UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om praksis i forhold til muligheder for på et senere tidspunkt i sit liv at indrejse og/eller få opholdstilladelse i Danmark efter et indrejseforbud

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. april 2024 stillet følgende spørgs-

mål nr. 339 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-

onsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 339:

Er det ministerens opfattelse, at der i praksis i forhold til personens muligheder for

på et senere tidspunkt i sit liv at indrejse og/eller få opholdstilladelse i Danmark er

en forskel på, om en person idømmes et tidsbegrænset indrejseforbud eller et ind-

rejseforbud for bestandig, hvis personen har statsborgerskab i Afghanistan, Eritrea,

Irak, Pakistan, Somalia eller Syrien? Der henvises til artiklen »Mindretallets ord i

landsretten chokerede jura-professor: »Det er jo helt vanvittigt, hvis det bygger på

et luftkastel««, Politiken, den 28. marts 2024.

Svar:

For så vidt angår adgangen til at indrejse i Danmark følger det af udlændingelo-

vens § 3 a, at alle udlændinge, der har et gældende indrejseforbud i Danmark, skal

have visum for at indrejse og opholde sig her i landet. Dette gælder uanset udlæn-

dingens statsborgerskab, og uanset om udlændingen er i besiddelse af et Schen-

genvisum udstedt af et andet Schengenland.

Hvis ansøgeren har et gældende indrejseforbud, kan der som udgangspunkt ikke

meddeles visum i tiden fra udrejsen og indtil indrejseforbuddets udløb.

Ved behandlingen af en visumansøgning fra en udvist udlænding, der har et gæl-

dende indrejseforbud, tages der hensyn til den pågældendes tilknytning her til lan-

det, længden af indrejseforbuddet, forløbet af den medgåede tid fra udrejsen, bag-

grunden for udvisningen mv. Hvis den udviste har overtrådt indrejseforbuddet, gi-

ves som udgangspunkt altid afslag på visumansøgningen.

Er ansøgeren udvist ved dom med indrejseforbud for bestandig, kan visum alene

udstedes i helt ekstraordinære tilfælde. Til sådanne ansøgere kan der ikke udstedes

visum i de to første år efter udrejsen, medmindre ansøgerens tilstedeværelse i Dan-

mark er bydende nødvendig, f.eks. hvis ansøgeren skal vidne i en retssag, hvor ret-

ten skønner, at ansøgerens tilstedeværelse er af væsentlig betydning for sagens

gennemførelse, eller ved akut alvorlig sygdom hos en herboende ægtefælle eller

Side

1/4

2. april 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 5453

2671350

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om praksis i forhold til muligheder for på et senere tidspunkt i sit liv at indrejse og/eller få opholdstilladelse i Danmark efter et indrejseforbud

mindreårigt barn, og hvor hensynet til den herboende afgørende taler for udste-

delse af visum til den udviste ansøger.

Efter udløbet af de første to år efter udrejsen kan der alene udstedes visum, når

ganske særlige grunde taler derfor, f.eks. ved alvorlig sygdom eller dødsfald hos

herboende nærtstående familie.

Er ansøgeren udvist ved dom med indrejseforbud for 12 år, 6 år eller 4 år, kan visum

i denne periode alene meddeles, hvis der er en ganske særlig grund, f.eks. alvorlig

sygdom eller dødsfald hos herboende familie.

Forud for meddelelse af visum til en person, der ved dom er udvist med indrejse-

forbud for bestandig, indhenter udlændingemyndighederne fra politiet oplysning

om risikoen for, at den pågældende under et ophold her i landet vil begå ny krimi-

nalitet. I tilfælde, hvor ansøgeren har et gældende tidsbegrænset indrejseforbud,

indhenter udlændingemyndighederne fra politiet oplysning om risikoen for, at den

pågældende under et ophold her i landet vil begå ny kriminalitet, når det vurderes

relevant. Foreligger der en sådan risiko, kan dette indgå som et særdeles vægtigt

argument imod meddelelse af visum. Det kan tillige tillægges betydning, hvis ud-

sendelsen af den pågældende var problematisk.

I de tilfælde, hvor der er grundlag for at meddele visum, selv om ansøgeren har et

gældende indrejseforbud, vil visummet altid blive meddelt med territorial begræns-

ning til Danmark (VLTV).

En visumpligtig udlænding, der tidligere har haft et indrejseforbud til Danmark, og

som søger om et Schengenvisum til Danmark, skal opfylde de samme betingelser,

som en visumpligtig udlænding, der ikke har haft et indrejseforbud til Danmark.

Udlændingen skal således bl.a. opfylde de grundlæggende indrejsebetingelser, der

følger af Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, litra a, c, d og e, om bl.a. ikke

være indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS) som uønsket eller udgøre

en trussel for Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter el-

ler nationale sikkerhed eller sundhed. Det bemærkes i den forbindelse, at en ind-

beretning i SIS skal slettes, når den udløber, jf. artikel 40, stk. 4, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2018/161 af 28. november 2018.

Det gælder endvidere generelt, at visummyndighederne ved behandlingen af en

ansøgning om visum herudover bl.a. skal lægge vægt på, om ansøgeren udgør en

risiko for ulovlig indvandring, og om ansøgeren agter at forlade medlemsstaternes

område før udløbet af det visum, der ansøges om, jf. visumkodeksens artikel 21,

stk. 1, og stk. 3, litra d. Myndighederne skal ved vurderingen heraf bl.a. lægge vægt

på tilgængelige oplysninger om ansøgerens situation i hjemlandet, eventuelle tidli-

gere ophold i Danmark eller andre Schengenlande, formålet med det planlagte op-

hold samt eventuel tilknytning til herboende personer. Endvidere skal myndighe-

derne lægge vægt på oplysninger om de generelle forhold i ansøgerens hjemland

samt kendte immigrationsmønstre.

Side

2/4

En visumansøger kan meddeles visum, hvis myndighederne efter en samlet vurde-

ring af alle de relevante omstændigheder jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 1,

vurderer, at ansøgeren utvivlsomt har til hensigt at forlade Schengenlandene inden

visummets udløb.

Myndighederne vil således i alle tilfælde i forbindelse med behandlingen af en vi-

sumansøgning indledningsvis skulle vurdere, om det efter en konkret vurdering er

ubetænkeligt at meddele ansøgeren visum. Hvis det konkret vurderes, at ansøge-

ren utvivlsomt har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb,

kan myndighederne meddele ansøgeren visum. Hvis det derimod ikke kan anses for

ubetænkeligt at meddele ansøgeren visum, f.eks. fordi det må anses for tvivlsomt,

om ansøgeren har til hensigt at rejse hjem inden visummets udløb, skal myndighe-

derne dernæst foretage en vurdering af sagen under hensyntagen til, hvilken ho-

vedgruppe ansøgeren tilhører og bl.a. meddele afslag, hvis ansøgeren ikke tilhører

den persongruppe, der, i henhold til praksis for den givne hovedgruppe, som ud-

gangspunkt kan gives Schengenvisum.

De visumpligtige lande er placeret i de enkelte hovedgrupper ud fra en generel vur-

dering af risikoen for, at statsborgere fra de pågældende lande anses for at udgøre

en immigrationsrisiko i Danmark og i de øvrige Schengenlande.

Hovedgruppeinddelingen relaterer sig alene til behandlingen af visumansøgninger

og dermed ikke til ansøgninger om opholdstilladelse.

Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Somalia og Syrien er alle lande placeret i hoved-

gruppe 5. Det kan således ud fra en immigrationsrisikovurdering generelt være van-

skeligere at opnå visum, hvis en visumansøger er statsborger i et af disse lande.

Der foretages dog som nævnt ovenfor altid en konkret vurdering af visumansøge-

rens forhold, og kun i tilfælde, hvor der er tvivl om ansøgerens hensigt om at ud-

rejse igen, vil hovedgruppeinddelingen indgå i vurderingen.

Den omstændighed, at ansøgeren måtte være fra et af de nævnte seks lande og

tidligere har haft et indrejseforbud, medfører ikke i sig selv, at det er vanskeligere

at opnå visum. Vurderingen af det forhold, at en ansøger tidligere har haft indrej-

seforbud, vil alene relatere sig til det begåede forhold og ikke til ansøgerens natio-

nalitet.

Vurderingen af indrejseforbuddet vil således ske uafhængigt af visumansøgerens

nationalitet, men ansøgerens nationalitet kan have betydning for den indlednings-

vise vurdering af en visumansøgning i forhold til immigrationsrisikoen.

Det er et grundlæggende krav for at få opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren

ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10. Bestem-

melsen gælder for alle, der søger om opholdstilladelse, dvs. uanset hvilken natio-

nalitet ansøgeren har, og uanset om ansøgeren tidligere har opholdt sig i Danmark

og i den forbindelse er blevet udvist ved dom med et indrejseforbud.

Side

3/4

Det følger således f.eks. af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, at en udlænding

ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis udlændingen

må anses for en fare for statens sikkerhed, eller udlændingen må anses for en al-

vorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

For udlændinge, der i forbindelse med udvisning ved dom er meddelt et tidsbe-

grænset indrejseforbud, der endnu ikke er udløbet, eller et indrejseforbud for be-

standig, gælder endvidere som det klare udgangspunkt, at de ikke kan meddeles

opholdstilladelse i Danmark, hvis de indgiver en ansøgning fra udlandet.

Det følger således af udlændingelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., at en udlænding, der

har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, ikke kan meddeles opholdstilladelse efter

§ 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q medmindre ganske særlige grunde,

herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.

Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, før der kan meddeles op-

holdstilladelse, fraviges dog, hvis det er påkrævet for at overholde Danmarks inter-

nationale forpligtigelser.

Udlændinge med et tidsbegrænset indrejseforbud, der er udløbet, kan søge om op-

holdstilladelse i Danmark på lige vilkår med andre udlændinge.

Hvis udlændingemyndighederne i forbindelse med behandlingen af en ansøgning

om opholdstilladelse, ikke finder grundlag for at udelukke ansøgeren efter udlæn-

dingelovens § 10, og den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for den type

af opholdstilladelse, der er ansøgt om, vil den pågældende blive meddelt opholds-

tilladelse i Danmark.

Kaare Dybvad Bek

Øzlem Akar

Side

4/4