Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 359 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 359:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren har overvejet muligheden for at øge sik-
kerheden på Udrejsecenter Kærshovedgård med øget overvågning af, hvor radika-
liserede og terrordømte opholder sig på centret, indtil de pågældende flyttes et
andet sted hen eller udsendes?
Svar:
Terrordømte og andre radikaliserede udlændinge uden lovligt ophold er uønskede
i Danmark og skal udrejse, som de er forpligtede til. I tilfælde, hvor de ikke udrejser,
selvom de har pligt hertil, er det en klar prioritet for regeringen, at myndighederne
gennem en effektiv kontrol har kendskab til, hvor de pågældende befinder sig, så
udsendelse kan gennemføres, så snart det bliver muligt.
Udlændinge på Udrejsecenter Kærshovedgård er ikke frihedsberøvede. De kan frit
komme og gå på centeret, som de vil, så længe de overholder deres kontrolforplig-
telser. Myndighederne registrerer allerede i dag de indkvarteredes ind- og udgange
af centeret som led i kontrollen med deres opholdspligt, ligesom de skal melde sig
regelmæssigt hos myndighederne. Derudover er der opsat overvågningskameraer,
som dækker hele udrejsecentrets område, og som anvendes præventivt og i hånd-
tering af hændelser på centeret.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at hvis man I tillæg hertil
overvåger, hvor den enkelte udlænding befinder sig inde på Udrejsecenter Kærsho-
vedgård, vil det ikke i nævneværdig grad bidrage til en øget sikkerhed på centeret,
ligesom det ikke umiddelbart vil være egnet til at understøtte kontrollen med over-
holdelse af de udlændingeretlige kontrolforpligtelser.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
1/1
8. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 5841
2679950