlevende el-
ler har indgået ægteskab, kan iværksættes ud fra hensynet til barnets tarv
i overensstemmelse med kravet i Børnekonventionens artikel 3. Såfremt
parterne har børn, og parterne indkvarteres separat i strid med familiens
ønske om at forblive samlet, vil der ske en adskillelse af én af parterne fra
børnene i strid med partens vilje omfattet af Børnekonventionens artikel
9, stk. 1. Da den mindreårige forælder imidlertid også er et barn og også
har krav på beskyttelse efter konventionen, og der således kan fore-
komme tilfælde, hvor hensynet til den mindreårige forælders tarv og hen-
synet til parternes børns tarv taler henholdsvis for og imod separat ind-
kvartering, er konventionen ikke til hinder for, at der efter en konkret vur-
dering kan iværksættes separat indkvartering af hensyn til at sikre, at den
mindreårige forælder ikke fastholdes i et tvangsægteskab eller et tvangs-
samliv.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvorfor hensynet til at undgå tvang over for den typisk 16- eller 17-årige mor eller far vejer tungere end hensynet til parrets fælles barns tarv
Udgangspunktet for indkvarteringsordningen er altså, at par, hvor mindst
den ene part er mindreårig, indkvarteres separat i perioden, indtil Udlæn-
dingestyrelsen træffer en egentlig afgørelse i sagen. Dette beror på hen-
synet til at sikre, at en mindreårig ægtefælle/samlever ikke udsættes for
tvang under den indledningsvise indkvartering i asylsystemet, hvor Ud-
lændingestyrelsen endnu ikke har haft mulighed for at vurdere, om sam-
livet er frivilligt.
Udlændingestyrelsen skal i øvrigt henvise til Udlændinge- og Integrations-
ministeriets notat af 12. december 2016 om fortolkningen af Danmarks
internationale forpligtelser i sager om Udlændingestyrelsens indkvarte-
ring af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentrene (UUI 2016-
2017, Alm. del, bilag 75).
Udlændingestyrelsen indkvarterer par, hvor mindst den ene part er min-
dreårig, og som er indkvarteret separat, på indkvarteringssteder, som er
beliggende så tæt på hinanden som muligt, således at forældre og børn
kan udøve samvær i overensstemmelse med retningslinjerne herfor. I for-
bindelse med den indledende separate indkvartering vejleder Udlændin-
gestyrelsen parterne i overensstemmelse med styrelsens retningslinjer
for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab
eller er samlevende med en person, som opholder sig i Danmark. Det
fremgår heraf, at den forælder, som ikke er indkvarteret sammen med
børnene, har mulighed for at være sammen med børnene, og at foræl-
drene som udgangspunkt selv afgør, på hvilket center besøgene skal fo-
regå. Parterne vejledes endvidere om, at der kan bevilges økonomisk
støtte til transport i forbindelse med besøg op til tre gange ugentligt. Det
bemærkes, at der ikke er et øvre loft for antallet af besøg, men at besø-
gene skal gennemføres på en måde, som er foreneligt med formålet med
adskillelsen af forældrene, herunder at besøgene skal foregå i dagti-
merne.
Udlændingestyrelsen henviser i øvrigt
til besvarelse af UUI 378.”
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
3/3