Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 351 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 351:
Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spørgsmål nr. 300 redegøre
nærmere for, hvordan sagsbehandlere i Udlændingestyrelsen uden en aktuel spe-
ciallægeerklæring kan vurdere, at der er tale om udlændinge med svært nedsat
funktionsniveau? Er ministeren enig i, at det fremadrettet skal være en aktuel rele-
vant speciallægefaglig vurdering, der danner grundlag for en vurdering af, hvorvidt
en udlænding har så svært nedsat funktionsniveau, at pågældende skal fritages for
beskæftigelseskravet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
"Udlændingestyrelsen foretager altid en helhedsvurdering af den do-
kumentation, der indsendes i sager om tidsubegrænset opholdstilla-
delse. Foreligger der lægefaglige oplysninger i sagen, hvoraf det frem-
går, at ansøgerens helbredsforhold og funktionsniveau er af uforan-
derlig og varig karakter, vil Udlændingestyrelsen lægge disse oplysnin-
ger til grund ved afgørelsen af sagen.
Det kan fx være lægefaglige oplysninger om ansøgere med medfødte
genfejl og svær mental retardering, der gør den pågældende ude af
stand til at klare sig selv i hverdagen, og hvor ansøgerens helbredsfor-
hold ifølge de lægefaglige oplysninger ikke kan forbedres grundet syg-
dommens karakter. I sådanne tilfælde vil Udlændingestyrelsen ikke
nødvendigvis finde grundlag for at indhente nyere eller supplerende
lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer."
24. april 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 5696
2677586
Side
1/2