UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 362: MFU spm. om, hvorfor den pågældende bosniske statsborger ikke fik en advarsel om udvisning første gang han blev idømt fængsel den 31. juli 2012?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. maj 2024

Strafferetskontoret

Jakob Laudrup

2024-05116

3243751

Besvarelse af spørgsmål nr. 362 (Alm. del) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 362 (Alm. del), som

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til

justitsministeren den 10. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Mikkel Bjørn (DF).

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles

fortroligt,

da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private

forhold.

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 362: MFU spm. om, hvorfor den pågældende bosniske statsborger ikke fik en advarsel om udvisning første gang han blev idømt fængsel den 31. juli 2012?

Spørgsmål nr. 362 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg:

”Vil ministeren i relation til afgørelsen i sagen Sarac mod

Danmark (sagsnummer 19866/21) ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD) den 9. april 2024 redegøre

for, hvorfor den pågældende bosniske statsborger ikke fik en

advarsel om udvisning første gang han blev idømt fængsel den

31. juli 2012? Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at alle

udlændinge, der fremover idømmes fængsel i Danmark, skal

have en advarsel om udvisning ved første fængselsdom? Vil

ministeren endvidere redegøre for, om Danmark på nogen måde

kan appellere afgørelsen til højere instans?”

Svar

For så vidt angår en redegørelse for den konkrete sag fra 2012 kan jeg

henvise til det vedlagte fortrolige bilag.

For så vidt angår udlændingelovens regler og spørgsmålet om udvisning har

Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og

Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at

muligheden for betinget udvisning af udlændinge blev indført

ved lov nr. 429 af 10. maj 2006. Ved lov nr. 469 af 14. maj 2018

blev muligheden for betinget udvisning erstattet af den

nuværende advarselsordning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Det fremgår af udlændingelovens §§ 22-24, at en udlænding, der

har haft lovligt ophold i Danmark i mindre end de sidste 5 år,

kan udvises ved idømmelse af betinget og ubetinget frihedsstraf.

Dette var også gældende på domstidspunktet i juli 2012. Det

fremgik endvidere af den dagældende udlændingelovs § 26,

stk. 2, at en udlænding skulle udvises efter bl.a.

udlændingelovens §§ 22-24, medmindre dette ville være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Endeligt fremgik det af den dagældende udlændingelovs § 24 b,

at en udlænding skulle udvises betinget med en prøvetid på to

år, hvis der ikke var grundlag for at udvise den pågældende efter

§§ 22-24, fordi dette ville være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. Dette var dog ikke gældende for

udlændinge, der var omfattet af EU-reglerne.

Side 2/3

Det var således en forudsætning for at udvise en udlænding

betinget, at der var hjemmel i udlændingelovens §§ 22-24 til at

udvise den pågældende. I de tilfælde, hvor en udvisning ville

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skulle

udlændingen i stedet udvises betinget med en prøvetid i to år.

På domstidspunktet i juli 2012 havde Sarac opholdt sig i

Danmark i mere end 5 år, og idet han blev idømt en betinget

fængselsstraf, var der således ikke hjemmel til at udvise ham

efter udlændingelovens §§ 22-24. Som følge heraf var der ikke

mulighed for at meddele ham en betinget udvisning med en

prøvetid i to år.

Udlændinge, der misbruger deres ophold til at begå

kriminalitet, er ikke velkomne i Danmark. Derfor fremgår det

også af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at

regeringen vil udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden

for konventionerne.

Regeringen har endnu ikke har taget stilling til, hvordan der skal

arbejdes videre med den del af regeringsgrundlaget, der

vedrører udvisning af kriminelle udlændinge.”

For så vidt angår spørgsmålet om at appellere dommen kan Justitsministeriet

oplyse, at det følger af artikel 43 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK), at sagens parter inden for en

periode på tre måneder fra dommens afsigelse undtagelsesvis kan anmode

om,

afgørelse

indbringes

for

Den

Europæiske

Menneskerettighedsdomstols Storkammer. En sådan anmodning behandles

efterfølgende af et udvalg bestående af fem dommere fra Storkammeret,

som kan godkende anmodningen, hvis sagen rejser et væsentligt spørgsmål,

der berører fortolkningen eller anvendelsen af EMRK eller de dertil

knyttede protokoller, eller et væsentligt emne af generel vigtighed. Hvis

anmodningen godkendes, skal Storkammeret afgøre sagen ved dom.

I den konkrete sag udløber fristen for, at sagens parter kan anmode om, at

sagen indbringes for Storkammeret, den 9. juli 2024.

Side 3/3