Ministeren har i P1-programmet Slotsholmen udtalt, at: ”Det, som Frederik (red: Vad) peger på, er der jo forskellige statistikker, som underbygger…. Du kan sagtens have folk, der er enormt ressourcestærke … altså Hizb ut-Tahrir er jo ikke store i Arrivas kantine, hvor der sidder masser af folk med udenlandsk baggrund. De er jo store på Panum. Det er jo en gammel, venstreorientereret forestilling, at det er de sociale vilkår, der gør, at du mener nogle gakkede ting.” Vil ministeren redegøre for, hvilken dokumentation han lægger til grund for at udtale, at Hizb ut-Tahrir er store på Panum, herunder om der er tale om oplysninger fra enkeltpersoner, myndigheder og institutioner eller om det er mere generelle oplysninger og data fra forskning eller redegørelse udarbejdet af organisationer eller vidensinstitutioner? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvad det er for statistikker, han henviser til i citatet?
Dato: 22-04-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
indvandrere og integration