Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 349 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 349:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del - samrådsspørgsmål N
den 2. april 2024, kl. 13.15, hvor ministeren udtaler, at der ikke skal være nogen
grænse for, hvad man skal forsøge sig med for at udvise kriminelle udlændinge in-
den for konventionerne (kl. 13.21), at ministeren anerkender at vi skal gøre mere
for at udvise, at dette står i regeringsprogrammet og at der kommer et tiltag for
flere udvisninger (kl. 13.30), redegøre for, hvordan undersøgelsen i Udlændinge- og
Integrationsministeriet går, som ministerens forgænger Mattias Tesfaye omtalte
for tre år siden i UUI alm. del - svar på spørgsmål nr. 467, folketingsåret 2020-21,
hvor det bl.a. fremgår, “at udvisning er et højt prioriteret område, og regeringen
har løbende fokus på at udvide adgangen til udvisning”? Vil ministeren på baggrund
af besvarelsen bekræfte, at der stadig ikke - efter snart tre år - findes hjemmel i
udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6 til at udvise kriminelle udlændinge dømt for
trusler efter straffelovens § 266 til trods for, at ingen af Danmarks internationale
forpligtelser er til hinder for det, samt at der stadig ikke er fremsat et lovforslag
herom eller sendt et lovforslag i høring? Vil ministeren i bekræftende fald yde tek-
nisk bistand til, at Dansk Folkeparti kan fremsætte lovforslaget og oplyse, om rege-
ringen vil stemme for?
Svar:
1.
Regeringen ønsker at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik
med fokus på bl.a. udvisning af kriminelle udlændinge.
Udlændinge, der misbruger deres ophold til at begå kriminalitet, er ikke velkomne
i Danmark. Derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark,
at
regeringen vil udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne.
7. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 5684
2677422
Side
1/2